De 5 bygningsværker, der er indbegrebet af Bostons arkitektur

Hovedstaden i delstaten Massachusetts kan fremvise noget af det ældste – og mest kontroversielle – arkitektur i USA
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Boston byder på mere end blot megalækker muslingesuppe og hummerhotdogs. Hovedstaden i delstaten Massachusetts er også et af de mest kulturelt berigende steder i USA, præget af arkitektur, der kan spores helt tilbage til landets grundlæggelse og uafhængighed.

Her er de fem bygninger, der er indbegrebet af Bostons arkitektur.

MIT Stata Center

  • Det akademiske kompleks på 66.890 kvadratmeter blev designet af den Pritzker-prisvindende arkitekt Frank Gehry for Massachusetts Institute of Technology
  • Det ligger på stedet for MIT’s tidligere Bygning 20, der husede det historiske strålelaboratorium under Anden Verdenskrig
  • Komplekset åbnede i 2004 efter mange budgetoverskridelser og forsinkelser
  • Bygningens unikke stil er blevet sammenlignet med tysk ekspressionisme fra 1920’erne

Boston City Hall

  • Bygningen er et kontroversielt og fremtrædende eksempel på brutalistisk arkitektur, som var en del af den modernistiske bevægelse
  • Projektet udgjorde en større byfornyelsesindsats i 1960’erne, da Boston rev et område med dårlige boliger og butikker ned
  • Rådhuset blev bygget med Portland-cement, der hovedsaglig var støbt på stedet eller præfabrikeret samt noget murerarbejde
  • Bygningen blev designet til at skabe et åbent og tilgængeligt sted til byens lokale myndigheder med de mest brugte offentlige instanser placeret på de nederste etager med direkte adgang til pladsen 

Custom House Tower

  • Custom House Tower ved McKinley Square i Boston er en skyskraber, som blev bygget i 1837-47. Den blev designet af Ammi Burnham Young, og tårnet, som blev tilføjet i 1913-15, blev designet af Peabody and Stearns
  • Bygningen i neoklassisk design var et korsformet græsk renæssancebyggeri med en kombination af et græsk dorisk indgangsparti med en romersk kuppel
  • Hele bygningen befinder sig på genindvundet land og understøttes af 3.000 træpæle, der er hamret gennem jordlaget til grundfjeldet
  • På grund af en underdimensioneret motor fungerede uret på tårnet ikke ordentligt gennem det meste af det 20. århundrede

Bunker Hill Memorial Bridge

  • Denne hængebro blev færdigbygget i 2003 henover Charles-floden
  • Broen og den tilknyttede tunnel blev bygget som en del af The Big Dig. Broens udseende blev hurtigt et vartegn for Boston
  • Processen med landskabsdesign og nedsættelse af den miljømæssige påvirkning under brodækket og omkring brostøtterne muliggjorde oprettelsen af et nyt og tilgængeligt offentligt område designet af Carol R. Johnson Associates

Old State House

  • Den ældste bevarede offentlige bygning i byen og nu brugt som et historisk museum
  • Old State House, der er bygget i 1713, var hovedsæde for Massachusetts General Court. Selvom det debatteres, mener mange, at bygningen blev designet af Robert Twelves i georgiansk arkitektonisk stil
  • Bygningen er bygget af røde mursten og er meget symmetrisk og dekoreret
  • Bygningens centrale del indeholdt kamrene til Massachusetts Assembly
  • Den 5. marts 1770 fandt The Boston Massacre sted foran bygningen på Devonshire Street
Arkitektur i Dallas

Dallas, der er det største byområde i Texas, byder både på historiske og moderne arkitektoniske vidundere