Hvad er urbanisering?
Urbane områder – eller områder omkring byerne – i hele verden vokser hurtigt, efterhånden som byernes økonomiske situation forbedres. Mens udviklingslandene indhenter den økonomiske situation hos mange udviklede lande, vil flere mennesker opleve de fordele, der kommer med denne vækst. Men med den hurtige urbanisering følger også et stigende pres på ressourcer som boliger, infrastruktur, faciliteter og forsyningsselskaber.
Det Europæiske Miljøagentur beskriver urbanisering som “stigningen i andelen af mennesker, der bor i byer”, og den har taget fart i de senere år, selvom selve udviklingen af koncentrerede centre for befolkningsgrupper går langt tilbage i tiden.
For flere tusinde år siden var regionen Mesopotamien i det nuværende Irak hjemsted for flere gamle byer, som alle for længst er forsvundet. Andre byer i den antikke verden, som bl.a. Rom og Athen, var storbyer for deres tid, men befolkningstilvæksten var relativt langsom.
Det har ændret sig i løbet af de sidste par hundrede år. Øget industriel aktivitet, og dermed udsigten til bedre betalte jobs og en forbedret levestandard, har resulteret i, at flere mennesker flytter fra landområderne til byerne. Netop denne udvikling oplevede Storbritannien for 200 år siden under den industrielle revolution. På det seneste har lande som Indien og Kina oplevet sådanne skift i befolkningsmængden i takt med, at deres økonomier er vokset.
Håndtering af urbaniseringens indvirkning på det byggede miljø
Urbanisering har et enormt potentiale, når den håndteres korrekt. Men hvis den får lov til at udvikle sig for hurtigt og ukontrolleret, kan det resultere i alvorlige problemer.
Hvordan kan det byggede miljø reagere på tendensen til hurtig urbanisering, så vigtige projekter kan føres ud i livet, mens ressourcer og livskvalitet for alle involverede parter bevares og forbedres? Kan digitalisering spille en rolle i at hjælpe byggebranchen med at levere forbedrede byområder?
FN’s udviklingsprogram (også kendt som United Nations Development Programme eller UNDP) mener, at en af de positive virkninger af urbanisering er dens potentiale til at forbedre samfundets generelle velfærd. Selvom omkring halvdelen af verdens befolkning bor i byer, genererer de ifølge UNDP mere end 80 % af det globale BNP. “Byerne er også yngre,” udtaler de, “de har relativt flere unge og voksne i den arbejdsdygtige alder end landdistrikterne, og det gør dem til centrale steder, hvor man kan få del i det demografiske udbytte.”
Men der advares også om de negative konsekvenser af den hurtige urbanisering. Næsten 40 % af verdens byvækst kan ende med at ske i slumkvarterer, og det giver grobund til økonomisk ulighed. Korrekt planlægning er afgørende, siger UNDP, hvis samfund skal beskyttes mod virkningerne af naturkatastrofer som storme, cykloner og oversvømmelser, mens behovet for byinfrastruktur er et “must”, hvis en by og dens befolkning skal trives.
Hvilke udfordringer og muligheder giver den hurtige urbanisering?
Planlægning er fortsat et nøgleelement i at skabe et bymiljø, der gavner alle. Ifølge Zurich Information Group (ZIG) er “regeringernes manglende evne til at levere passende infrastruktur og offentlige tjenester kernen i mange bymæssige udfordringer i udviklingslandene.” ZIG identificerer fire områder, der skal tages højde for i fremtidige byggeprojekter.
For det første: forbedring af infrastrukturen. Da kvaliteten af en bys infrastruktur er afgørende for indbyggernes livskvalitet, økonomiske muligheder og følelse af social inklusion, siger ZIG, at “der er et voksende behov for at ændre, hvordan infrastruktur planlægges, leveres og forvaltes, efterhånden som urbanisering, digitalisering og klimaforandringer i stigende grad påvirker verden”.
Det andet punkt på ZIG’s liste er beskyttelse af folkesundheden. “Når urbaniseringen er hurtig og ikke planlagt godt nok,” står der, “kan en kombination af høj befolkningstæthed, ældre befolkninger, fattigdom og mangel på infrastruktur have en negativ indvirkning på folkesundheden, primært ved at skabe forhold, hvor smitsomme sygdomme kan blomstre.”
For det tredje bør det være en prioritet for både lokale myndigheder og den private sektor at gøre byerne mere modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold. Byernes infrastruktur og planlægning skal også blive smartere og mere bæredygtig. “Det omfatter integration af digitale teknologier med fysiske aktiver og brug af data til at se og forstå ting, der tidligere var for store eller indbyrdes forbundne til at give mening,” siger ZIG.
Og endelig er der behov for at minimere det, ZIG kalder “social ustabilitet”. “For eksempel kan høj befolkningstæthed føre til mangel på boliger eller ejendomsbobler, som beriger nogle, men udelukker andre. Denne kombination, især når den opleves af bybefolkninger, der bor relativt tæt på hinanden, kan øge den sociale ustabilitet og destabilisere den bredere byøkonomi,” siges det.
Derfor bør byggebranchen omfavne digitale arbejdsmetoder
Ifølge World Economic Forum (WEF) skal byggebranchen “omfavne digitalisering, etablere nye arbejdsmetoder og øge samarbejdet med den offentlige sektor for at levere bedre bymiljøer.”
Problemfri kommunikation
Den hurtige urbanisering stiller stadigt større krav til, hvordan teams i byggebranchen kommunikerer. Det byggede miljø har reageret ved at gøre større brug af digitale – papirløse – metoder til at levere bygninger, fra bygningsinformationsmodellering (BIM) til designsoftwareteknologier som Bluebeam.
Infrastrukturen er også nødt til at omfavne det 21. århundredes digitale innovation, siger WEF. “Det gælder både for projekter, der bygges i dag, og for eksisterende infrastruktur, der udvides, moderniseres eller genanvendes for at imødekomme nye behov eller omstændigheder”.
Grønnere, smartere bygninger
Urbaniseringen har fået mange til at genoverveje, hvordan bygninger til store befolkningsområder skal leveres. En af de vigtigste ting har været udviklingen og skabelsen af bæredygtige bygninger.
En anden er moderne byggemetoder, hvor effektivitet og kvalitet kan forbedres gennem fabriksmonterede bygninger, der leveres til en byggeplads klar til opførelse, sammen med en god administration af processer og ressourcer for at minimere spild.
På samme måde er branchen i stigende grad gearet til at imødekomme kravene fra tech-kyndige og klimabevidste brugere, der vil have bygninger, der både er bygget bæredygtigt og har en minimal driftsmæssig indvirkning på verden omkring dem.
Fælles mål
Silotænkning – et problem, der allerede kendes af mange i byggebranchen – bliver nødt til at stoppe, siger WEF. “At fremme en mere holistisk, systemisk tilgang til bæredygtig infrastruktur og sætte digitaliseringen i arbejde kræver en ændring i industriens arbejdspraksis og relationer, der bringer nøgleinteressenter sammen i en fælles stræben efter et klart defineret resultat,” står der.
Det bliver ikke let at ændre arbejdsmetoderne i en tid med digitalt byggeri og hurtig urbanisering, men denne overgang bliver afgørende for branchens fremtid. Vi har ikke råd til at ignorere de negative konsekvenser, når det kommer til, hvor hurtigt vores byer vokser, uden at træffe de nødvendige foranstaltninger.
