Under denne hidtil usete globale sundhedskrise har myndighedernes anvisninger om at arbejde hjemmefra fremtvunget et kæmpe socialt eksperiment, der har fremskyndet udviklingen af vores samvirke mellem arbejde, socialliv og fritidsaktiviteter. Selvom de nye vaccineprogrammer tilbyder en længe ventet mulighed for at åbne arbejdspladserne op på fuld kapacitet, så har smagsprøven på en fristende alternativ balance mellem arbejde og fritid bidt sig fast og vil sandsynligvis blive en mere permanent tilstand i mange virksomheder.
En undersøgelse, der for nylig blev udgivet i The Independent, viste, at 42 % af kontorarbejdere, der bor i London, overvejer at flytte ud til kysten, og 41 % er på udkig efter bedre luftkvalitet. Samtidig findes der populistiske påstande om, at konceptet med kontor i centrum af byen, især i høje bygninger, er dødt. Imidlertid har mange brancher erkendt, at en virksomheds kultur, formål og eksistens er afhængig af at have en eller anden form for fysisk hjemsted, hvor medarbejderne kan mødes, samarbejde og skabe netværk. Hvad betyder dette for det fremtidige miljø i byernes centrum?
Tænk på de tidlige måneder af nedlukningen som værende et tegn på svaret på dette spørgsmål. I maj og juni 2020 forvandledes Londons tætte bylandskab sig til et surrealistisk, roligt miljø, blottet for trafik, byens arbejdere, turister og folk, der varetog deres daglige gøremål. Bymiljøet var uhyggeligt stille, og luften så ud til at være og føltes, som om den var renere.
Stilheden, som blev afbrudt af ekkoet fra lejlighedsvis støj mellem de hårde overflader i byen, var særlig mærkbar i klyngen af høje bygninger i det østlige City of London. Nyligt offentliggjorte data bekræfter, at trafikken i denne periode blev reduceret med 78 % i det indre London, hvilket resulterede i, at niveauet for kvælstofdioxid faldt med 47 %, og byens støjniveau blev halveret med målte 8 dB. Gav disse usædvanlige omstændigheder et glimt af, hvordan en kulstofneutral fremtid faktisk ville føles?
COVID-19s udbredelse i en tid, hvor der har været udbredt enighed om, at menneskeheden var på randen af en klimakrise, har fremskyndet udviklingen af en ny tilgang. De forudsete store ændringer i transport, energi og digital teknologi kan revolutionere designet og driften af høje bygninger i dag.
Den forventede transportrevolution, drevet af elektricitet og brændselscelleteknologi samt en fortsat omstilling til cykling i stor stil, vil få en dybtgående indvirkning på det tætte bymiljø i London. Fodgængere, cyklister og elektriske køretøjer til levering af varer og tjenester vil dominere vores bycentre. Byens lydbillede vil drastisk ændre sig. Dette vil også få en direkte sammenhæng med renere luft.
Renere luft og et mere roligt bymiljø giver mulighed for at implementere naturlige ventilationsstrategier til at opretholde behagelige miljøforhold i skyskrabere med kontorer over længere perioder. Yderligere fordele for sundheden og trivslen opnås gennem en direkte forbindelse med udendørsmiljøet.
På samme tid har den hurtige dekarbonisering af det nationale elnet udløst den største ændring af byggeteknikken for kontorbygninger i mindst 50 år og ikke set siden oliekrisen i 1970’erne. Den eksponentielle stigning i vindkraft har været fænomenal i løbet af det sidste årti og har øget kapaciteten i Storbritannien fra 1 GW til 10 GW i dag. Storbritannien er verdens førende inden for offshore-vindkraft med mere installeret kapacitet end noget andet land. Store investeringer er målrettet mod 30 GW inden 2030, nok til at forsyne alle hjem i Storbritannien.
Efter transport- og energirevolutionerne vil teknologisk forandring, fremdrevet af den digitale fjerde industrielle revolution, få en drastisk indvirkning på afhængigheden af klimaanlæg i høje bygninger.
Mange mennesker bruger nu bærbare computere og tablets med lavt strømforbrug på arbejdspladsen, tilgår data i skyen og opretter kun forbindelse til lavenergiskærme, når det er nødvendigt. Den sandsynlige mindre belægningstæthed, en reaktion på pandemien og mere fleksibel plads vil også sætte fart på sænkningen af varmedannelse på kontorer.
Små strømbelastninger på kontorer er reduceret fra 25 W/m2 til 15 W/m2, og den nyligt lancerede Climate Emergency Design Guide fra London Energy Transformation Initiative (LETI) fremmer et mål om at opnå yderligere nedsættelser til kun 8 W/m2. Smart belysning og LED-teknologi har også reduceret behovet for afkøling.
En ændring i kontorkulturen, ført an af teknologibranchen, har medført en mere afslappet dresscode på kontoret, hvor folk tilpasser deres påklædning efter årstiden. Dette giver mulighed for at udvide temperaturintervallet på kontorerne afhængigt af årstiden, så man kan spare på energiforbruget og reducere kølesystemernes maksimale kølekapacitet. I de varme sommermåneder burde indendørstemperaturer på kontorer på 25° eller 26° være acceptable i stedet for at bruge energi på at holde luften på uændrede 21° året rundt.
Er det nu, at bygningsdesignere skal gribe chancen og implementere en radikal ændring i designmetoden for kommercielle kontorer? Kan de høje bygninger vise vejen frem?
De forbedrede miljøændringer, vi var vidne til under nedlukningen, må tilskynde en radikal ændring i design af høje bygninger og føre an på vejen mod en kulstofneutral fremtid.
Der er ingen tvivl om, at vi er vidne til en perfekt storm. Det fremvoksende landskab med et mere støjsvagt bymiljø, renere luft, ren energiforsyning og en betragtelig reduktion i opvarmning af kontorer, som er blevet forstærket af en arbejdsstyrke, der fordeler deres tid mellem digitalt hjemmearbejde og socialt samvær på kontoret, kan føre os til en kulstofneutral fremtid langt tidligere end det nuværende UKGBC-anførte tilsagn om at opnå kulstofneutralitet i drift af bygninger inden 2030.
Dette kunne få den største indvirkning på designet af høje bygninger siden installation af elevatorer i Empire State Building i 1931 og montering af det første klimaanlæg til kontorer i 1928 i Milam-bygningen i San Antonio, Texas.
I kraft af deres statur og fremtrædende plads i bymiljøet har designet af høje bygninger mulighed for at gå foran med et godt eksempel. Anvendelse af en naturlig ventilationsstrategi i høje bygninger har den største potentielle kulstofpåvirkning på driften. Dette kan medføre en tredobbelt gevinst: at give sundheds- og wellnessfordele for brugerne; en betragtelig nedsættelse af bygningens energiforbrug og et stort bidrag til at opnå kulstofneutralitet på driften tidligere end 2030.
Hvis der findes noget positivt ved denne tragiske verdensomspændende pandemi, er det de forbedrede miljømæssige ændringer, der blev set under nedlukningen. Vi må tilskynde, at designet af høje bygninger ændres og fører an på vejen mod en kulstofneutral fremtid – hellere før end siden.
Med tanke på den undersøgelse, der blev henvist til i starten af denne artikel, hvor det blev rapporteret, at en betragtelig del af Londons kontorarbejdere er på udkig efter bedre luftkvalitet og overvejer at flytte ud til kysten. Ren luft og mere stille gader kommer til byerne meget snart. Men det vil stadig være rart at tage på en dagstur til stranden.
Denne artikel er baseret på min præsentation på CTBUH 2020-konferencen – Post Crisis City.
Vince Ugarow er designdirektør hos Hilson Moran
