Byplanlægningens fremtid
Næsten halvdelen af de 7,9 milliarder mennesker, der bor på Jorden, bor i byområder. Nogle eksperter forudsiger, at andelen af mennesker, der bor i byer i 2050, vil være steget til to tredjedele af verdens forventede befolkning på omkring 9 milliarder.
Efterhånden som flere mennesker flytter til byer, lokket til af forbedrede jobmuligheder og en bedre livskvalitet, vil presset på verden omkring dem øges. Ifølge Ellen MacArthur Foundation vil byboere i 2050 forbruge 75 % af Jordens naturlige ressourcer, producere 50 % af det globale affald og mere end 60 % af verdens drivhusgasudledning.
Det er klart, at uden afhjælpende foranstaltninger har udvidelsen af byområder potentiale til at forårsage potentielt langvarige problemer for dem, der bor i dem, såvel som det bredere miljø.
En bys cirkulære potentiale
Men selvom de tydeligvis kan udgøre en trussel, kan byer også spille deres rolle i udviklingen mod et grønnere samfund. På grund af deres størrelse og adgang til ressourcer og affaldshåndteringssystemer betragtes byer af nogle som “cirkulære vugger” eller økosystemer, hvor cirkulære løsninger på presserende problemer og udfordringer kan identificeres og omsættes i praksis. Cirkulære byer, der planlægges og styres ordentligt, kan fremme udviklingen af en cirkulær økonomi på en række måder.
Hvad er en cirkulær økonomi?
Circular City Funding Guide (CCFG), som blev etableret under ledelse af European Investment Advisory Hub, definerer en cirkulær økonomi som et økonomisk system, “hvor værdien og levetiden af materialer, produkter og aktiver maksimeres og bevares i systemet så længe som muligt”.
Hvad er cirkularitet?
”Cirkularitet refererer til effektiv (gen)brug og genanvendelse af ressourcer, materialer og produkter i lukkede kredsløb. Dette er en økonomisk model, der repræsenterer bæredygtig udvikling: at gå fra en forbrugs- og bortskaffelsesbaseret lineær model til en model, hvor produkternes brug og levetid forlænges, og materialer og affald minimeres,” tilføjer CCFG.
I mellemtiden kom Ellen MacArthur Foundation frem til tre principper, som kendetegner den cirkulære økonomi:
- Bevarelse af værdi ved at designe affald og forurening ud
- Optimering af ressourcer ved at holde produkter og materialer i brug
- At have en effektiv strategi på plads, som hjælper med at regenerere naturlige systemer
Styring af den cirkulære økonomi i byggebranchen
Med sådanne markører kan byer absolut være katalysatorer for forandring, og alle kan – i det mindste i teorien – drage fordel. Med hjælp fra en række miljøorganisationer kigger myndighederne i byer i mange lande på måder at tilskynde til udviklingen af cirkulære økonomier for at maksimere brugen af materialer og tjenester, minimere affald og forbedre infrastruktur, boliger og faciliteter.
Mange lokale forvaltninger gør det under banneret “Reducer, genbrug, genanvend”, mens koncepterne omkring cirkulære økonomier indgår i ambitionen om forhåbentlig succesfulde investeringsstrategier, samfundsengagement og politisk engagement.
Cirkulære designprincipper: genbrug af materialer, bedre affaldshåndtering
Bygherrer, ansporet af miljøbevidste kunder, søger også måder at øge cirkulariteten af de projekter, de arbejder på. Der hersker en voksende opfattelse af, at en bygning er en “materialebank”, idet den er et depot af materialer af høj kvalitet, der har en betydelig økonomisk værdi og let kan demonteres og genbruges – ikke blot behandles som murbrokker til at fylde huller i vejene efter nedrivning.
Bygninger bliver også designet og bygget på måder, der vil reducere affald, hvor projekter får udstedt “materialepas”, som kan identificere og overvåge komponenterne i en bygning og gøre det muligt at genbruge dem.
UK Green Building Council fremhæver en række projekter, hvor materiale fra en nedrevet bygning er blevet genbrugt til at levere en anden ordning, herunder “Ressourcerækkerne” i København, Danmarks første boligområde bygget af materialer fra nedrevne bygninger.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) kan genanvendelse af højere kvalitet og øget affaldsforebyggelse opnås ved at tackle ikke-konkurrencedygtige priser, fremme kvaliteten af sekundære materialer og sørge for bedre information om sammensætningen af materialer, der bruges i eksisterende bygninger.
Cirkulært byggeri rundt omkring i verden
Holland
Hvad angår praktiske eksempler, er Amsterdam anerkendt som en af de tidlige pionerer inden for cirkulær bytænkning. En rapport fra nonprofitorganisationen Circle Economy fremhævede fordelene ved en cirkulær forsyningskæde for byens byggesektor.
Ifølge rapporten har Amsterdam potentialet til kraftigt at reducere udledning af drivhusgas og samtidig reducere materialeforbruget drastisk med 500.000 tons gennem genbrugsstrategier.
Rapportens forfattere sagde, at byen ved at skabe en cirkulær byggeforsyningskæde kunne opnå en produktivitetsstigning på 3 % til en værdi af 85 mio. euro om året, selvom de indrømmede, at dette ikke ville ske “fra den ene dag til den anden”.
Sverige
Den svenske by Umeå har en strategisk plan for at tilskynde lokale virksomheder og foreninger til at støtte implementeringen af bæredygtige projekter for at hjælpe med at fremskynde skiftet til en grønnere og “mere fair” økonomi med mere bæredygtige transport- og mobilitetsnetværk.
En central udfordring, står der i Umeås plan, vil være at engagere interessenter til at identificere muligheder inden for den cirkulære økonomi ud over idéen om, at det blot er et andet ord for genbrug.
At slutte cirklen
Ideen om “cirkeltænkning” går endnu længere. Ved at informere om, hvordan folk overvejer byplanlægning og bygger fremtidens grønne by, er håbet, at principperne for cirkulær økonomi kan blive en del af projektoplæg fremover. Byplanlægningsafdelinger vil spille en afgørende rolle for cirkulære byers succes, siger eksperterne.
Det er vigtigt, at byerne tænker over, hvordan de kan være åbne for tilpasning, sagde Jo Williams, som er direktør for Circular Cities Hub og lektor i bæredygtig bymæssig bebyggelse ved Bartlett School of Planning, UCL.
”Myndighederne i byerne skal spørge sig selv, hvordan de muliggør dette gennem nyt byggeri. Hvordan kan de gøre det muligt for byggerier at blive dekonstrueret, rekonstrueret og fornyet uden at generere affald? Der skal ikke kun være plads til denne form for grøn infrastruktur, men til innovation,” tilføjede hun.
Det er helt klart en udfordring at skabe en cirkulær by, som er socialt, økonomisk og miljømæssigt ansvarlig. Det kræver et betydeligt engagement fra interessenter og samarbejde, investeringer og politisk opbakning. Men det er opmuntrende at se så mange samfund rundt om i verden, der erkender, at det er en udfordring, der er værd at tackle.
