Samarbejde i byggebranchen: Softwareinnovation sikrer projektsucces

Queen's Wharf-projektet til 3,6 milliarder AUD (17 milliarder DKK) vil give Brisbane et integreret fritids- og boligkompleks. Opførelsen af det enorme foretagende er understøttet af informationsteknologier, især datadeling.

Udvidelser er ikke noget nyt i Brisbane. Den blev grundlagt i starten af det 19. århundrede som en lille landsby på Australiens østkyst og er med tiden vokset til en travl storby og landets tredjestørste by.

I dag viser de enorme skyskrabere, den forskelligartede økonomi og vigtigheden af havnen, at den er et vigtigt knudepunkt, men alligevel løfter det nye projekt ved Queen’s Wharf Brisbanes ambitioner op på et andet niveau.

Queen’s Wharf-projektet til 3,6 milliarder AUD (17 milliarder DKK), der strækker sig over 26 hektarer land og vand, er den største distriktsudvikling, der nogensinde er foretaget på den sydlige halvkugle, og et af de største byggerier, der er forsøgt gennemført i Queensland.

Under ledelse af Destination Brisbane Consortium (DBC) – et joint venture mellem The Star Entertainment Group og det Hongkong-baserede Chow Tai Fook Enterprises samt Far East Consortium – vil Queen’s Wharf, når det er færdigt, indeholde 2.000 boliger, 1.000 hotelværelser, en festsal med plads til 1.000 gæster, 50 nye barer og restauranter, offentlige pladser svarende til 12 fodboldbaner, en kæmpe tagterrasse og en ny fodgængerbro over floden.

Queen’s Wharf: Et unikt projekt

Byggeriet vil omfatte fire nye højhuse og sørge for restaureringen af adskillige nærliggende kulturarvsbygninger. Opførelsen af det integrerede fritids- og hotelområde, herunder de fire højhuse og de offentlige rum, bliver foretaget af hovedentreprenøren Multiplex. Det maritime arbejde på Brisbane-floden er godt i gang og vil med tiden blive til 6.500 m² nyt, offentlig rum, der kommer til at hedde “The Landing”. Dette arbejde udføres af Probuild, og Neville Bonner-fodgængerbroen bliver bygget af Fitzgerald Constructions Australia.

Næsten alt ved projektet er unikt. Arbejdet blev sat i gang i 2016, og ingeniørerne startede på det største nedrivnings- og byggeprojekt, der nogensinde er forsøgt i det centrale Brisbane. Til at bygge de strukturelle fundamenter og gøre plads til en femetagers underjordisk parkeringskælder blev der gravet et 26 meter dybt hul, hvor næsten en halv million kubikmeter materiale blev fjernet.

Siden afslutningen af udgravningen i 2019 er byggeriet vokset støt fra kælderen og yderligere to etager, indtil den er nået til gadeniveau. Derfra vil de fire højhuse begynde at rejse sig. Hele projektet forventes at blive leveret sidst i 2022.

Lettilgængelige data med software til byggesamarbejde

En nøglefaktor i de fremskridt, der gøres af dem, der arbejder på Queen’s Wharf, har været adgangen til data. Opførelse af et nyt distrikt i denne størrelsesorden og ved siden af en flod i et historisk bycentrum er en meget kompleks opgave.

Projektteamet, der ledes af arkitekt Cottee Parker, har udnyttet software til byggesamarbejde til at planlægge og koordinere de enorme mængder designdata og arbejde i et informationsmodelleringsmiljø og har brugt 16 forskellige softwareværktøjer på tværs af 39 bidragende virksomheder – fra arkitekter og ingeniører til entreprenører og leverandører. Informationsmodellering giver teamet mulighed for gnidningsfrit at organisere alle projektets vigtige datasæt centralt, så der er let adgang for dem, der har brug for dem.

Selvom der har været mange parter involveret i arbejdet på Queen’s Wharf, har produkterne fra Nemetschek Group nok haft den største indvirkning på projektet, ligesom de har på projekter over hele verden. Nemetscheks softwareværktøjer fører til positive forandringer for byggebranchen verden over ved at yde støtte, hvor der er størst brug for den.

I mellemtiden er firmaets miljømæssige værdier blevet anerkendt af FN, der har inviteret gruppen til at blive en del af 50 Climate & Sustainability Leaders Campaign, der siger, at engagementet fra deres medlemmer “demonstrerer ønsket, lederskabet og viljen til at handle i kampen mod klimaforandringer.”

Fire softwaremærker, der samarbejder i byggeriet

Ud af Nemetscheks 16 softwaremærker er 4 blevet brugt på tværs af Queen’s Wharf-projektet – Graphisofts Archicad til designet, dRofus til datastyring, Solibri Office til modelkontrol og Bluebeam Revu til den omfattende digitale dokumentation. Disse dækker hele udviklingsfasens livscyklus fra planlægning til drift og gør livet lettere for arkitekter, ingeniører, entreprenører og brugere.

DBC havde anmodet om, at man anvendte den leverandøruafhængige Open BIM-tilgang til byggeriet, så alle parter kunne arbejde med de værktøjer, de foretrak. Gabor Gulyas, projektleder og driftschef for digital ingeniørvidenskab hos DBM Vircon, som er projektledelsesfirmaet, der er ansvarligt for det overordnede byggeri, sagde: “Indbyrdes kompatibilitet og en konsekvent Open BIM-arbejdsgang er afgørende for dette projekt. Der findes ingen vej uden om det, hvis man husker på, at der er op til 300 personer, der arbejder på designmodeller på samme tid i spidsbelastningsperioder og koordinerer over 200 forskellige modeller.”

Teamet, der arbejdede i designfasen, blev hjulpet af Graphisofts Archicad. Ved at følge integrerede designprincipper kunne arkitekter og ingeniører gennemse og kontrollere de samme modeller i realtid og opdage fejl, længe før de opstod på byggepladsen. Værktøjets kompatibilitet med Open BIM betød, at alle modeller kunne bringes ind og blive koordineret i Archicad, hvilket forbedrede kommunikationen og samarbejdet.

Sparer tid og penge

Tid er penge på et byggeprojekt, og når dele af et projekt ikke kan bygges på grund af mangel på klare designoplysninger – eller værre, når noget bliver bygget forkert – kan følgeeffekten være enorm. For at undgå, at sådanne situationer opstår på et projekt så stort og komplekst som Queen’s Wharf, brugte teamet Solibri til at kontrollere designoplysningerne, inden data blev videregivet til entreprenørerne på stedet. Denne tilgang fjernede risikoen fra et vigtigt trin og sparede både tid og penge ved at undgå, at der opstod fejl på byggepladsen.

Bortset fra at sikre, at oplysninger eksisterer og er korrekte, er en anden udfordring på et projekt af Queen’s Wharfs størrelse, at finde og få adgang til det, som folk har brug for, især når alle befinder sig på byggepladsen, og aktiviteten er på sit højeste. Det er afgørende at skabe lige vilkår, hvor folk kan finde og få adgang til de oplysninger, de har behov for. Dette er særlig vigtigt, når man tager med i overvejelserne, at digitale færdigheder kan variere meget blandt de forskellige teammedlemmer.

Ved hjælp af Bluebeam Revu har Cottee Parker undgået, at teamet skulle navigere gennem tusindvis af fysiske dokumenter, ved at indføre en digital, papirløs arbejdsgang. Denne tilgang har halveret den tid, der er blevet brugt på gennemgang af tegninger, og beslutninger med flere involverede er blevet taget hurtigere, da selv dem, der ikke tidligere kendte softwaren, nemt kunne lære at bruge den.

Mængden af oplysninger, der skabes på et projekt som Queen’s Wharf er kolossal. Der findes 10.000 gange flere dokumenter, end man normalt finder til byggeriet af en beboelsesejendom. dRofus hjalp teamet med at behandle alle disse data ved at konsolidere de enorme mængder oplysninger, der kom ind fra flere kilder, og opbevare det hele på ét sted og nemt lade brugerne få adgang til og redigere i det, når det var nødvendigt.

Mens informationsmodellering har været vigtig under design- og konstruktionsfaserne, kommer det uden tvivl til at spille en endnu større rolle, når Queen’s Wharf er færdigbygget, ved at hjælpe med at administrere og vedligeholde det nye distrikt gennem hele den 99 år lange lejeperiode. Med hjælp fra teknologien suser byggeteamet mod deres mål om at færdiggøre de centrale elementer i projektet i 2022, og renovationen af områdets kulturarvsbygninger, herunder den historiske skatkammerbygning, forventes at være færdig i 2024.

Nyt liv

Porten til byen ved Queen’s Wharf, som er på vej til at bringe nyt liv til Brisbane for anden gang i sin historie, demonstrerer byggebranchens vigtighed og evne til at forme byer og samfund over hele verden og derigennem skabe økonomisk vækst, og den fremhæver de utrolige grupper af mennesker, der får det hele til at ske, ved at bruge teknologi til at håndtere de besværligheder, der opstår, når de skal levere et bebygget miljø, som folk kan bruge hver dag og være stolte af gennem bemærkelsesværdige kompleksiteter med teknologien ved deres side. Viktor Varkonyi, afdelingschef i plan- og designafdelingen og medlem af bestyrelsen i Nemetschek Group, opsummerer det: “Med Open BIM, datadrevne arbejdsgange og en integreret designtilgang er Queen’s Wharf helt klart en rollemodel for ethvert moderne byggeprojekt. Vi arbejdede tæt sammen med projektteamene og er stolte over at levere kernen til et problemfrit samarbejde på tværs hele byggeriets livscyklus i dette store projekt.”

Få mere at vide om Cottee Parker-casestudiet