Helt tilbage i 1976 fremhævede Darlene Septelka fordelene ved byggebranchen for kvinder. Septelka, der dengang var 23 år og konstruktør, fortalte en journalist fra The Patriot Ledger i Massachusetts, at byggebranchen var “vidt åben” for unge kvinder.
“Jeg ville ønske, at I ville understrege over for gymnasiepiger, at de bør overveje nye områder som skitsering, ingeniørarbejde og elektronik,” sagde hun i historien “Motivation Keeps Darlene Going in Man’s World.” “Der er masser af muligheder, og mange virksomheder ønsker at ansætte kvinder.”
Et par årtier senere har Septelka nu været i branchen i mere end 50 år. Septelkas karriere har ført hende rundt i landet i forskellige roller, herunder som field engineer og bygningsingeniør, samt rundt om i verden, hvor hun har arbejdet i Kina, Saudi-Arabien, Vietnam og andre steder som projektleder.
Nu er hun adjungeret professor på University of Washington’s College of Built Environments, hvor hun vejleder den næste årgang af fagfolk inden for byggeri.
Septelkas rejse har ikke været uden udfordringer, især ikke i begyndelsen. Men når hun ser tilbage, ser hun en tilfredsstillende karriere, som har givet hende mulighed for at trives. Og når hun ser fremad, er hun glad for, at flere og flere unge kvinder følger det råd, hun gav tilbage i 1976.
Septelka sagde, at hendes karriere har været utroligt givende. “Og jeg fik mulighed for at gøre det på globalt plan,” tilføjede hun.
Udfordring accepteret
Som Septelka udtrykker det, blev hun ikke sat i bås under sin opvækst. Hun havde dukker og Barbier, men hendes far smed også en sandbunke i baghaven, hvor hun kunne bygge byer. Da det var tid til at vælge gymnasium, tænkte Septelka ikke over at gå på en ny erhvervsskole og vælge elektronik som hovedfag, men det gjorde en af hendes klassekammerater i gymnasiet. Da hun fortalte om sine planer, vendte en dreng sig mod hende og sagde: “Det gør piger ikke.”
“Jeg kan huske, at jeg sad der og tænkte: ‘Hvad? Jeg vil bevise over for ham, at det er forkert’,” husker hun. “Jeg blev meget tidligt i stand til at sige nej, fordi jeg ikke kunne se, hvorfor jeg skulle følge en bestemt vej.”
Hun blev gang på gang mødt af mandlige kolleger, der sagde, at “det gør piger ikke”. I sit første job som konstruktør så Septelka mænd blive forfremmet længe før hende. Senere, i et andet job, hvor hun var den eneste kvinde på byggepladsen, husker Septelka, at hun undersøgte konstruktionen af et atomkraftværk og gik ned i et hvælvingsrum, hvor mandlige kolleger skyllede vand ned på hende.
“De grinede,” sagde hun. “Og jeg kom op og råbte ikke. Jeg holdt bare hovedet højt og gik.”
Septelkas overlevelsesstrategi – at holde fokus på arbejdet og holde hovedet højt – var effektiv; også i forbindelse med hvad hun kalder andre “uheldige situationer” sidenhen. Noget andet effektivt var at finde allierede; kolleger og ledere, der stod bag hende som mentorer og støtter.
“Jeg erkendte, at visse mennesker vil være forbilleder for dig og andre ikke”, sagde Septelka.
I takt med at hendes karriere skred frem, og hun fik flere ledende stillinger, blev de såkaldt uheldige situationer færre – men de dukkede stadig op, især når hun arbejdede på projekter i udlandet i lande med mandsdominerede kulturer. Alligevel har Septelkas holdning aldrig ændret sig, fra dengang hun gik i gymnasiet, hvor en klassekammerat fortalte hende, at “Sådan gør piger ikke”.
“Jeg så det som en udfordring at bevise, at vi kan klare det,” sagde Septelka om en oplevelse i Saudi-Arabien, hvor hun måtte tage lange kåber og tørklæder på. “Måske var jeg ikke helt enig i det, der foregik der, men jeg havde brug for at vise, at vi kvinder kan få succes i ledelsen.”
Udfordringer forude
Da Septelka kom ind i branchen i 1970’erne, arbejdede kun 253.000 kvinder i byggebranchen ifølge U.S. Census. I dag anslår U.S. Bureau of Labor Statistics, at antallet er næsten 1,2 millioner.
Septelka har arbejdet i branchen og undervist i byggeledelse på flere universiteter, og hun har været vidne til denne vækst. Omkring 22 % af de studerende i byggeledelse på University of Washington er kvinder, sagde hun. Septelka arbejder hårdt for at få kvinder fra branchen til at deltage som gæsteforelæsere. Bare det at se kvindelige professorer gør også en forskel.
“Jeg oplevede en pige, som efter undervisningen kom hen til mig og sagde: ‘Tak. Jeg nød at høre fra en kvinde og se en kvinde og høre dine historier,” sagde Septelka. “Det var jeg rørt over.”
Hun oplever, at flere kvinder søger en uddannelse i byggeledelse som kandidatstuderende efter at have læst en bachelor i arkitektur, bygningsingeniørarbejde eller business. Der skal stadig gøres en indsats på folkeskole- og gymnasieniveau for at bekæmpe ideen om, at kvinder ikke hører hjemme i branchen, sagde Septelka. Og kvinder, der begynder i byggebranchen, skal forstå, at der fortsat er udfordringer.
Men ligesom hun fortalte The Patriot Ledger i 1976, er der masser af muligheder for kvinder inden for området, især da det kæmper med stigende problemer med mangel på arbejdskraft. Og nu søger virksomhederne i højere grad end tidligere kvinder at ansætte – og foretager de nødvendige ændringer for at sikre, at de bliver budt velkommen. “Uanset om det er mangfoldighed, hvad angår farve eller af mænd vs. kvinder, så gør branchen sit yderste for at omskole deres virksomheder og deres arbejdsstyrke,” sagde Septelka. “Og de gør en bedre indsats for at forsøge at fremme kvinder i flere ledelses- og chefstillinger.”
