Hvad er det, der gør digitalt samarbejde i byggebranchen mulig?

De fleste fagfolk i byggebranchen bruger deres cloudbaserede programmer i arbejdet uden at tænke over det – men der findes en stor og omfattende verden bag hvert klik, deling og kommentar
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

En af følgevirkningerne af coronaviruspandemien i 2019-2020 har været en kraftig forventet stigning i omlægningen til cloudbaseret software. Da medarbejderne i stigende grad arbejder på afstand, skal softwaren være tilgængelig hele tiden og alle steder. Software behøver ikke at være cloudbaseret for at være tilgængelig udefra, men mange informationschefer (CIO), også i mellemstore virksomheder, har haft omlægning til clouden i deres planer, og pandemien har givet en grund til at spørge: “Hvis ikke nu, hvornår så?”

Flytning af softwareapplikationer til clouden, hvilket allerede har fundet sted i byggebranchen, vil få betydelige konsekvenser for organisationen – mest tydeligt for IT-teamet, der hidtil har vedligeholdt softwaren lokalt. Økonomisk set er transformationen til den cloudbaserede byggestyringssoftware en forandring fra at licensere software og betale årlige vedligeholdelsesgebyrer til en efter behov- og betal efter forbrug-model. Du lejer programmet i stedet for at købe det.

For slutbrugerne er en problemfri migrering til clouden næsten umærkelig. En bruger kan f.eks. logge ind på sin cloudbaserede byggesoftware, arbejde med kollegaer på at færdiggøre sættet af dokumenter til et stort kontorbygningsprojekt og sende dem videre til godkendelse uden overhovedet at overveje den teknologi, der gør denne række handlinger mulig.

Her er svarene på nogle af de spørgsmål, som byggefagfolk ofte kan have om samarbejde i clouden inden for byggebranchen samt teknologien bag.

Hvor er min software?

Den ligger ikke på din computer mere. Den er på en ekstern server og leveres til dig, når og hvor du ønsker det. Er det noget at være bekymret for?

Ifølge Jim Prothe, marketingdirektør hos Magenium, der er et konsulentfirma for IT-løsninger fra Glen Ellyn i Illinois, er der gode grunde til at være begejstret for forandringen.

“En af mine venner har en virksomhed, der lejer et kontor i udkanten af Chicago,” siger Prothe. “Sidste sommer opstod der brand hos en anden lejer i bygningen i en weekend. Alle sprinklersystemerne gik i gang, og applikationsserveren brændte sammen. De var nødt til at bruge de næste to uger på at genopbygge serveren ved hjælp af sikkerhedskopier på bånd, der var en måned gamle. Så de mistede en måneds data, herunder hele deres regnskab. Hvis de havde arbejdet i et cloudbaseret miljø, som havde et sammenbrud i en region, så ville de have haft en indbygget fejlsikringskapacitet. De ville have været i stand til at øge kapaciteten i en anden region, og deres virksomhed ville ikke miste noget.”

Hvor befinder denne server sig?

Den står ikke længere i virksomhedens serverrum – eller på cloud-computersprog er den ikke længere “on-premise” (på adressen). Hvor den befinder sig, afhænger af hvor din virksomhed befinder sig, og hvilken type cloud du bruger.

Hvilken type cloud?

Der findes mindst tre forskellige typer infrastruktur for cloudtjenester, der driver cloudbaseret samarbejde i byggebranchen:

  • Offentlig cloud: Du, slutbrugerfirmaet, lejer tjenester fra en stor leverandør, måske endda en global virksomhed som Microsoft Azure, Amazon Web Services eller RackSpace. Din virksomhed deler typisk den lejede infrastruktur med andre firmaer (som leverandøren kalder “lejere”). Dine programmer og dine data er opbygningsmæssigt afskærmet fra de andre lejere, men delene befinder sig på delte maskiner. I de tidlige dage med indførelse af cloudbaserede løsninger var nogle lejere bekymrede over muligheden for, at deres private data ville “flyde over” til andre lejeres områder. Men voksende tillid til leverandørerne og cloudteknologien har generelt fjernet denne bekymring.
  • Privat cloud: Dette refererer generelt til en infrastruktur med alle egenskaberne fra cloudarkitekturen, men den er opbygget og vedligeholdes af dit firma. Store virksomheder foretrækker muligvis en privat cloud til ekstremt følsomme data. Det er en ekstraordinær situation for en mellemstor arkitekt-, ingeniør- eller byggevirksomhed.
  • Hybridcloud: Nogle virksomheder har applikationer på både offentlige og private cloudinfrastrukturer.

Som slutbruger vil cloudtypen sandsynligvis ikke påvirke tilgængeligheden eller ydelsen af softwaren.

Hvad får vi fra serveren?

Der findes mindst tre forskellige grader af engagement, dit firma kan vælge til sin cloudtransformation:

  • Infrastruktur som en service (IaaS): Dit firma lejer fysisk plads på leverandørens servere og overlader det til leverandøren at holde dem kørende. Men det er alt – dine egne IT-folk installerer og vedligeholder al softwaren.
  • Platform som en service (PaaS): Ud over hardwaren vedligeholder leverandøren også operativsystemet og alle de andre opbygningsmæssige funktioner i miljøet. Dine folk vedligeholder stadig applikationerne.
  • Software som en service (SaaS): Leverandøren vedligeholder alt fra operativsystemet til applikationerne. Dit firma betaler for at bruge disse tjenester efter behov.

Hvor befinder mine data sig?

Nogle af dem ligger lokalt – men størstedelen ligger i clouden. Den fysiske placering af serveren spiller for det meste kun en lille eller ingen rolle for slutbrugeren, undtagen under særlige omstændigheder der indebærer overholdelse af loven. I henhold til Sarbanes-Oxley-regelsættet, der blev vedtaget efter regnskabsskandalen hos Enron i starten af 2000’erne, skal finansielle selskaber ofte kunne specificere over for tilsynsmyndighederne, hvor deres regnskabsdata opbevares. Andre regler gør sig gældende, hvis de driver international virksomhed. Du kan kontraktligt sikre, at dine data bliver inden for et bestemt område eller på en bestemt server.

Serverens fysiske placering er ikke helt lige meget, når det drejer sig om samarbejde i clouden i byggebranchen. Den hastighed, hvormed datapakker rejser ad deres snoede ruter over internettet, er imponerende, men hvis serveren befinder sig langt nok væk, vil slutbrugeren opleve en mærkbar forsinkelse i ydelsen. Derfor har offentlige cloudleverandører – og store virksomheder, der er vært for deres egen cloud – flere redundante servere fordelt i flere områder. Infrastrukturen er designet til at sende dine data gennem den nærmeste server og at omdirigere til den næstnærmeste server, hvis systemet i din region går ned.

“Generelt giver de store udbydere af cloudtjenester dig mulighed for at vælge den region, hvor dine primære servere skal være placeret,” siger Prothe. “Næsten alle storbyer har sine egne dedikerede servere.”

Hvorfor bruger vi software i clouden?

På kort sigt er det billigere at leje end at købe. SaaS-udbyderen kan prissætte tjenester lavt, fordi de drager fordel af stordrift.

Fra et regnskabsmæssigt synspunkt er der fordele ved at reducere kapitalomkostningerne og øge driftsudgifterne. Cloudtjenester falder generelt under driftsudgifter. “Under finanskrisen i 2008 fordampede kapitalbudgetterne,” siger Prothe. “Virksomhederne skulle drives videre, og at flytte applikationerne til clouden var en måde at fortsætte på. I nogle brancher ser vi det samme ske på grund af COVID.”

Leje af software i clouden nedsætter byrden for en virksomheds IT-afdeling, fordi der er mindre infrastruktur at vedligeholde. “En af mine venner, der har et VVS-ingeniørfirma, beklager sig over byrden ved at vedligeholde lokal software,” siger Prothe. “Det skal hele tiden opdateres, og hver gang medfører det et nyt sikkerhedshul. Udgifterne til IT-ressourcer til at udføre disse ændringer er ret skræmmende for et lille ingeniørfirma.”

Er det ikke risikabelt for vores hemmelige ting?

Nogle virksomheder udtrykker bekymring over deres mest følsomme data, men clouden kan være mere sikker end at have dine egne datacentre.

En global virksomhed som Amazon Web Services eller Microsoft har måske tusindvis af sikkerhedsfolk på fuld tid, der bistås af kunstig intelligens, som er designet til at opdage eller endda forebygge afbrydelser af servicen eller hacker-indtrængen. Deres automatiseringsværktøjer kan registrere usædvanlig aktivitet på tværs af hele netværket, såsom unormal datatrafik, og hurtigt analysere den for at afgøre, om det er en potentiel trussel. Og så er trafik gennem cloudnetværk naturligvis krypteret fra start til slut. Leverandørens omdømme afhænger af styrken af denne kryptering.

“Dit instinkt fortæller dig muligvis, at du skal have høj kontrol over vigtige applikationer,” siger Prothe. “Men du er nødt til at spørge dig selv, hvem der er bedre til at vedligeholde en sikker infrastruktur – en udbyder af cloudtjenester, hvis overlevelse afhænger af deres omdømme for sikkerhed, eller dine IT-folk?”

Der må da være en ulempe ved at flytte til clouden, ikke?

Der er en åbenbar ulempe: Brugerne skal have en pålidelig internetforbindelse.

Opstartsomkostninger er dog billigere, selvom software i clouden kan koste mere i det lange løb. “Vi har mange virksomheder, der flytter applikationer fra lokale servere til clouden, og de har ofte brug for hjælp med at optimere deres udgift,” siger Prothe. “Man kan hurtigt bruge mange penge i clouden. Man skruer op for en masse kræfter, og man betaler for dem månedligt, så man bemærker det måske ikke. Man kan ofte skrue ned for de kræfter, man bruger i de timer, hvor det er mindre sandsynligt, at folk er online.”

Hvis datastrukturen i programmet i clouden er forskellig fra den lokale software, skal dataene måske renses, omstruktureres og normaliseres. Migrering af data til clouden kan være dyrt, besværligt og risikabelt, hvis det foretages uden eksperthjælp.

Skifter alle til at bruge software i clouden?

Det kommer an på mange ting. Nogle virksomheder bruger kun de grundlæggende programmer som e-mail i clouden. Nogle er “clouden først” – standarden ved introduktion af en ny applikation er at indføre cloudversionen.

Det kommer også an på applikationen. Mange softwarefirmaer flytter selv til en produktudviklingsplan med “clouden først”, hvor de gradvist flytter deres mangeårige kunder fra lokale installationer til deres tilbud i clouden. Mange nye softwareleverandører vil sandsynligvis kun arbejde i clouden.

Næste gang du logger på og bruger et cloudbaseret program for at granske et projekt eller kommunikere om et sæt dokumentændringer, ved du nu, hvordan teknologien bag transaktionerne virkelig fungerer.