Kvalitetsboliger er en af hjørnestenene i ethvert anstændigt samfund.
I Storbritannien er efterspørgslen på boliger så stor, at myndighederne har sat sig selv det ambitiøse mål at bygge 300.000 nye boliger om året, når vi når midten af dette årti.
Og eftersom spørgsmålet om klimaforandringer ligger højt på dagsordenen for myndigheder, arkitekter, byggefirmaer og boligejere, findes der en forstærket drivkraft for at sikre, at alle nye boliger bliver designet og bygget – og kan anvendes efter levering – i henhold til krævende effektivitetsstandarder.
Det er dog ikke kun nye boliger, der skal være energieffektive. En stor del af Storbritanniens eksisterende boligmasse, hvor nogle af dem er flere hundrede år gamle, taber varme direkte ud i atmosfæren på grund af dårligt tilpassede vinduer samt vægge og tage med ringe eller ingen isolering.
Eftermontering af energieffektive foranstaltninger på sådanne boliger er et marked på mange millioner pund, og det er nemt at se hvorfor, når man tænker over, hvor problemet ligger.
Reducering af emissioner med miljøvenlige boligdesign
Ifølge Energy Saving Trust (EST) stammer omkring 22 % af Storbritanniens kulstofemissioner fra boliger.
Der arbejdes løbende på at sikre, at miljøvenlige boliger bliver designet til ikke at spilde energi ved hjælp af midler som bedre vægisolering, trækfrie vinduer og opvarmningssystemer, der er designet til både at være mere effektive og have mindre indvirkning på miljøet.
Myndighederne i Storbritannien anerkendte dette problem sidste år, da de lancerede Green Homes Grant, som inviterer boligejere til at ansøge om penge til at opgradere energieffektiviteten af deres boliger og potentielt spare op til 600 pund (5.200 kr.) om året.
Men denne plan til 1,5 mia. pund (13,1 mia. kr) blev trukket tilbage i marts 2021 efter anklager om, at den var hastet igennem og ikke ordentligt gennemtænkt.
Rationalet for denne form for økonomisk bistand er imidlertid klar. To tredjedele af boligerne i Storbritannien lever ikke op til de langsigtede mål for energieffektivitet.
I henhold til forskningen ligger flere end 12 millioner boliger under C-niveau på energimærkningsskalaen fra A-G.
Det betyder, at boligejere ikke kun bruger flere penge på energiregningen end nødvendigt, de pumper også flere tons CO2 op i atmosfæren, end det er nødvendigt.
Effektivitet og bæredygtighed
Metoder til forbedring af energieffektiviteten og bæredygtigheden af vores boliger findes i mange former. Installation af isolering er et af de mere almindeligt udførte jobs på eksisterende boliger, hvorimod nye boliger bliver bygget til at være mere lufttætte.
Ifølge resultaterne fra en britisk undersøgelse foretaget af myndighederne, “Hvad koster det at eftermontere boliger?,” er prisen for at isolere hulmure mellem tilstødende boliger 25-30 pund (220-265 kr.) pr. kvadratmeter, eller 350 pund (3.000 kr.) pr. bolig.
Indvendig vægisolering kan koste 55-140 pund (480-1.230 kr.) pr. kvadratmeter væg, eller 5.000-10.400 pund (44.000-92.000 kr.) for et lille parcelhus, sammenlignet med isolering af ydervægge til 55-180 pund (480-1.580 kr.) pr. kvadratmeter, eller 7.000-9.000 pund (61.500-79.000 kr.).
Ifølge EST kan installation af fast vægisolering koste 8.000-10.000 pund (70.000-88.000 kr.) for en mellemstørrelse bolig og medføre besparelser på 105-375 pund (920-3.300 kr.) om året, afhængig af ejendomstypen.
EST tilføjer, at der kan opnås CO2-besparelser på 425-1.540 kg om året gennem sådant arbejde.
Så er der spørgsmålet om, hvordan boligejerne faktisk opvarmer deres hjem. Tiltaget for at reducere kulstofemissioner vil også medføre en udfasning af gasdrevne systemer i nybyggerier i Storbritannien inden midten af årtiet som en del af Future Homes Standard.
Gang i pumperne
Varmepumper bliver anvendt i stigende grad. Varmepumper, der betragtes som en “ren” energitype, anses for at være en “monter-og-glem”-teknologi.
Der findes to typer: jordvarme og luftvarme. En varmepumpe til jordvarme med rør, der udtrækker latent varme fra undergrunden, koster typisk 15.000-16.000 pund (130.000-140.000 kr.), og driftsomkostningerne for et fireværelsers hus løber op i 500 pund (4.400 kr.) om året.
Alternativt kan boligejerne installere varmepumpe til luftvarme, der ligner et udvendigt airconditionanlæg, som udtrækker varme fra luften og fører den igennem en varmeveksler.
Varmepumper til luftvarme kan koste 10.000-11.000 pund (87.700-96.500 kr.) og koste lidt over 700 pund (6.100 kr.) om året for at opvarme et fireværelsers hus.
En anden bæredygtig energikilde, som mange er bekendte med, er solenergi. Et typisk solcellepanel på 12-16 tagmonterede paneler kan koste 5.000-8.000 pund (43.800-70.100 kr.).
Andre måder at spare og være effektiv på
Der er andre ting, som folk kan gøre for at øge deres boligers bæredygtighedskvalifikationer, som ikke er dyre, men som over tid kan give besparelser.
LED-pærer bruger mindre energi end konventionelle pærer, men de lyser lige så kraftigt og hjælper med at spare på elektriciteten og dermed udgifterne.
Træksikring af boligen ved at forsegle revner og mellemrum omkring vinduer og døre kan hjælpe med at holde på varmen og spare energi, mens isolering af rør og varmtvandsbeholdere kan holde vandet varmere i længere tid.
Smarte termostater, der automatisk justerer varmen i boligen afhængigt af brug og udetemperatur, vil også sænke regningerne.
Husbyggere anerkender den voksende efterspørgsel på større energieffektivitet, og at boligerne skal have en mindre indvirkning på miljøet.
Hvad er kendetegnene ved et miljøvenligt husdesign?
I mellemtiden designer flere mennesker, der overvejer at bygge deres bolig selv, dem med miljøvenlige installationer og fremtidssikring i tankerne.
Ved hjælp af moderne byggemetoder såsom trærammeteknikker kan selvbyggede, miljøvenlige boliger konstrueres for alt mellem 35.000 og 200.000 pund (307.000-1,8 mio. kr.).
En af de bedst kendte lavenergi-designstandarder er Passivhaus. Bygninger, der at bygget efter Passivhaus-standarderne, giver en høj komfort for beboerne, mens de bruger mindre energimængder til opvarmning og afkøling.
Målet med at designe et hus efter Passivhaus-standarderne er “at nedbringe de årlige kulstofemissioner for en bygning drastisk” gennem dens størrelse, form og retning, god varmebevaring, lufttæthed, naturlig ventilation og varmegenvindingssystemer.
Igen kan elementer som membraner overalt til at sikre lufttætheden, smart ventilation, effektive vinduer – ofte trelags – og drænings- og vandgenvindingsteknologier bruges til at slå bygningens miljøkvalifikationer fast.
Arkitekter, entreprenører og selvbyggere kan drage fordel af at bruge Bluebeam Revu til at levere en bæredygtig ejendom.
Kunder, der brugte Revu til sådanne ordninger, har oplevet dem blive leveret 25 % hurtigere, produktivitetsforøgelser på 60 % takket være strømlinet kommunikation og over 1.000 sparede timer ved ikke at bruge papirbaserede processer.
