Menneskeheden har længe haft en fascination af – og frygt for – tanken om, at den i sidste ende kan blive erstattet af kunstig intelligens.
Idéen om, at en eller anden form for robotlivsform kan erstatte mennesker, har været et tema i science fiction-litteratur og -film, så længe genren har eksisteret. Men i nogle brancher er udskiftningen af mennesker med robotteknik kommet tæt på videnskabelige kendsgerninger.
Bilindustrien har brugt computerprogrammerede robotter til at samle en række af sine produkter i årevis, hvilket startede i Japan i 1960’erne. Andre producenter har taget robotspringet, herunder distributionscentre. Mange af os har set optagelser af droider, der suser rundt på et kæmpe lager og samler og pakker varer til kunderne.
En af de brancher, der har været en smule bagefter i robotræset – og teknologi generelt – er dog byggebranchen. Sammenlignet med andre brancher har byggeriets indførelse af moderne metoder mildest talt været træg.
Robotteknik i byggebranchen og manglen på kvalificeret arbejdskraft
Det er rigtigt, at offsite-produktion og præfabrikation fremskynder processen med at bygge boliger og andre projekter og hjælper med at sikre, at kvaliteten opretholdes under – bogstaveligt talt – fabriksforhold. Og med manglen på kvalificeret arbejdskraft, der rammer branchen, og efterspørgslen, der er stigende efter pandemien, vil brugen af onsite- og offsite-teknologi helt sikkert stige.
Men den er dog, relativt set, forblevet i sin barndom. Branchen er stadig afhængig af et stort antal mennesker til at designe og sammensætte det byggede miljø, som vi bor og arbejder i.
Selvom større automatisering kan være til gavn for branchens produktivitet, varierer holdningerne til moderne byggemetoder på tværs af sektoren. Branchen er simpelthen ikke på samme side, når det gælder brugen af teknologi – nogle virksomheder kæmper for det, og mange andre gør ikke.
En undersøgelse fra 2019 foretaget af konsulenten KPMG fandt, at af de 20 % af byggeaktørerne, der anså sig selv for “teknologiklare” – de virksomheder, som KMPG kalder “innovative ledere” – bruger 86 % bygningsinformationsmodellering (BIM), 72 % droner, og 10 % bruger byggerobotteknik.
Sammenlign det med de nederste 20 % af virksomhederne – dem, der af KPMG betragtes som værende “bagud”, når det gælder teknologi – tallene, der dækker de samme kriterier, er dyster læsning: henholdsvis 28 %, 3 % og 0 %.
Der er forandring i luften
Robotproducenten ABB mener dog, at dette vil ændre sig. En ABB-undersøgelse, der blev offentliggjort sidste år, af 1.900 store og små byggevirksomheder i Europa, USA og Kina, viste, at 81 % af de adspurgte virksomheder planlagde enten at introducere eller øge brugen af robotteknologi i byggebranchen i det kommende årti.
Dette vil ganske vist starte fra et temmelig lavt udgangspunkt. Som et tegn på hvor langt byggebranchen halter efter andre brancher, viste ABB’s undersøgelse, at kun 55 % af byggevirksomhederne sagde, at de bruger robotter, sammenlignet med 84 % i bilindustrien og 79 % inden for produktion.
Selvom mange byggefirmaer anerkender behovet for at forbedre driftseffektiviteten, og efterhånden som kvalifikationskrisen strammer til, viser undersøgelser ofte, at virksomheder sætter brugen af robotteknologi eller anden ny teknologi lavt på listen over “musthaves”, ikke mindst på grund af omkostningerne.
Hvis byggebranchen skal forbedre produktiviteten, skal den tage mere teknologi i brug, og det betyder, at man erkender, at implementering af robotter til nogle opgaver kan føre til bedre resultater, end der kan opnås med mennesker.
Byggeteknisk chef hos robotproducenten Boston Dynamics, Brian Ringley, fremhæver, at 85 % af byggeprojekterne oplever overskridelser af tidsfrister og dermed budgetoverskridelser. Robotter, hævder han, kan hjælpe med at nedsætte dette tal ved at udføre opgaver som byggepladskontrol og kvalitetssikring, hvilket giver folk mulighed for at fokusere på andre mere kreative, mindre monotone og ofte mere sikre opgaver, der kan hjælpe med at levere projekter til tiden.
Til dette formål skabte Ringley og hans team en hundeagtig robot kaldet “Spot”, som er udstyret med kameraer og dataindsamlingsteknologi, og som løber rundt på en byggeplads og tjekker op på tingene. “Arbejdet er kedeligt, og det er også ekstremt svært for et menneske at gøre det lige så præcist, som en robot er i stand til,” argumenterer han.
Fordele og ulemper ved robotteknologi i byggebranchen
Der er helt klart fordele ved at lade robotter arbejde på et byggeprojekt. De kan arbejde døgnet rundt på nogle opgaver, kræver ikke frokostpauser, kan forbedre sikkerheden for mennesker ved at udføre nogle af branchens mere vanskelige opgaver, der kan føre til skader, og de kan levere et mere præcist resultat, hævder nogle.
Ulemperne ved at bruge robotter på et byggeprojekt omfatter det, at de kun kan gøre det, de er programmeret til at gøre – de kan ikke improvisere. Og startkapitalomkostningerne kan være betydelige – et sted mellem 50.000 og 150.000 USD ifølge nogle skøn. Dette kunne helt sikkert afskrække en mindre virksomhed fra at investere i robotteknologi.
Der er også en bekymring for, at nogle faglærte job, som murerarbejde, vil gå tabt, hvis robotmurere får fodfæste i branchen, eller hvis 3D-betonprintere udvikles og indføres i et omfang, hvor de er i stand til at banke et hus eller kontorbygning op dobbelt så hurtigt, hvilket reducerer arbejdsstyrken på stedet til en 3D-maskinoperatør og nogle kvalitetstjekkere.
Der er ingen tvivl om, at robotteknologi vil skabe yderligere fremskridt. Og ja, det vil hjælpe dem, der designer og leverer det byggede miljø, vi alle bor i.
Men i sidste ende vil robotter aldrig helt kunne erstatte mennesker i byggeprocessen.
Vi er skabninger gennemsyret af fantasi, flair og kreativ stræben. Byggebranchen har brug for at forbedre sin produktivitet, men den har også brug for – og vil altid have brug for – fantasi, opfindsomhed og kunstnerisk ambition.
