Video produceret af Justin Gaar
“Hej, mine damer og herrer. Det er bare mig,” skratter Lashanna Lintamo, mens hun holder et let ustabilt smartphonekamera foran en støjende og travl byggeplads i baggrunden.
Iført mørke solbriller, en hvid beskyttelseshjelm, lagdelte sweatshirts og en sikkerhedsvest – alt sammen under et tykt lag tætpakkede, skulderlange dreadlocks – bruger Lintamo sin korte pause som svejser til at besvare spørgsmål fra sine YouTube-følgere, der har fået stor betydning for hendes liv:
Bør kvinder begynde at svejse?
“I kommer ikke kun til at svejse herude, mine damer,” siger Lintamo i videoen og sender et lysende, energisk smil. “Man sætter bjælker op, okay? Man lægger rør. Man lægger I-dragere. Du kommer til at lave alle mulige ting.”
“Det handler ikke kun om at være en god svejser,” tilføjer Lintamo og færdiggør den 1 minut og 22 sekunder lange video. “Det handler om at være med og være klar på at være lige så hård som fyrene, okay?”
I en anden video på Lintamos kanal, “The Fashion Welder,” taler hun direkte til kameraet, mens hendes bedstefar, der er i midten af 90’erne, står bøjet over noget træarbejde udenfor. “Endnu en dag udenfor sammen med bedstefar,” siger Lintamo til sit publikum. “Det er fra ham, jeg har arvet mine færdigheder inden for håndværket og branchen.”
Lintamos YouTube-kanal har en beskeden rækkevidde efter almindelige standarder. Hendes omkring 400 følgere er måske ikke for meget at regne i sammenligning med de tal, man ellers ser på internettet, men hendes indhold om svejsning, mode, kultur, madlavning og spiritualitet er utvivlsomt kæmpestort.
Tag de kommentarer, hendes videoer får med på vejen, som bevis herpå.
“Jeg skal snart til at starte på svejseskole … JEG ER SÅ NERVØS. DU STYRER FOR VILDT,” lyder en af kommentarerne. “Vi har brug for flere som dig, chica,” lyder en anden efterfulgt af emojier med en stærk arm og et hjerte.
Lintamo er et usædvanligt syn i byggebranchen: en sort, kvindelig svejser og grovsmed. Hun siger, at hendes tilstedeværelse på de sociale medier, hvilket vil sige Facebook og Instagram, har til formål at inspirere andre kvinder til at overveje erhvervet. Det er også hensigten at fremvise og fremme hendes videre ambitioner.
Disse omfatter medieprojekter med andre sorte svejsere: en kommende tøjlinje, en medieplatform for kreative sorte, en børnepasningsordning i hjemmet og etablering af et mesterlæreprogram i Etiopien.
“Det er mange ting, men det holder mig beskæftiget,” siger Lintamo, der er gift og har en søn på fire år. “Jeg er iværksætter. Jeg er freelancer. Det er mit arbejde.”
Et familieanliggende
Svejsning er ikke kun en karriere for Lintamo – det ligger i blodet.
Hendes fjerne tipoldefar var smed og svejser under slavehandelen. Hendes tipoldemor byggede og svejsede skibe på hjemmefronten under 2. verdenskrig.
“Jeg demonterede og svejsede på de samme skibe på Mare Island i Vallejo i Californien,” fortæller Lintamo. “Hun byggede dem, og jeg skilte dem ad.”
Lintamos bedstefar er også selvlært svejser.
Lintamo fortæller, at hun første gang blev udsat for branchen, da hun var omkring tre år gammel og var sammen med sin bedstefar, når han svejsede. Hendes tidligste minde er fra den dag, der udbrød en mindre brand, mens hendes bedstefar arbejdede.
“Jeg fik fat i vandslangen og slukkede den,” fortæller Lintamo. “Jeg var bare en lille pige, der legede med vand. Men da han tog masken af, var han ved at dø af grin. Han kalder mig “væsel”. ‘Væsel, hvad laver du?’ sagde han. Jeg sagde: ‘Bedstefar, det er mig, der er brandmajor.’ Den historie fortæller han altid.”
Efter at have gjort gymnasiet færdig i Sacramento-området blev arbejdet i byggebranchen fra at være en passiv barndomsinteresse til at være en seriøs karrierevej for Lintamo. “Min bedstefar, min onkel og min far insisterede og sagde med én mund: ‘Tiderne og økonomien er ved at ændre sig. … Du er nødt til at kunne et fag.'”
Lintamo tilmeldte sig et lærlingeintroduktionsprogram på Cypress Mandela Training Center Inc. i det nærliggende Oakland og tog sin eksamen efter et halvt år. “Vi blev trukket igennem en masse aktiviteter, fysisk træning og oplæring,” fortæller Lintamo. “Vi fik vores første eksamensbevis.”
Som de fleste andre, der forsøger at gøre karriere i byggebranchen, afsluttede Lintamo sit lærlingeintroduktionsprogram med at forsøge at finde en lokal fagforening. Hun formåede at få foden inden for hos fagforeningen Local 342 for blikkenslagere og rørlæggere i Concord i Californien, idet hun var en af de få, der klarede at bestå deres strenge optagelsesprøver og samtaler.
Hendes første projekt var på Dublin BART-massetransitstationen, hvor hun kværnede støbejern for projektets arbejdsleder. “Hold nu op, hvor var det tungt og varmt,” siger Lintamo. “Det var et værre varmt rod, men det var første gang, jeg fik chancen for at opleve vaskeægte industriel svejsning.”
Oplevelsen inspirerede Lintamo til at gå seriøst ind i branchen. Hendes næste job på et lokalt Chevron-raffinaderi gav hende mulighed for at se garvede svejsere i aktion. “De tog mig under deres vinger, og jeg kom med ind i maskinrummet,” fortæller Lintamo. “Jeg brugte mange timer på at betragte de gamle garvede på holdene i raffinaderiet. Det var her, jeg rigtigt begyndte at gå i dybden med det.”
Hendes studier førte hende til at tage et semester på Yuba College, der ligger cirka 70 km nord for Sacramento. Efter at have bestået begav Lintamo sig ud i marken som svejser og besluttede til sidst at arbejde som freelancer i stedet for at blive medlem af en fagforening. “Jeg ville ikke lade mig begrænse,” siger hun, “og jeg er ganske enkelt en eventyrlysten person.”
Der var en anden grund til, at Lintamo ikke ønskede at lade sig begrænse af en fagforening.
Hun fortæller, at eftersom hun typisk var den eneste sorte kvinde på de fleste arbejdspladser, var det ofte hende, der blev udsat chikane. “Når man arbejder ude på byggepladserne, bliver man indimellem træt af at kæmpe og blive kritiseret og nedgjort,” siger Lintamo. “Man bliver træt af at græde, fordi andre ikke anser en for at være ligeværdig, så jeg valgte at blive freelance-svejser.”
“At være kvinde og være sort kvinde i denne branche er svært,” fortsætter Lintamo. “Vi er meget få, så man bliver nødt til at arbejde lidt hårdere, særligt når vi er oppe imod nogle virkelig store fyre eller folk, der kender nogen på stedet og har forbindelser.”
Nedbrydning af barrierer
Lintamo skabte sine egne forbindelser på en måde, der ville gøre de fleste andre på hendes alder ubehageligt til mode.
“Forleden blev jeg spurgt: ‘Hvordan får du de her jobs? Hvordan sælger du dig selv som svejser og får dem til at tro på dig?'” fortæller Lintamo. “Jeg svarede hende: ‘Du er bare nødt til at tage derhen personligt og så tage den derfra.'”
Og det er det, hun har gjort.
“Jeg sørger for at finde ud af, hvem chefen er – hvem det er, der bestemmer. Hvem, der tager beslutningerne,” siger Lintamo.
“Jeg går ind på kontoret og spørger efter vedkommende. Det gør jeg, fordi du bliver afvist over telefonen. Du får ikke en chance. Ansigt til ansigt får jeg chancen for at nedbryde barriererne. Man får en chance for at få øjenkontakt, når man tager derhen, ser folk i øjnene, rækker hånden ud og giver et fast håndtryk. Jeg præsenterer mig, for når man får sat ansigt på navnet, glemmer de ikke en.”
Lintamos salgstale er enkel.
“Hvornår er dit næste job? Jeg har mine ting i bilen. Jeg er altid klar. Tanken er fuld. Lad os komme i gang, for jeg kan gøre en forskel for din forretning.”
Denne tilgang har hjulpet Lintamo med at sikre sig svejseopgaver på alt fra luksushuse til hoteller og kirker. Men det er stadig en kamp at være den eneste sorte kvinde på de fleste arbejdspladser.
“Det er den kamp, jeg står over for på min rejse som svejser,” siger hun. “Derfor blev jeg freelancer, fordi jeg ikke havde et team. Jeg var hele tiden alene, blev skubbet til side, blev trampet på og udnyttet.”
“Betalingen, ulige løn og uretfærdigheder i form af sexisme, chikane og racisme – det tager hårdt på en,” tilføjer Lintamo. “Jeg har måttet håndtere det hele mit liv.”
Den slags uretfærdigheder har ikke forhindret Lintamo i at blive en eftertragtet svejser. Hun fortæller, at hendes resultater og vedholdende, utrættelige netværksindsats har gjort det muligt for hende at få jobs, som hun ellers ikke ville komme i betragtning til. Hun siger også, at hun er taknemmelig over at have fået kontakt med så mange mentorer undervejs, der har hjulpet hende med at komme videre i hendes karriere.
Større ambitioner
Lintamo er urokkelig i sin tro på, at flere kvinder – særligt sorte kvinder – bør følge hendes eksempel og starte i branchen. “Sagen er, at det er os, der tjener pengene,” siger Lintamo. “Folk tjener 75 dollars i timen eller 65 eller 100, og det er der ikke nogen, der taler om. Det lærer man ikke i skolen.”
Det er heller ikke kun en faglig færdighed at lære sig et håndværk. Det er en færdighed, der kan anvendes i hverdagen. “Det er vigtigt,” siger Lintamo. “Jeg opfordrer alle til at lære sig et håndværk, så man lærer at få styr på sit liv.”
Svejsning har for Lintamo helt klart været mere end et håndværk eller en karrierevej. Det har været en livsstil, en måde hvorpå hun har kunnet forfølge dybere og mere betydningsfulde ambitioner. Lintamo fortæller, at svejsning har gjort det muligt for hende at indse, at hun kan bygge noget og klare hvad som helst.
“Når man bagefter betragter sit resultat, giver det bare den bedste følelse,” siger hun. “Indimellem er det et helvede at klare opgaven. Nogle gange kan det være svært og meget udfordrende – både fysisk og mentalt. Men det er så givende at se på noget, du har bygget og kunne sige, ‘Det er mig, der har lavet det. Jeg klarede det.'”
