I 2022 fejrede Bluebeam sit 20-års jubilæum. Som én af virksomhedens grundlæggere vil jeg gerne benytte lejligheden til at reflektere over denne utrolige rejse.
Det er fantastisk at have oplevet at få en virksomhed til at vokse fra begyndelsen med blot en håndfuld mennesker med passion for software, til næsten 400 medarbejdere over hele verden i dag. Minderne og milepælene undervejs har gjort det til en uforglemmelig rejse.
Jeg vil gerne kort dele nogle af de erfaringer fra de tidlige dage, som har dannet rygraden i det, der har gjort Bluebeam til en så stor virksomhed, der betjener millioner af kunder inden for arkitektur, byggeri og ingeniørarbejde (AEC) over hele verden.
Erfaring nr. 1: Styrken ved at arbejde i teams
Som mange andre teknologivirksomheder blev Bluebeam grundlagt i en garage/lagerhus i 2002, da byggebranchen var et helt andet sted. Bluebeam startede faktisk i en helt anden branche, nemlig med produktion og luftfartsdesign. Til sidst indså vi, at der var et meget større og bredere behov i byggebranchen.
Når man er en lille virksomhed, skal alle være involveret i samtlige aspekter af virksomheden, gøre hvad der skal til for at få softwareudgivelser færdige til tiden, stå for salg og hvad der er ellers er nødvendigt for at holde dørene åbne og betale regninger måned efter måned. I disse tider knyttes der bånd, og virksomhedens DNA skabes.
Vi arbejdede alle sammen, uanset titel, for at nå virksomhedens mål. De øjeblikke, hvor vi som virksomhed tog de store beslutninger, løftede os op til det næste niveau. Vi tilbragte mere tid sammen i de første år, end vi gjorde med vores familier. Jeg spøger endda nogle gange med, at Bluebeam var mit første barn.
Jeg tænker på dengang, hvor vi var på den ene messe efter den anden med den samme lille pop op-udstilling, der lignede alle de andre sælgere med deres egne små udstillinger. Da tænkte vi: “Vi vil noget mere”, så vi besluttede at få specialbygget en stand på 12 x 12 meter. På den måde kunne vi være med blandt de store drenge.
Set i bakspejlet er det utroligt, at denne tilsyneladende ubetydelige markedsføringsbeslutning har givet virksomheden så mange forretningsaftaler.
Denne “going big”-mentalitet i vores markedsføring tvang os til at leve op til forventningerne med vores software. Så på AIA Miami-messen i 2010 mødte vi op med en meddelelse om noget nyt og stort: Bluebeam Studio.
Studio har forandret os som virksomhed. Det var vores første indgang til cloud computing, og det gav mulighed for en helt ny form for samarbejde i branchen. Det prægede også Bluebeam i mange år fremover; den dag i dag er Studio stadig en vigtig del af byggeprojekter over hele verden.
Et andet højdepunkt fra dengang var, at ingeniørerne forklarede funktionerne i forbindelse med hver ny større version. Jeg husker disse øjeblikke som forventningsfulde øjeblikke, der samlede os alle. Møderne var fyldt med energi; vi skulle endelig afsløre de nyeste og bedste af vores produkter for virksomheden. Disse begivenheder skabte stor begejstring, da vi kunne se, hvad vores kunder snart ville få i hænderne.
Disse eksempler fremhæver det tætte samarbejde, partnerskabet, begejstringen og støtten til hinanden i Bluebeams tidlige æra – at man stod sammen for at støtte alle funktioner. Det var ligegyldigt, hvem der gjorde hvad; vi var der alle for at støtte hinanden.
Erfaring nr. 2: Omfavn “nøjsomhed”
I begyndelsen, og i lyset af de minimale finansielle ressourcer vi havde, var nøjsomhed – kort sagt, at gøre mere med mindre – en vigtig egenskab i alle aspekter af virksomheden. Når en virksomhed vokser, kan man dog ikke forblive nøjsom på samme måde. Når man er lille, har man aldrig ressourcer nok, og når man er stor, er ressourcerne afsat andre steder med konkurrerende interesser.
I alle virksomhedens faser gælder det, at man må være i stand til at arbejde udenom forhindringer og altid være villig til at overvinde de udfordringer, der uundgåeligt vil komme, når man gør, hvad der skal til for at nå i mål.
Erfaring nr. 3: Hold dig tæt på kunden
Kendskab til kunden og markedet samt opbygning af intuition og en tæt forbindelse til brugerne er alle vigtige ingredienser, der hjælper en teknologivirksomhed som Bluebeam, uanset hvilket vækststadie man befinder sig i. Det er ikke kun vigtigt at lytte til kunden, for i byggebranchen skal man også tage ud på byggepladsen. Det er vigtigt at gå i kundernes sko og observere, hvordan de arbejder, hvis man virkelig skal kunne imødekomme deres behov gennem teknologi. Dette havde indflydelse på de utallige små og store beslutninger, der blev truffet, mens vi fortsatte med at forbedre vores software.
Jeg tror gerne, at denne intensive kundeorienterede tilgang er en del af grunden til, at Bluebeam er fortsat med at vokse i svære økonomiske perioder. Under den globale økonomiske krise i 2008-09, hvor byggebranchen havde brug for at forbedre sin effektivitet for at overleve, var Bluebeam der med en løsning. Branchen havde brug for at revurdere, hvordan projektdokumentation kunne blive udført, så projekter blev afsluttet hurtigere.
Forbedring af Revu med samarbejde i realtid i Studio spillede en stor rolle i løsningen af denne brancheudfordring, minimering af papir, fremskyndelse af projektgennemgange og udvidelse af muligheden for at bringe teams sammen på en mere effektiv måde. Ved at have en dyb forståelse af kunderne og branchens behov på dette usikre tidspunkt var Bluebeam i stand til at skabe løsninger på et stort brancheproblem.
Bluebeam har haft et så produktivt forhold til branchen, fordi vores kunder på mange måder er en forlængelse af vores team, der arbejder sammen om at fremme branchen.
Erfaring nr. 4: Vejen er aldrig lige; forvent bump, og nyd turen
Uanset hvor vanskelige forhindringerne føles i øjeblikket, er de også muligheder. Vi lærte tidligt at justere, tilpasse os og lære; at være fleksible i vores tankegang i virksomheden. Denne tankegang har været afgørende for vores fortsatte vækst. Det er helt sikkert vigtigt at have en retning, men det er lige så vigtigt at turde stole på, at man kan tilpasse sig og justere sig i tilfælde af udfordringer.
Det kan være lidt skræmmende, når den vej, du oprindeligt havde planlagt, ændrer sig, enten på grund af markedsforhold, fordi du lærer mere om kunderne eller på grund af ændringer i branchen. Alligevel er det at turde tilpasse sig og bevæge sig fremad det, der adskiller de virksomheder, der overlever, fra dem, der ikke gør det, efter min mening.
Bluebeam blev grundlagt i hårde økonomiske tider, lige efter den første internetboble bristede. Vi voksede igen under den globale økonomiske krise næsten et årti senere. Og for nylig, da COVID-19 pandemien tvang branchen til arbejde hjemmefra, var vores skybaserede økosystem der for os, igennem en hurtig og svær transition.
Det er i sådanne perioder, at vores kunder leder efter måder at forenkle deres processer på for fortsat at udvikle sig og overleve. Hos Bluebeam ønskede vi at hjælpe i den tid, og vi fortsætter med at vokse sammen i takt med, at branchen udvikler sig.
Når jeg tænker på mulighederne og udfordringerne i de sidste to årtier, bliver jeg opmuntret af de stadigt voksende muligheder inden for vores branche. Byggeteknologi var ikke rigtig noget i 2002, og det er utroligt at se, hvor afgørende og vigtigt dette område har været som en hjørnesten for samfundet.
Sidst men ikke mindst har det været utroligt givende at se alle de fantastiske mennesker, som har været med til at forme Bluebeam. Jeg tror også, at Bluebeam har sat sit præg på vores nuværende og tidligere medarbejdere og forhåbentlig har givet dem noget af det særlige ved Bluebeam med sig.
Det har været glædeligt at have påvirket disse mennesker og at se dem give det videre ved at bære elementer af Bluebeam DNA’et med sig i deres karriere både her og andre steder, i og uden for byggebranchen.
Skål for de næste 20 år!