Træbygninger: Træer forvandlet til levesteder for mennesker

Bekymringer om klimaforandringer og et ønske om at bygge mere bæredygtige bygninger får byggebranchen til at levere et bebygget miljø, der har mindre indvirkning på den omkringliggende verden. Den stigende brug af træ i høje bygninger er en del af denne proces.

Foto af Jannike Reinholdsson

Med klimaændringer og bæredygtighed højt på dagsordenen for arkitekter, entreprenører og miljøbevidste kunder er det ikke overraskende, at træ oplever en renæssance som byggemateriale.

Ideen om at opføre bygninger, der hovedsageligt er fremstillet af træ, er vokset i popularitet i de seneste år, og designere og udviklere søger at skabe bæredygtige og langtidsholdbare aktiver i en tid, hvor reduktion af det byggede miljøs indvirkning på verden er en presserende bekymring for både byggebranchen og samfundet.

Et effektivt materiale

Træ er et oplagt valg. Det er naturligt og findes i rigelige mængder mange steder, ligesom det er fornyeligt. Det kræver langt mindre energi at forvandle træ til rammer, bjælker, understøtninger og andre byggeprodukter, end det gør at fremstille lignende emner i beton eller stål.

Træprodukter er lette, men stærke, og de er hurtige at samle, enten på stedet eller på forhånd i en fabrik, hvorefter de leveres på byggepladsen i fuldstændig eller næsten fuldstændig tilstand. Træ kan også tilbyde god varmeisolering, og tekniske træprodukter som krydslamineret træ (CLT) kan være meget effektive i kampen mod klimaforandringer gennem dets evne til at fastlåse kulstof.

I årevis virkede ideen om at opføre højhuse bygget af træ som en ret umulig opgave, men teknologiske fremskridt betyder nu, at projekter fremstillet af træ ikke er begrænset til lave byggerier.

Verdens højeste træbygning siges at være Mjøstårnet, der er en 18-etagers, 85,4 m høj træstruktur til blandet anvendelse i Brumunddal i Norge, som indeholder lejligheder, et hotel, kontorer og en svømmehal.

Tårnet består af 2.600 m³ træstrukturer. Dog er etageadskillelserne på de øverste syv etager fremstillet af beton for at forbedre bygningens styrke.

Det hjælper, at Norge har en masse skovområder, der dækker landet. Nabolandet Sverige er i særdeleshed velsignet med en overflod af træer. Landet har næsten dobbelt så stort et skovområde (279.800 km²) i forhold til Norge og har været i gang med at opføre høje bygninger af træ i en årrække.

Sara Kulturhus

Et nyligt og højt profileret eksempel er Sara Kulturhus, der er ved at blive bygget i Skellefteå, som er en lille by lige syd for polarcirklen 800 km nord for den svenske hovedstad, Stockholm.

Med sine ca. 80 meter i højden og 20 etager bliver Sara Kulturhus bygget af træ fra skove i området omkring Skellefteå, og det skal åbne i september i år. Bygningen bliver hjemsted for Västerbotten Regionalteater, et 205-værelsers hotel med konferencelokaler og nye omgivelser til Museum Anna Nordlander, byens kunstgalleri og dens hovedbibliotek.

Byggeprojektets arkitekt med hovedkvarter i Gøteborg, White Arkitekter, arbejdede sammen med det norske firma inden for projektering af bærende konstruktioner Florian Kosche på to forskellige byggesystemer til bygningen: et til kulturcenteret og et til hotellet.

Højhusdelen, der huser hotellet, er bygget af præfabrikerede moduler i CLT, der er stablet mellem to elevatorskakter. De lave elementer består af en træramme med søjler og bjælker fremstillet i limlaminerede bjælker og indvendige dele og forskydningsvægge i CLT.

White Arkitekter sagde, at denne byggemetode hjælper med at fordele belastninger og øger højhuselementets konstruktionsmæssige stabilitet.

Effektivt og robust

Firmaet fortalte, at trækonstruktionen var designet til at modstå Skellefteås hårde vejrforhold – om vinteren kan temperaturen falde helt ned til omkring -14 grader celsius – og samtidig forblive energieffektiv.

Bygningens grønne tag vil medvirke til bygningens termiske isolering og samtidig dæmpe støjforurening, øge biodiversiteten og forsinke afstrømning af regnvand, tilføjede firmaet.

Begrænsningerne på højhuse, der er fremstillet af træ, skyldes hovedsageligt sikkerhedsspørgsmål, i særdeleshed med hensyn til brand. CLT udviser dog god brandmodstand, og streng overholdelse af byggereglementer skal altid forventes. Mjøstårnet siges at kunne modstå en betydelig brand takket være brandsikkerhedssystemer, der kan kontrollere udbredelsen af en brand både vandret og lodret.

Men omfanget af en katastrofe som Grenfell Tower-branden i London i 2017 betyder uden tvivl, selvom det ikke var en træbygning, at lysten til at bygge højhuse af brændbare materialer som træ vil blive overvejet meget nøje.

Hvad er træets fremtid?

Grenfell-branden, der resulterede i tab af 72 menneskeliv, fik den britiske regering til at forbyde brændbar beklædning på ydervægge af boliger, der er over 18 meter høje. Der er stadig bekymring om sikkerheden ved høje bygninger, træ eller ej, og af indlysende årsager.

Når det er sagt, er det tydeligt, at veldesignede træbygninger, der leveres til de højeste standarder og opfylder behovene hos miljøet, beboerne, ejerne og samfundet – såsom Sara Kulturhus i Skellefteå – kan have en fremtid.

Bestræbelserne på at tilbageføre klimaforandringerne tvinger byggebranchen til at undersøge, hvordan man kan levere de bæredygtige bygninger, vi alle vil kræve, lige på et tidspunkt, hvor ressourcerne til at levere dem er i underskud og skal bruges mere omhyggeligt end nogensinde før. Træ kommer uden tvivl til at spille en integreret rolle i at skabe morgendagens bæredygtige og miljøvenlige bygninger. Og for nogle kan det ikke ske hurtigt nok.

Sådan vinder vi gaderne tilbage