Hvorfor er bæredygtigt byggeri vigtigt?
Storbritanniens byggede miljø forurener meget, selvom det er til gavn for samfundet. Estimaterne varierer, men U.K. Green Building Council antager, at det byggede miljø tegner sig for omkring 40 % af landets CO2-emissioner. Denne situation kan ikke længere ignoreres.
Der bliver gjort noget ved forureningen fra byggeriet, ikke mindst ved at kunderne kræver grønnere bygninger, både med hensyn til at nedbringe det integrerede kulstof, der er bundet i materialerne, som blev anvendt til at levere projektet i kombination med emissioner fra selve byggeaktiviteten, og ved at sænke en bygnings driftsudledning, der opstår ved den daglige drift, når den er taget i brug.
Det kan virke som overvældende udfordringer at tackle klimaforandringer og bevæge sig mod mere bæredygtigt byggeri. Med dette i tankerne har B1M Network i samarbejde med Bluebeam produceret en kort video, der ser på fem ting, som byggebranchen – fra arkitekter til bygherrer og entreprenører – kan gøre for at være mere bæredygtig.
Genanvend eksisterende bygninger
Opførelsen af nye bygninger udleder anslået 48 megaton – et megaton svarer til en million ton – kuldioxid i Storbritannien hvert år, hvilket er mere end hele Skotlands samlede udledning.
Konstruktion af en enkelt ny bygning på størrelse med et traditionelt, victoriansk rækkehus producerer op til 13 gange mere kulstof end ved blot at renovere det.
Genbrug og energioptimering af eksisterende bygninger ville nedbringe kulstofudledningerne drastisk.
Bliv klogere på bæredygtige materialer
En nylig rapport fra Leeds University viste, at en af de mest effektive måder at nedbringe emissioner på var at tænke mere intelligent over – og vælge – de materialer, som interessenterne planlægger at bruge på et byggeri. Eliminering af materialespild i projekteringsfasen kan føre til en reduktion i emissionerne på mere end 18 %, foreslog rapporten. Ifølge Vince Ugarow, direktør hos det rådgivende ingeniørfirma Hilson Moran, er der en voksende bevidsthed omkring genbrug og ombygning af eksisterende bygninger.
“En af de ting, vi kommer til at se i stigende grad, er, at byggeteams udfører en genbrugsrevision, hvor man bør prioritere at se på, hvilke materialer der kan genanvendes i stedet for at sende dem til genbrug,” sagde han.
Desuden vil anvendelsen af bæredygtige materialer i byggeriet – såsom træ i stedet for beton og stål – føre til yderligere reduktioner.
Design fleksible, fremtidssikrede bygninger
Fremtidssikret design er nøglen til at levere bygninger, der kan holde længe, ligesom fleksibilitet er det. Ved at lave ændringer i anvendelsen af en bygning i stedet for blot at rive den ned sikrer man, at den forbliver et nyttigt aktiv i længere tid. Det anslås, at 60 % af bygningerne i Storbritannien skifter anvendelsesformål i løbet af deres levetid.
Ifølge Ugarow betyder mere intelligent design med tanke på en bygnings fremtidige anvendelse, at den kan leveres med fleksibilitet i tankerne.
Ved at gøre det nemt at genanvende bygninger kan man begrænse behovet for opførelse af nye bygninger.
Sammenlæg transporter til byggepladsen
Bortset fra selve byggeaktiviteten er den anden store synder på CO2-området transporten, som tegner sig for 30 %.
Transport til og fra en byggeplads er et stort problem i form af levering af materialer og kørsel med tomme lastbiler derfra.
“Måske kunne det sammenlægges på en måde, så det nedbringer antallet af ture, både med hensyn til den mængde materiale, der bringes til en byggeplads, men også arbejdskraften,” sagde Ugarow.
Skab papirløse byggepladser
Ved at gå over til digitale tegninger og anden dokumentation giver man byggeholdene en større grad af præcision og driftsmæssig fleksibilitet.
Dokumenter, der opbevares centralt, kan åbnes, ses og om nødvendigt rettes ved hjælp af mobile enheder på byggepladsen. Fejl kan nemt opdages og rettes, hvilket gør byggeprojektet langt mere effektivt, end hvis man konstant skal lede efter de fysiske papirer.
Ugarow sagde: “Jeg talte forleden med en ingeniør, der bogstaveligt talt havde brugt flere dage på at opdrive kasser med tegninger på papir for at finde planerne for kælder og pælefundament for en eksisterende bygning, der kun er 30 år gammel. Det er absolut spild af tid og ressourcer og en potentiel trussel mod nøjagtigheden. Integrering af alt dette i et digitalt format gør livet meget lettere.”
Stuart Broome, kundechef hos Bluebeam, sagde, at de miljømæssige besparelser ved papirløst byggeri også er værd at bemærke.
“I 2020 hjalp vi byggebranchen med at digitalisere 80 millioner dokumenter online,” sagde han. “Ved at oprette dette antal dokumenter digitalt i stedet for at bruge papir spares omkring 4,5 millioner kilowatt-timer energi eller 1043 ton drivhusgasser.”
Broome anslår, at de sparede omkostninger til papir alene ville beløbe sig til godt 5,3 mio. kr., “som kunne betale for omkring 2.000 tabletter, som byggearbejderne kunne anvende på byggepladserne og derved yderligere muliggøre digitaliseringen af branchen. Hos Bluebeam omtaler vi dette som ‘svinghjulseffekten’, hvilket betyder, at succes på ét område fører til yderligere succes på andre områder og genererer momentum.”
Flere fordele ved at blive digital
Fordelene ved at bruge byggesoftware fra Bluebeam rækker ud over miljøet. Broome fremhæver tilgængeligheden af data for alle involverede på et job.
“Bluebeam Revu er bygget op omkring muligheden for at arbejde med PDF, som er meget mere end bare digitalt papir. Det giver 2D-tegninger mulighed for at blive datarige og effektivt indeholde BIM-data.
Dette gør bygningsinformation tilgængelig for alle, takket være mindre filer og uden behov for specialistuddannelse. Dette hjælper med at reducere fejl og dermed omarbejde, hvilket igen fører til reduktioner i materialespild samt reducerede omkostninger og kortere tidsplaner,” tilføjer han.
Den kombinerede funktionalitet af Bluebeam Revu og Bluebeam Studio betyder, at der ikke længere er behov for at udskrive og sende flere sæt tegninger til flere grupper af interessenter, ej heller krav om at besøge byggepladsen eller en anden interessents kontor for at afholde projektgranskningsmøder.
