Beskyttelse af biodiversitet – udfordringerne for byggebranchen

I takt med at klimaforandringerne fortsat dominerer i nyhederne og på den sociale og forretningsmæssige dagsorden, forsøger arkitekter og bygherrer i stigende grad at beskytte biodiversiteten i byggebranchen – give tilbage til naturen – og sikre en minimal påvirkning af miljøet, både ved byggeriet og i driften.
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Afstemning af byggeri og biodiversitet

Det er en uomtvistelig kendsgerning, at byggeriet i vores moderne verden til tider kan påvirke det naturlige miljø negativt. Efterhånden som behovet for byer er vokset, og boliger, erhvervsejendomme, veje og jernbaner er blevet planlagt og opført, er der uundgåeligt opstået uenighed mellem dem, der ønsker at beskytte verden omkring os, og dem, der ønsker at bebygge den.

Tag f.eks. byggeriet af HS2, som i øjeblikket er Storbritanniens største infrastrukturprojekt. Selvom det er blevet hyldet som en vigtig del af den grønne rejserevolution, har leveringen af højhastighedsbanen til 100 milliarder pund fra begyndelsen givet anledning til kontroverser og forårsaget, hvad Storbritanniens naturfredningsforening hævder er “uoprettelige skader på vigtige dyrehabitater”, hvilket på det kraftigste afvises af dem, der bygger banen.

Mens der fortsat er lagt pres på dem, der opfører HS2, understreger politikerne – og i et vist omfang også byggebranchen – fortsat, at byggeriet ikke bør ske på bekostning af vores dyrebare flora og fauna.

Med tanke på dette vedtog det britiske parlament nytårsaften 2020 et nyt miljøforslag, der indeholder et krav om, at mange byggeprojekter i stedet for blot at reducere deres indvirkning på naturen skulle udmunde i en “biodiversitetsnettogevinst” på 10 %. Det betyder, at en bygherre skal efterlade det bebyggede sted i 10 % bedre stand med hensyn til biodiversitet, end da arbejdet blev påbegyndt.

Skal man udligne eller lade være?

Det bliver en enorm udfordring at øge biodiversiteten gennem arkitektur. Mange bygherrer bliver sandsynligvis nødt til at betale for at kompensere for miljøpåvirkningen af deres projekter gennem udligning, på samme måde som andre foretager udligning pga. CO2-udledning. Alternativt kan de blive inddraget i en kommerciel reetableringsordning, hvor uproduktive jordområder – også kendt som “vilde områder” – forvandles til tilflugtssteder for planter og dyr.

Afhængigt af stedet og bygherren kan én byggeplan give bedre resultater mht. biodiversitet fremfor en anden. En del af Kidbrooke Village, et nyt boligbyggeri i det sydlige London, som Berkeley Group står for, blev sidste år tildelt prisen “Sir David Attenborough Award for Enhancing Biodiversity” (Sir David Attenborough-prisen for at fremme biodiversiteten). Bygherren hævder, at når hele byggeriet er færdigt, så vil det have opnået en nettobiodiversitetsgevinst på mere end 200 %.

Kidbrooke Village imponerer i forhold til at beskytte og styrke naturen og samtidigt levere tusindvis af nye hjem. Men sådanne eksempler er relativt sjældne, og der er stadig lang vej endnu.

Holdningen til biodiversitet afspejles i en nylig meningsmåling blandt byggefirmaer foretaget af konsulentfirmaet KPMG, som afslørede, at det var under 25 %, der i det hele taget medtog biodiversitet i deres rapporteringsprocedurer. Richard Threlfall, der er partner og global chef for infrastruktur og KPMG IMPACT, siger, at dette ikke er godt nok. “Efter min mening står vi over for et muligt frontalt sammenstød mellem landets ambitioner om byggeri og den voksende fokus på biodiversitet.”

En “biodiversitetskrise”

Threlfall har opfordret branchen til at rapportere om sin indsats for biodiversitet i byggeriet i forhold til de standarder, som det globale rapporteringsinitiativ har fastlagt. Han ville gerne se byggefirmaer inkludere forsyningskæden, når de overvejer biodiversitetsmål, og “gå længere end disse”, hvad angår miljøkonsekvensvurderinger.

Han ville også gerne se, at virksomheder nægter at byde på eller sige ja til jobs “med væsentlige materialeproblemer, eller jobs der er tvivlsomme på grund af biodiversitetspåvirkningen”.

Den trussel, som byggeriet udøver mod miljøet, har fået mange andre til at handle. En sammenslutning af arkitekter med sloganet “UK Architects Declare” (britiske arkitekter erklærer), har opfordret til et “paradigmeskift” i den måde, hvorpå bygninger bestilles, designes og bygges.

Gruppen har erklæret klimaet og biodiversiteten i undtagelsestilstand og fremhæver det faktum, at byggeriet tegner sig for næsten 40 % af den energirelaterede CO2-udledning og fastlægger de trin, arkitekter, bygherrer og kunder skal tage “for at styrke vores arbejdsmetoder for at skabe arkitektur og byopførelse med en mere positiv indvirkning på verden omkring os”.

Med mere end 1.100 firmaer, der bakker op om denne kampagne, herunder virksomheder som Hawkins\Brown, PLP Architecture og WilkinsonEyre, har sammenslutningen udtalt, at man vil forsøge at “øge bevidstheden om klima- og biodiversitetskrisen og det presserende behov for handling blandt vores kunder og forsyningskæder … og fastsætte retningslinjer for at mildne påvirkningen af klima og biodiversitet som det centrale mål for branchens overlevelse.”

Gruppen ønsker også, at tegnestuer og arkitektfirmaer skal “vedtage mere regenerative designprincipper … med det formål at designe bygninger og byrum, der går langt ud over princippet om nulemission.”

Interessenter og ansvar

I mellemtiden dækker en større rapport “The Economics of Diversity“, skrevet af akademikeren Partha Dasgupta fra Cambridge University og udgivet sidste år af den britiske regering, mange af de følsomme elementer omkring byggeprojekter i naturen og fremhæver alle interessenters ansvar for at sikre, at sådanne projekters indvirkning på deres omgivelser holdes nede på et minimum.

Dasgupta siger om rapportens sammenfattede “muligheder for forandring”, at succeshistorier fra andre steder i verden “ikke kun viser os, hvad der er muligt, de viser også, at den samme opfindsomhed … der har fået os til at stille [skadelige] krav til biosfæren … kan omdisponeres for at skabe transformerende forandringer, måske inden for lige så kort tid.”

Ligesom andre miljøforkæmpere såsom tv-manden sir David Attenborough mener professor Dasgupta, at hvis vi tager ansvar og handler nu, kan vi undgå at forårsage permanente skader.

Som han siger i sin rapport: “Det er ikke for sent for os, både individuelt og kollektivt, at tage en bevidst beslutning om at skifte kurs. Vores efterkommere fortjener det.”

Betænksom arkitektur giver godt udbytte