Mød Shanoc Halliday, Enterprise Customer Success Manager hos Bluebeam

Som formelt uddannet konstruktionstegner, AutoCAD-, Revit- og BIM-specialist, men med stor generel erfaring fra branchen befinder Shanoc sig i midten mellem innovativ byggeteknologi og kundernes succes

Shanoc Halliday er en sjældenhed i byggebranchen.

De fleste teknologivirksomheder har masser af softwareingeniører til at opbygge faktiske værktøjer, marketingfolk til at skabe opmærksomhed og efterspørgsel samt sælgere til at kontakte kunderne.

Halliday varetager ingen af de funktioner. Han skriver ikke softwarekode og har heller ikke professionel erfaring inden for marketing eller salg. Alligevel er hans stilling helt afgørende i den moderne byggebranche, hvor det er vigtigt at implementere og bruge digitale værktøjer.

Halliday er en form for essentiel oversætter og fagekspert mellem de mennesker, der udvikler byggeteknologien, og dem, der rent faktisk bruger den i deres arbejde. Inden Halliday startede sit job hos Bluebeam som enterprise customer success manager (CSM), havde han arbejdet i næsten 20 år i forskellige roller som konstruktionstegner i byggebranchen. Han brugte tiden på at lære og anvende nye teknologier –fra tegnebrættet til at administrere BIM-modellering (Building Information Modeling) – i projekter, der dækker alt fra boliger til store indkøbscentre og kontorbygninger.

I dag er Halliday en del af Bluebeams Customer Success-team for Asien og Stillehavet, og han bruger sine årtiers erfaring på at hjælpe industrikunder med at opdage, forbedre og optimere deres brug af virksomhedens værktøjer, så deres projekter gøres mere effektive.

“Det, der gør mig begejstret, er kundernes feedback og at vide, at vi gør en forskel i deres dag”, siger Halliday.

Analytisk opdragelse

Halliday bor nu i Dandenong Ranges i Victoria, Australien, som ligger ca. 43 km øst for Melbourne. Han arbejder fra et hjemmestudie i baghaven, han selv har bygget. Tusindvis af mennesker i hele verden er inviteret til hans atelier via webmøder. “Når jeg deltager i et webmøde, er det en mulighed for at få folk med ind i mit “virtuelle” hjem. Jeg har mine tiki-krus, kunst og planter i baggrunden, så det føles som om, at mine gæster er inviteret over personligt”.

Halliday startede sin CAD-karriere (computer aided designer) hos et lokalt metalvarefirma. Halliday startede på værkstedet med laserskærere og udstansningsmaskiner og så det som en mulighed for at holde sig beskæftiget og samtidig videreuddanne sig inden for maskinteknik og CAD.

Halliday arbejdede hos et par forskellige virksomheder, hvorefter han flyttede fra fabriksgulvet til kontoret og brugte CAD/CAM-software. Han arbejdede bl.a. i en virksomhed, der beskæftigede sig med betonelementer. Hans helt store karriereskift skete dog, da han søgte job hos et ingeniørfirma i Melbourne, Victoria. “Det var interessant at gå fra et metalvarefirma over modulopbygning og præfabrikation og i sidste ende til ingeniørarbejde”, siger han. “På hvert trin indsamlede jeg erfaringer, som jeg kunne anvende i det nye job. Jeg ved godt, at normale karrierefremskridt ikke altid ser sådan ud, men det var min rejse”.

Mens Halliday arbejdede i ingeniørfirmaet, fik han for første gang kendskab til 3D-modellering. Dengang var det en ny teknologi i byggebranchen ved navn Revit – også kendt som en bygningsinformationsmodel (building information model, BIM). “Jeg forstod meget hurtigt, at Revit ikke ville være let at gå til”, siger Halliday. “I modsætning til AutoCAD, som er et tomt rum, hvor brugerne tilføjer indhold, er Revit en database, der manipuleres og præsenteres som tegninger”. Derfor bestemte Halliday sig for at søge job hos en virksomhed, der allerede var begyndt på sin BIM-rejse.

Halliday begyndte at arbejde hos Robert Bird Group i 2008, hvor han brugte næsten fem år på at opbygge sin ekspertise og blev forfremmet til senior-konstruktionstegner. Han har stået for tegningerne til store byggeprojekter i Melbourne, bl.a. det luksuriøse shoppingkompleks Melbourne Emporium.

Halliday forlod Robert Bird for at blive leder af et hold af tegnere hos Arcadis. Igen arbejdede han primært på store byggeprojekter som Eastland Shopping Centre, et treårigt projekt, der omfattede et areal på 5,67 hektar. “Eastland var det største projekt, jeg nogensinde har arbejdet på, både hvad angår størrelse og personalets geografiske placering”, fortæller Halliday.

Det var også her, Halliday først opdagede Bluebeam, men han brugte det kun som et grundlæggende markeringsværktøj til tegninger. “For at være helt ærlig, så var det et rigtigt hack i starten”, sagde han. “Jeg var i bedste fald nybegynder. Jeg kan huske, at jeg ved et uheld åbnede annotationslisten og blev overvældet”.

Halliday havde planer om at videreudvikle sin BIM-viden for at arbejde for en ingeniørvirksomhed, som specifikt ville ansætte en BIM-manager. I stedet overtalte en ven Halliday til at arbejde for A2K, en forhandler og underviser af software til byggebranchen, der hjælper andre virksomheder med at udvikle BIM-standarder. Han sagde ja til jobbet og tilbragte de næste fem år med at rejse rundt i Australien og Asien, hvor han uddannede arkitekt- og ingeniørkonsulenter i teknologier til byggebranchen og opdagede en ny passion for at undervise og uddanne andre.

Mens Halliday arbejdede hos en forhandler, blev han certificeret Bluebeam-instruktør (Certified Bluebeam Instructor, BCI) – en oplevelse, der i sidste ende åbnede hans sind for softwarens utrolige muligheder. “Jeg har altid troet, at PDF og Revu var simple”, siger Halliday. “Men jeg endte kurset med et helt nyt syn på tingene,” tilføjede han, især da han opdagede styrken i Bluebeams værktøj til samarbejd i realtid, Studio-sessioner.

Forbedring af kundeforhold

Halliday startede hos Bluebeam i april 2021 som teknisk salgsingeniør (technical sales engineer, TSE), hvor han arbejdede med kunder i hele regionen for Asien og Stillehavet, så de kunne få mest muligt ud af Bluebeams software. I august 2022 blev Halliday så forfremmet til enterprise customer success manager (CSM) –en stilling, der kombinerer hans dybe erfaring med byggeteknologi med hans passion for at dele ud af sin viden.

Halliday bruger nu det meste af sin tid på at øge kundernes bevidsthed om, hvad Bluebeam kan gøre for at gøre deres arbejde og liv lettere. Efterhånden som Bluebeams muligheder vokser, arbejder Halliday og resten af CSM-teamet direkte med kunderne, så de kan forbedre deres kendskab til Bluebeams funktionalitet, arbejdsgange og muligheder, så de udnytter softwaren bedst muligt.

“Jeg lader kunderne starte ud med at lære Tool Chest, lag og annotationslisten med statusindstillinger, og senere går vi over til Studio-session for at samarbejde”, siger Halliday. “Det gør det muligt at indsamle data til projektgranskning. Kunderne kan derefter oprette en PDF-rapport eller skubbe data ind i PowerBI for at få et historisk og ansvarligt dashboard.”

Hallidays erfaring i branchen, evne til at lære og forstå sammenhængen mellem forskellige arbejdsgange i byggeriet – for ikke at nævne hans personlighed – har gjort ham til en særlig bidragyder hos Bluebeam. “Der ser ud ikke ud til, at man kan slukke Shanocs passion for branchen og for at skabe processer og standarder”, siger Andrew Gaer, Bluebeams direktør for customer success management. “Han er altid på”.

Gear siger, at Halliday er uvurderlig som underviser for sine interne kolleger – ud over at være en superstjerne, når det kommer til at hjælpe kunderne med at forstå opfindsomme måder at bruge Bluebeam på. “Ud over at arbejde direkte med kunderne om deres specifikke arbejdsgange har han skabt en række måder at dele viden på, så de kan vise folk, hvad de kan opnå med den rigtige anvendelse af de tilgængelige værktøjer. Internt har han organiseret regelmæssige Tech Corner-sessioner, der samler alle fageksperter for at dele idéer, koncepter og opdagelser”.

Arbejdet hos Bluebeam har givet Halliday mulighed for at udnytte sin naturlige tendens til at hjælpe folk og opbygge relationer, samtidig med at han kan bruge sin viden inden for konstruktionstegning og byggeteknologi. Et af Hallidays foretrukne aspekter ved at arbejde som CSM er at høre, hvad alle gør, og få mere viden om deres bedste praksis. “Jeg har fået en fantastisk mulighed for at se, hvordan en lang række mennesker bruger software og samler disse informationskilder for at forbedre eksisterende eller skabe nye arbejdsgange”, sagde han. “Med oprettelsen af Bluebeams nye CSM-team kan jeg bruge min viden til at forbedre kunde- og slutbrugeroplevelsen. Jeg kan ikke forestille mig et bedre job”.

Få mere at vide om folkene bag Bluebeam