IoT (The Internet of Things) er ofte genstand for kritik. Det er nemt at pege på en wi-fi-aktiveret brødrister som et lysende eksempel på de overflødige egenskaber i nogle af de nyskabelser, der kommer ud af Silicon Valley.
Men uden for forbrugernes del af markedet er IoT begyndt at have en reel effekt for mange virksomheder. Virksomheder som f.eks. Senseware og Monnit designer bl.a. systemer med sensorer og software, der gør det muligt for beslutningstagerne at overvåge nøjagtigt, hvad der sker i en bygning fra det ene øjeblik til det andet. Dette giver byggeledere mulighed for at foretage ændringer for at forbedre en bygnings effektivitet og i nogle tilfælde endda overvåge de forskellige bygningssystemers tilstand.
De største omkostninger forbundet med drift af en bygning – især en stor en – er næsten altid at køre varme-, ventilations- og airconditionsystemet (HVAC). At holde luften i en bygning komfortabel og frisk kan udgøre op til 60 % af alle driftsomkostninger. Enhver måde, hvorpå ledere kan reducere HVAC-omkostningerne, er derfor de bedste kandidater til besparelser.
Realtidsdata
Duane Kobayashi er den ledende strategi og IP-medarbejder hos Senseware, en virksomhed, der kalder sig selv en “utraditionel, smart byggeløsning, der leverer individuel måling, indendørs luftkvalitet og HVAC-ibrugtagningsdata til dig i realtid.” Kobayashi fortalte historien om en regeringsbygning i Washington, D.C., hvor man i frostvejr blev bange for, at rørene ville fryse og sprænge.
Virksomhedens løsning var at køre HVAC-systemet døgnet rundt for at sikre, at temperaturen aldrig blev for lav. “Det, der endte med at ske, var, at de i slutningen af måneden så, at deres forsyningsregning var 20 % højere, end de havde budgetteret,” sagde Kobayashi. “En af kommentarerne var, “Ville det ikke have været fantastisk at kunne se i realtid, hvor meget energi der blev brugt i bygningen?”
Ifølge Kobayashi er det realtidskarakteren af disse teknologier, der gør dem så lovende. Elregninger kan udskydes med en måned eller mere og giver ikke den form for detaljeret indsigt, som en række sensorer i bygningen kan give. Med produkter som Senseware kan et HVAC-system endda overvåges for effektivitet. Fungerer dette varmeelement optimalt? Skal en komponent udskiftes? Hvor er ineffektiviteten?
“Det giver dig mulighed for at vide, hvad der sker lige nu, og foretage fejlretninger,” sagde Kobayashi. “Der er helt sikkert effektivitetsgevinster at hente. Det sker på tværs af brancher”.
Forbedring af medarbejdernes produktivitet
For den samme bygning i Washington, D.C. kunne IoT have givet en endnu enklere løsning i form af en temperatursonde på røret. Havde byggeledere blot været i stand til at overvåge, hvor kolde rørene var, kunne de have vidst nøjagtigt, hvornår de skulle tænde og slukke for HVAC-systemet for at sikre, at rørene var varme nok. Hele processen kunne endda have været automatiseret.
Ud over HVAC er belysning det andet område, hvor IoT muliggør betydelige energibesparelser.
Virksomheder som Signify, tidligere Philips, lancerer smarte LED-belysningssystemer, der tænder og slukker lyset, afhængigt af hvornår de er nødvendige. Derudover implementerer virksomheden andre internetbaserede teknologier, der sparer penge ved at øge produktiviteten.
Anita Santos, som er Signifys marketingchef, peger på nye teknologier, der er udviklet til at optimere den interne belysning i en kontorbygning i forhold til medarbejdernes døgnrytme. Kroppen er meget følsom over for lys, især med hensyn til farven. Santos sagde, at ved langsomt at øge lysstyrken i lyset i løbet af morgentimerne har de været i stand til mere præcist at efterligne solens naturlige indflydelse på vores biologi, hvilket øger medarbejdernes produktivitet og velvære.
Styring af UV
Der er også andre indirekte måder, hvorpå man kan forbedre belysningen i bygninger for at spare penge og energi. Ved blot at tone ruderne lader virksomheder som SageGlass lederne kontrollere, hvor meget UV-stråling der kommer ind i en bygning, hvilket sænker temperaturen og reducerer behovet for aircondition om sommeren.
“Det fungerer grundlæggende sådan: Glasset tones eller klares op ved at anvende eller vende en elektrisk ladning,” sagde Jordian Doria, en af marketingcheferne hos SageGlass. “Du får tone ved at påføre spænding; du vender polariteten for at få den klar igen.”
Men som Doria siger det, er det at tone glas bare et “billigt trick”, medmindre det gøres intelligent. SageGlass tilbyder sensorer og intelligens på bygningsniveau til at overvåge, hvor meget lys der rammer bygningen, og fra hvilken retning, så mængden af lys, der kommer ind i et givet rum, kan styres autonomt.
Den seneste udgave af produktet gør det endda muligt for forskellige områder af en enkelt rude at tones til forskellige niveauer. Doria sagde, at i nogle tilfælde har de teknologiske besparelser gjort det muligt for byggeledere at nedgradere deres HVAC-systemer. Indtil videre har virksomhedens glas været brugt i projekter som Mohammed Bin Rashid Library i Dubai og Ronald Reagan Washington National Airport i Washington, D.C.
Den nye vej fremad
I en verden, hvor energibesparelser og CO2-omkostninger er i forreste række for mange byggeledere, repræsenterer IoT-teknologier en måde at spare penge på, reducere emissioner og forbedre medarbejdernes produktivitet.
Hvis du kan se dataene i realtid, “kan du tage energiforbruget og oversætte det til CO2-omkostninger,” sagde Kobayashi. “Det er en anden måde, hvorpå de kan samarbejde i større samfundsmæssig forstand for at udvise et vist niveau af bæredygtighed.”
Efterhånden som byggeledere bliver mere opmærksomme på værdien af disse typer af data, forudser Kobayashi, at vi vil se flere bygninger, der er forbundet til internettet på en måde, der i sidste ende sparer energi – og penge.
