I januar 2018 skete der noget bemærkelsesværdigt i den britiske byggebranche. Carillion, en af landets største entreprenører, kollapsede på grund af en enorm gæld, efter de ikke kunne sikre en redningsaftale med banker og myndigheder.
På trods af at de arbejdede på mere end 400 projekter i den offentlige sektor, herunder en joint venture-aftale på 1,4 mia. GBP vedrørende HS2, og så ud til at være kommet igennem det værste af en hård handelsperiode det foregående år, gik Carillion konkurs med en gæld til långiverne på 1,3 mia. GBP. Mere alarmerende var det, at firmaet kun havde en likviditet på 29 mio. GBP.
Carillions kollaps sendte chokbølger gennem den britiske byggebranche og medførte, at mange mindre virksomheder måtte lukke, samt en revurdering af, hvordan entreprenørsektoren fungerede, især dens finansiering.
Hvordan kunne en virksomhed på størrelse med Carillion, der på et tidspunkt beskæftigede 42.000 medarbejdere, komme i sådanne økonomiske problemer? Hvorfor havde virksomheden så få penge i banken?
Dybest set var Carillion parat til at underbyde sig selv for at sikre arbejde, og de udførte job, der måske ikke genererede et afkast. Virksomhedens manglende evne til at konvertere rapporterede overskud til kontanter førte til mere gæld, ifølge en større undersøgelse af firmaets kollaps. Det medførte en spiral af problemer, der i sidste ende fik alvorlige konsekvenser.
Likviditeten i byggeriet I tillæg til at have nok penge til at finansiere det arbejde, der er involveret i et projekt, er det vigtigt at forudsige, hvor mange penge der kræves for at fuldføre det.
Hvis en virksomhed påtager sig for meget arbejde med små margener, og der så opstår problemer med at fuldføre arbejdet til tiden og inden for budgettet, kommer virksomhedens likviditet – og evnen til at klare udgifterne – under pres.
Eksperter råder virksomheder til at overvåge projekter og hurtigt identificere, hvordan hvert projekt vil påvirke virksomhedens samlede budget. Det er vigtigt at sikre de bedst mulige vilkår fra leverandørerne, og det samme gælder punktlig fakturering og muligheden for at følge udgifterne.
I 2011 offentliggjorde Royal Institute of Chartered Surveyors (RICS) en vejledning om likviditet, hvori det fremhæves, at likviditeten er “livsnerven” i byggebranchen. Notatet præciserer problemet således: “Penge driver alle virksomheder, og styringen af pengestrømmen ind og ud af en virksomhed er væsentlig for enhver virksomheds overlevelse. Det er også vigtigt for enkeltmandsvirksomheder til planlægning og prognoser.”
Notatet mindede branchen om, at betalingsbetingelserne i de fleste kontrakter betød, at arbejdet normalt blev betalt bagud, “så det er vigtigt, at entreprenører og konsulenter forstår, hvad deres udgifter er, og hvornår de sandsynligvis vil blive betalt.
Overtræk i banken bruges ofte til at håndtere eventuelle underskud, men forsinkelser i betalinger, tvister med kunder eller genforhandling af kassekreditvilkår kan have katastrofale konsekvenser for virksomhedernes fremtid,” tilføjer dokumentet.
Kryptovaluta og blockchain i byggebranchen – en kur for likviditeten?
Den digitale transformation af byggebranchen fortsætter, og virksomheder indfører Building Information Modelling (BIM) og moderne teknologi såsom digitale tvillinger, så byggeriets anerkendelse af kryptovaluta og blockchain til at hjælpe med styring af pengestrømmen bør ikke komme som en overraskelse.
Institution of Civil Engineers (ICE) offentliggjorde en rapport i 2018, der skitserede fordelene ved blockchain-teknologi, også kendt som distributed ledger-teknologi. Byggeriets forsyningskædes fragmenterede beskaffenhed og potentialet for fejl, forsinkelser og ulykker på forskellige stadier af et projekts levetid kan alle afhjælpes med blockchain, siger ICE, ved at man muliggør gennemsigtighed, sporbarhed og ansvarlighed.
“En af de mest anvendelige anvendelser af blockchain i byggebranchen er at integrere en blockchain-baseret platform i projektudførelsespraksis, som kan aktivere betalinger baseret på digitalt godkendt arbejde, kontraktvilkår og smarte kontrakthandlinger,” står der i ICE-rapporten.
Anvendelsen af såkaldte “smarte kontrakter” vil aktivere hurtigere betalinger, så hovedentreprenørerne og deres leverandører kan undgå risikoen for ikke at blive betalt.
Krypto-konsistens
Og hvad med blockchains fætter, kryptovaluta? Ifølge Steven Cooke, koncerndirektør for strategisk vækst hos konsulentfirmaet Linesight, kan den, da kryptovaluta er digital, bruges til at foretage øjeblikkelige virtuelle betalinger.
“Dette hjælper med at løse likviditetsproblemer og åbner døren for automatiserede betalingsprocesser, såsom smarte kontrakter, hvilket gør det muligt at skabe tilskyndede straksbetalinger, der kan øge produktiviteten.
“Byggevirksomheder kan også betale entreprenørerne hurtigt, baseret på værdiansættelser, eller let håndhæve økonomiske sanktioner ved forsinket arbejde,” sagde Cooke.
Som med alle nye teknologier vil der være risici, når du bruger kryptovaluta. Valutaen er stadig i sin relative barndom, der er næsten ingen lovgivning, og skattespørgsmål er endnu ikke afgjort. Dem, der vælger at bruge kryptovaluta, skal være velinformerede om de potentielle faldgruber såvel som fordelene.
Alligevel kan en forsigtig brug af kryptovaluta hjælpe med at strømline likviditetsstyringen i byggebranchen. Det kan føre til en mere gennemsigtig, sporbar og ansvarlig byggebranche, hvor likviditet igen bliver vigtig, leverandører betales hurtigt, og projekter afsluttes uden frygt for økonomisk ruin.