Hvordan kan den globale byggebranche tiltrække flere unge arbejdstagere?
Det var det store spørgsmål, der lå brancheinsidere på sinde i november i London ved en eksklusiv fremvisning af en ny dokumentarfilm, “Now Hiring: The World’s Greatest Industry,” produceret af The B1M i samarbejde med Bluebeam.
Byggebranchen er afgørende for den globale økonomi. Men sammenlignet med sektorer som teknologi, finans, jura og handel har den svært ved at tiltrække unge arbejdstagere til dens globale arbejdsstyrke.
Der var ca. 340.000 åbne stillinger i byggebranchen i september 2019 i USA ifølge oplysninger fra U.S. Bureau of Labor Statistics. I Europa er andelen af voksne mellem 25 og 49 år, der arbejder i byggebranchen, faldet fra 65,3 % i 2008 til 61, 8% i 2015 ifølge Europa-Kommissionen.
Efter fremvisningen af dokumentarfilmen så et panel af brancheledere fra undersektorer som arkitekt- og ingeniørbranchen, teknologi og den akademiske verden på nogle af årsagerne til branchens ansættelsesudfordring.
Hvad mere kan byggebranchen gøre for at tiltrække unge mennesker?
Emily Heppard, Academic Manager, Bluebeam Inc.: “På nogle måder kan vi arbejde baglæns. Vi kan sige, at hvis man brænder for at løse klimakrisen, eller man ønsker at skabe steder til mennesker med forskellige evner eller med sundhedsydelser, der fremmer og letter heling og bedring, snarere end at forringe dem. Hvis det er ting, man brænder for, så er der en plads til dig i byggebranchen.”Hvad kan arbejdsgiverne gøre for at tiltrække flere folk til sektoren?
David Milnes, Digital Construction Manager, BAM Nuttall: “Jeg tror, der findes en traditionel måde, man engagerer sig med skolerne på. Jeg tror, vi skal fokusere på, hvordan vi gør det, og hvordan vi kan gøre det på en mere inspirerende måde. Jeg mener, at teknologien og de forandringer, der sker i branchen, gør den til et meget mere interessant sted at være.”

Hvad tiltrak dig ved byggebranchen?
Niya Borissova, kandidat fra London South Bank University, der forfølger en kandidatgrad i byggeledelse og økonomi: “Ærligt talt, da jeg skulle beslutte, hvad jeg ville være, vidste jeg ikke, at jeg ville arbejde i byggeriet. Jeg ville studere jura. Så sagde jeg til mig selv: ‘Jeg brænder ikke for det. Jeg kan ikke forandre verden med det. Hvilken indflydelse vil jeg få, og hvordan kan jeg inspirere mig selv til at gøre det?’ Da jeg begyndte at forstå, hvordan branchen er opbygget, og hvad den tilbyder dig, og hvad du kan tilbyde branchen – så indså jeg, at det var mit område.”
Hvad kan uddannelsesinstitutioner gøre for at tiltrække flere unge til byggebranchen?
Bo Mahs, underviser, Bachelor of Architectural Technology and Construction Management på KEA-Copenhagen: “Som uddannelsesinstitution tænker vi meget fremadrettet, fordi branchen vokser så hurtigt. Som Emily sagde, drejer det sig om bæredygtighed. Vi overvejer, hvordan en bygning kan anvendes i 100 år i stedet for kun 30 år. Hvad kan vi gøre om 100 år? Kan vi skille bygningen ad igen og bruge alle materialerne andre steder i stedet for blot at smide dem ud som affald? Vi underviser meget i bæredygtighed, og hvordan man anvender nye materialer.”