Et hurtigt blik på Jennifer Younes’ CV kan give anledning til et par hævede øjenbryn eller flere.
Hun er landet i sin nuværende rolle som senior product marketing-specialist hos Bluebeam efter en række job inden for byggebranchen. Younes har ingen formel eksamen eller erfaring med produktmarkedsføring, og hun har aldrig arbejdet for en teknologivirksomhed, før hun kom til Bluebeam.
Så hvorfor endte Younes ikke bare med at arbejde, men også at trives, i et produktmarkedsføringsjob?
Dykker man dybere ned i Younes’ karriere og personlighed, bliver dette spørgsmål besvaret. Det viser også, hvordan erfaring i en tilsyneladende ikke-relateret disciplin kan omsættes til succes i en anden.
Med til historien hører også, at Younes er et unikt talent. Forestil dig en person med en ingeniørs færdigheder parret med en leders bløde kvalifikationer. Tilsæt derpå færdigheder i kritisk tænkning, kommunikation, analytisk problemløsning og relationsopbygning. Oven i alle disse egenskaber er prikken over i’et den type ægthed og positive holdning, du oplever i samværet med en nær ven.
Sådan er Jennifer Younes.
“Min tilgang til livet og andre mennesker er at gribe enhver lejlighed til at lære noget”, siger Younes.”Alle, du møder, har mulighed for at lære dig noget nyt og give dig et andet perspektiv eller en oplevelse, du kan lære noget af.”
Fra byggeri til produktmarkedsføring
Som senior product marketing-specialist er Younes blandt dem, der er ansvarlige for Bluebeams strategi for markedslancering. Dette omfatter alt fra et produkts prismodel og emballage til, hvordan dets værdi bliver repræsenteret på markedet.
“Vi i produktmarkedsføringsteamet bruger meget tid på at vurdere markedsmuligheder og konkurrenceforholdene og validere, hvorvidt produktet passer til markedet,” siger Younes.
Younes siger, at hun nyder at bruge de logiske og analytiske færdigheder, hun oparbejdede som ingeniør, i sin nuværende rolle som produktmarkedsfører. “Min hjerne er meget logisk, analytisk og procesorienteret,” sagde hun, “hvilket jeg synes passer virkelig godt til en produktmarkedsføringsrolle.”
Younes’ far var også anlægsingeniør, hvilket var årsagen til hendes interesse for branchen. “Som barn elskede jeg Lego, jeg elskede at bygge ting,” siger Younes. “Jeg elskede at finde ud af, hvordan tingene fungerer.”

Da hun skulle til at læse videre og vælge hovedfag, var Younes slet ikke i tvivl. “Jeg fandt ud af, at jeg kunne godt lide arbejde som anlægsingeniør,” udtaler hun.
Men et arbejdsliv på et kontor, hvor man designer og sende planer ud i marken, var ikke det, hun havde i tankerne. Younes ville være med, hvor tingene skete.
“Da jeg startede, vidste jeg, at jeg gerne ville have en uddannelse som anlægsingeniør, så jeg kunne forstå matematikken og videnskaben bag bygningskonstruktion,” udtaler Younes, “men jeg vidste, at jeg ville være på byggepladsen, i en trailer, i gang med at bygge projektet eller arbejde sammen med projektteams for rent faktisk at se byggeriet foregå, hvad enten det handler om en renovering eller et nybyggeri.”
“Det var det, jeg virkelig brændte for,” konkluderer Younes. “At se hele projektet blive færdiggjort på byggepladsen og at være en del af det.”
Efter sin eksamen fra Virginia Tech University i 2012 med en kandidatuddannelse som anlægsingeniør blev Younes i Blacksburg i Virginia og fik en kandidatgrad i byggeteknik og ledelse. Hun afsluttede uddannelsen, der var normeret til halvandet år, på kun ét år.
“Jeg ville i gang og være med ude på byggepladserne,” siger Younes.
Hun ville ud på byggepladsen
Og det kom hun. Umiddelbart efter sin mastergrad startede Younes som projektingeniør for Barton Malow Construction. Hendes første projekt var stort: renoveringen af Daytona International Speedway i Daytona Beach, Florida.
“Det var en helt unik mulighed,” siger Younes. “Jeg har ikke ord for, hvor meget jeg lærte på det projekt.”
Younes’ opgaver i Daytona var typiske for en projektingeniør: bl.a. RFI’er, dokumenter til forelæggelse, bygningsinformationsmodellering (BIM) og koordinering.
Efter Daytona flyttede Younes til den modsatte kyst i Florida og arbejdede på to hospitalsrenoveringer i St. Petersburg. Hun blev derefter en del af Barton Malows afdeling for virtuelt design og konstruktion som VDC-ingeniør og rejste nordpå til firmaets hovedkvarter i Southfield, Michigan. Der hjalp Younes med at supportere Barton Malows initiativer indenfor virtuelt design og konstruktion (VDC) over hele landet.
“Det var her, at det gik op for mig, at min virkelige passion – selvom jeg elsker selve byggeriet – er den bygningsteknologiske side af sagen,” siger Younes.
Younes forlod Barton Malow efter lidt mere end fem år for at arbejde for Truebeck Construction i San Francisco, hvor hun en kort overgang fungerede som senioringeniør inden for byggeteknologi og innovation.
I maj 2019 sluttede Younes sig til Bluebeam som seniorbranchespecialist i virksomhedens afdeling i Dallas, Texas. Rollen, der sigtede på at bibringe de forskellige Bluebeam-afdelinger et brancheperspektiv, understøttede ikke kun udviklingen af virksomhedens softwareprodukter, men formidlede også deres værdi til kunderne.
Kort efter præsenterede en kollega hende for produktmarkedsføring. “Jeg vidste ikke engang, at produktmarkedsføring var noget,” siger hun. “Det er en relativt ny rolle inden for software.”
Younes, der var interesseret i udsigten til at kunne bruge sin brancheekspertise og kortvarige erfaringer med kontakten til Bluebeam-kunder til at bidrage til produktmarkedsføring, startede i sin nuværende rolle som senior product marketing-specialist i december 2019.
Fra kunde til Bluebeamer
Younes har brugt Bluebeam i stor stil gennem hele sin karriere i byggebranchen, særligt i sin tid som VDC-ingeniør. Ifølge hende er VDC-ingeniøren typisk eksperten på området, når det handler om byggesoftware.
“Det er her, at produktmarkedsføring passer som hånd i handske,” siger Younes.”Som tidligere kunde og ivrig bruger kunne jeg se det fra slutbrugerens vinkel, og jeg forstod den værdi, som Bluebeam kan give kunderne, når forskellige projektprioriteter skal evalueres i samarbejde med produktteams.”

Younes siger, at hun er stærkt optimistisk med hensyn til byggeteknologiens fremtid. Hun håber, at den fortsatte udvikling af det i branchen hjælper med at tiltrække flere unge som hende til karrierer inden for byggeriet. Hun siger også, at det har været en fantastisk oplevelse at gå fra at bruge Bluebeam til at arbejde for virksomheden i Pasadena, Californien.
Hvordan ville Younes, der planlægger at flytte til Bluebeams hovedkvarter senere på året, beskrive oplevelsen af at arbejde hos Bluebeam til sine tidligere kolleger i branchen?
“Jeg ville sige, at det føles nøjagtigt, som du forestiller dig det,” siger Younes. “Da jeg besøgte XCON og mødte alle dem fra Bluebeam, tænkte jeg: ‘Alle, jeg møder, er fantastiske. De er ægte. De interesserer sig for dig som menneske.”
“Sådan er kulturen hele vejen igennem, og alle, du arbejder sammen med, er hundrede procent ægte,” tilføjer Younes. “Alle ønsker at hjælpe hinanden. Ingen ønsker at se hinanden fejle. Der er så mange følelser involveret. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor fantastisk en fornemmelse det er.”