Da bygherrerne bag Crown Sydney, en 71-etager høj skyskraber til $2,2 milliarder i Sydney i Australien, var tæt på at være færdig i starten af 2020, troede teamet sikkert, at de havde lagt den sværeste del af projektet bag sig. Det eneste, der manglede, var at koordinere skyskraberens afsluttende detaljer – en kompleks fase på grund af bygningens unikke indretning, som teamet kunne klare fra de behagelige omgivelser i det nærliggende moderne kontor.
Så kom COVID-19-pandemien, der medførte nationale nedlukninger over hele kloden, som sendte de fleste ikke-essentielle medarbejdere ud af kontorerne og ind i deres hjem, hvorfra de skulle arbejde på ubestemt tid.
Teamet, der havde til opgave at færdiggøre Crown Sydney – der bliver byens højeste bygning og omfatter et luksushotel og lejligheder samt et kasino, et indkøbscenter og to tagterrasser med infinity-pools med udsigt over horisonten – blev pludselig henvist til at afslutte projektet på deres bærbare computere derhjemme.
“Det var temmelig besværligt,” siger Nick Smith, der er konstruktionsingeniør hos Robert Bird Group, som er ingeniørfirmaet beskæftiget med Crown Sydney. “Man mister kontakten ansigt-til-ansigt og den menneskelige interaktion.”
“Det var som at have et lille panikanfald,” tilføjer Heike Hessenberger, der er arkitekt på projektet hos Bates Smart, da hun beskriver den pludselige ændring til at arbejde hjemmefra.
The B1M, der er et mediefirma i byggebranchen, har i samarbejde med Bluebeam for nylig afholdt et webinar med en paneldiskussion mellem disse medlemmer af teamet, der var involveret i færdiggørelsen af Crown Sydney hjemmefra på grund af pandemien. Arrangementet fulgte i hælene på premieren på The B1M’s film omhandlende Crown Sydney (ovenfor) og projektteamets udfordringer med hjemmearbejdspladser, der aldrig er set før. Crown Sydney forventes at åbne i december 2020.
Panelet, der blev modereret af Fred Mills, grundlæggeren af The B1M, bestod af følgende teammedlemmer:
- Heike Hessenberger, leveringsarkitekt, Bates Smart
- Kelly Furtado, regional direktør, APAC, Bluebeam
- Nick Smith, konstruktionsingeniør, Robert Bird Group
Her er nogle af højdepunkterne fra paneldiskussionen:
Digitalt samarbejde spillede en stor rolle i overgangen
Heldigvis havde teamet lavet overgangen til en rent digital måde at arbejde på tidligere i projektets livscyklus. Så da arbejdet pludselig ændrede sig til at være hjemmefra, var teammedlemmerne allerede udstyret med de fleste af de digitale værktøjer, de skulle bruge til at samarbejde på afstand.
“Dette satte virkelig skub i det [digitale samarbejde] på et meget mere personligt niveau,” sagde Smith. “Det gjorde det muligt for projektet at fortsætte ved at se på alle de funktioner, som Bluebeam har, og sige, “Hvordan kan vi fortsætte med at forbedre det? Det fungerede godt før … men man er virkelig nødt til at arbejde på effektiviteten, når man arbejder hjemmefra.”
Projektets komplekse design tvang allerede teamet til at gå over til en fuldstændig papirløs proces tidligt i forløbet. Det endte med at være en uvurderlig fordel, da overgangen til hjemmearbejde skete.
“Nu sker den indledende gennemgang af ændringer af bygningen faktisk i Bluebeam,” sagde Hessenberger, “på grund af dets evne til ret hurtigt at overlejre tegninger.”
Fjernarbejde på fuld tid er ikke ideelt i byggebranchen
Selvom andre brancher måske kommer ud af dette års hjemmearbejde-eksperiment med en følelse af, at det kunne blive den nye normal, så er byggebranchen en sådan branche, hvor personlig, ansigt-til-ansigt-interaktion forbliver yderst vigtig.
Håndværkerne på byggepladserne, der fysisk bygger skyskrabere som Crown Sydney, har naturligvis ikke mulighed for at arbejde hjemmefra, men selv for kontormedarbejdere som ingeniører eller arkitekter er det tydeligt, at det er vigtigt at mødes. Det er især tilfældet i de afsluttende faser af et byggeprojekt, sagde paneldeltagerne.
“Ikke at være i stand til at overvære nogle af disse milepæle med et team, som man har arbejdet sammen med i mange, mange år var ret skuffende, men noget, man måtte acceptere,” sagde Hessenberger om sin oplevelse med hjemmearbejde. “At se bygningen vokse og ikke være i stand til at komme derud under hele processen – det var svært at se på.”
Arbejdet hjemmefra forbedrede kommunikationsevnerne
På trods af de åbenlyse ulemper ved at arkitekter og ingeniører på Crown Sydney skulle arbejde hjemmefra, mens de færdiggjorde projektet, siger paneldeltagerne, at oplevelsen har lært dem at være mere selvsikre, når det drejer sig om at løse problemer ved at spørge om hjælp fra kollegaer i branchen og i Bluebeam-brugerfællesskabet. Dette er en lektion, som byggefagfolkene kan bringe med sig tilbage på kontoret.
“Dvæl ikke ved noget, hvis du ikke ved det,” sagde Hessenberger. “Bare gå ud og spørg nogen. Så får du hjælp.”
Mere digitalt samarbejde betyder mere fra teknologiudbydere
Efterhånden som byggeriet bevæger sig i retning mod et miljø, der er baseret på digitalt samarbejde, vil teknologivirksomhederne, der leverer de værktøjer, som branchen har brug for til at få arbejdet gjort, blive holdt op imod en højere standard.
Som resultat heraf er slutbrugerne af teknologiprodukter til byggebranchen – i Crown Sydneys tilfælde, blandt andre arkitekterne og ingeniørerne – nødt til at kommunikere med deres udbydere af teknologiløsninger om nye problemer, de støder på, nu hvor de arbejder i en mere afstandspræget verden fokuseret på digitalt samarbejde. “Du skal udfordre din teknologiudbyder til at gøre mere for dig,” sagde Kelly Furtado, Bluebeams direktør for APAC-regionen, “for vi befinder os i en slags digital transformationsfase i verden. Og en del af vores udvikling som teknologiudbydere er at lytte til, hvad vores kunder på disse projekter har at fortælle, så vi kan levere teknologi og løsninger, der fungerer for branchen.”