Opførelsen af vores boliger, kontorer og infrastruktur kræver en svimlende mængde ressourcer, lige fra træ og stål til vand og elektricitet. Ifølge Science Direct er byggebranchen ansvarlig for 30 % af de naturressourcer, der udvindes, og 25 % af det faste affald, der genereres på verdensplan. Samtidig stammer 38 % af de globale emissioner fra de materialer, der anvendes til byggeri, selve konstruktionen og de deraf følgende strukturer, skriver Environment Journal.
Hvis byggeriet skal gøres mere bæredygtigt, kræver det et skift fra den lineære “tag, fremstil og smid væk”-model, der har været dominerende i årtier, til en cirkulær “tag, fremstil, tag igen, fremstil igen og gendan”-model. Implementeringen af denne cirkulære tilgang kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringer, affald og forurening og hjælpe branchen på vej mod en fremtid med lavt kulstofforbrug.
Den lineære økonomi – “tag, fremstil og smid væk”
I årtier har byggebranchen fulgt en lige linje fra udvinding af ressourcer til bortskaffelse af affald:
- ‘Tag’ henviser til udvinding af råmaterialer, herunder energi, fra omgivelserne og omdannelse af disse til byggematerialer.
- Ved at omdanne disse ressourcer kan branchen fremstille færdige produkter, f.eks. bygninger – men ofte på måder, der fører til forældelse ved slutningen af levetiden.
- Da affaldet ikke har nogen værdi eller mulighed for genbrug, ender det ofte på lossepladser eller forbrændingsanlæg, og det kan skade miljøet, hvis det ikke håndteres korrekt.
Den lineære økonomi er en menneskecentreret model, og i naturen er det den cirkulære økonomi, der er fremherskende.
Den cirkulære økonomi – genopbygning, genbrug og regenerering
Ellen MacArthur Foundation beskriver en cirkulær økonomi i det byggede miljø, som er baseret på tre overordnede principper – design affald ud, genbrug materialer og regenerer naturlige systemer.
Design affald og forurening ud fra starten af: I alt for lang tid har mennesket designet og bygget konstruktioner uden at spørge sig selv, hvordan endt levetid ville se ud. Det er derfor ikke overraskende, at nedrivning af bygninger tegner sig for mere end 90 % af de 600 millioner tons byggerelateret affald, der genereres i USA hvert år, ifølge Greenbiz. På verdensplan forventes denne mængde at stige til 2,2 milliarder tons i 2025.
Hvis designere skal eliminere spild, kan de ikke tillade sig at starte med slutningen. De skal snarere designe bygninger, der kan genopbygges, og materialer, der kan genbruges. Ved at fjerne beton, aluminium og stål, hvor det giver strukturel mening, reduceres også de kulstofemissioner, der opstår ved fremstillingen af disse materialer.
“Når jeg taler om cirkularitet, henviser jeg altid til de 3 R’er: reduce, reuse, recycle (reducer, genbrug, genanvend)”, siger Keith Bryan, direktør for det byggede miljø i British Standards Institute, USA. “Jeg tror, at mange mennesker ikke er klar over, at de kommer i rækkefølge, sorteret efter effektivitet. Det starter med design af bygninger til længerevarende brug – for den mest bæredygtige bygning er den, der aldrig bliver bygget.”
Hold produkter og materialer i brug ved deres højeste værdi: Det andet vigtige princip er genbrug af bygninger, anlæg og materialer. I starten skal det primære spørgsmål være, om det er nødvendigt at rive den eksisterende konstruktion ned for at genopbygge på samme sted. Hvis konstruktionen og facaden er i god stand, kan byggefirmaer ofte nøjes med en renovering.
En anden mulighed er modulopbygning, som omfatter præfabrikerede komponenter, som entreprenørerne nemt kan transportere til en byggeplads og samle til en færdig bygning. Når levetiden er udløbet, kan entreprenørerne skille konstruktionen ad og omkonfigurere den, hvilket reducerer behovet for nye råmaterialer. Genanvendelse af materialer såsom genbrugstræ eller genbrugte bygningsdele kan også være med til at lukke kredsløbet ved at holde ressourcerne i brug i længere tid.
“Der er mange muligheder for genbrug af materialer, f.eks. genbrug af beton som aggregat eller nedbrudte gipsvægge som gødning”, sagde Bryan. “Men ideelt set designes en bygning, så materialerne kan genbruges direkte på samme måde, som de oprindeligt blev brugt.”
For at holde produkter og materialer i cirkulation må designerne spørge sig selv, hvordan de kan reparere, renovere, genfremstille og – hvis der ikke er andre muligheder – genanvende dem. Selv om genanvendelse resulterer i, at materialer bliver downcycled og brugt som fyld, er det et godt udgangspunkt for byggefirmaer, der bevæger sig fra lineære til cirkulære modeller.
“Ved at kvantificere de forskellige typer affald på en byggeplads – metalaffald vs. gipsvægge vs. træ vs. materialer, der skal på lossepladsen – kan man afsløre svagheder i processerne, som virksomhederne efterfølgende kan forbedre”, siger Bryan.
Regenerering af naturlige systemer: Det tredje princip for en cirkulær økonomi i byggeriet er at forbedre og bevare vedvarende ressourcer og undgå at bruge ikke-fornyelige ressourcer. Kort sagt – efterligne naturen ved at genskabe eller forny materialer og energi.
Tekniske materialer såsom metaller, plast og syntetiske kemikalier må ikke komme tilbage i miljøet – deres værdi ville gå tabt. I stedet skal de cirkuleres løbende, så de kan blive fremtidens ressourcer. Men når de har gennemgået én eller flere brugscyklusser, så kan biologiske materialer vende tilbage til naturen igen på sikker vis. Her vil de med tiden blive nedbrudt biologisk og returnere de indlejrede næringsstoffer til miljøet.
En anden vej til regenerering er at bruge vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer til at bygge og drive konstruktioner. Det er faktisk noget af det vigtigste inden for regenerativt design at undgå at bruge fossile brændstoffer i byggeprojekter og nå netto-nul-energi.
Små skridt på vejen mod enorme gevinster
Sammen med den reducerede indvirkning på klimaet, ressourcerne og forbruget af fossile brændstoffer giver cirkulær økonomi besparelser på materialeomkostningerne, reduceret sårbarhed over for priser og forbedret forsyningssikkerhed. Men for at opnå disse fordele er det nødvendigt at tage hensyn til materiale- og energistrømme i hele byggeprojektets levetid.
“Jeg tror, det er vigtigt, at virksomhederne ikke skammer sig over, hvor de er nu”, sagde Bryan. “Ligesom med enhver form for procesforbedring bør man starte med at måle sin nuværende tilstand. Man skal have en idé om, hvad ens typiske affaldsafledningsprocesser er, for at blive bedre til cirkularitet.”
Det er også vigtigt at identificere de områder, hvor en virksomhed har kontrol eller indflydelse. Den lange værdikæde i byggeriet kræver partnerskaber mellem mange aktører for at skabe en cirkulær økonomi. Man kan f.eks. vælge de leverandører, man bruger, og insistere på visse betingelser for at bringe ens virksomhed tættere på en cirkulær model. Hvis du har indflydelse, kan du også tale med kunderne eller endda tilbyde en cirkulær tilgang til byggeriet til en lidt højere pris, så kunderne føler sig godt tilpas med processen.
Det er selvfølgelig kun få byggefirmaer, der opererer på en helt lineær eller cirkulær måde – i stedet befinder de sig på ét eller andet punkt i et område mellem de to. Det vigtigste er at reducere forbruget af natur- og energiressourcer og i sidste ende regenerere dem hurtigere, end de forbruges. I betragtning af byggeriets indvirkning på bæredygtigheden på verdensplan kan selv små skridt have en enorm betydning for mennesker og planeten.
