Helsinki ser fremtidens transport med sporvognsbyggeriet Kruunusillat

Finlands hastigt voksende hovedstad håber, at letbaneprojektet, der afsluttes i 2027, vil supplere dens miljøvenlige transportkultur ved at tilbyde et pålideligt alternativ til biler
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

I oktober 2021 sluttede Helsinki sig til en voksende liste over europæiske byer, der investerer i sporvogne som fremtidens transport.

Hovedstaden i Finland, Helsinki, er en hastigt voksende by, der er stolt af sin bæredygtighed og integration med naturen. Med dette i tankerne godkendte byrådet for nylig starten på byggeriet af letbaneprojektet Kruunusillat med et endeligt budget på 326 millioner euro.

Projektet vil skabe forbindelse via sporvogn og cykel-/gangsti mellem øen Laajasalo, som er i hastig udvikling, og byens centrum. Den mest betydningsfulde del af konstruktionen er den 1,2 km lange bro, Kruunuvuorensilta, som er designet af Knight Architects i samarbejde med ingeniørerne WSP Helsinki. Resten af projektet vil blive gennemført gennem en alliancemodel med flere forskellige virksomheder, der anvender integreret projektlevering.

Principper for vækst

Helsinkis befolkning på 650.000 forventes at stige til over 700.000 i 2027, mens den nærliggende ø Laajasalo forventes at fordoble sit befolkningstal med udviklingen af et nyt boligkvarter.

Helsinkis viceborgmester for bymiljø, Anni Sinnemäki, forklarer, hvordan denne vækst vil påvirke Kruunusillat-projektet: “Helsinki er en by i vækst, der har brug for flere boliger,” sagde hun. ”I øjeblikket bygger vi 7.000 nye lejligheder hvert år, og snart 8.000 om året. Vores princip er at koble nye investeringer i kollektiv trafik sammen med nye boliger, så alle får en god offentlig transportforbindelse fra deres nabolag.”

Sporvognsbyggeriet Kruunusillat i Helsinki, Finland
Kilde: WSP Helsinki/Knight Architects 

Forbindelsen til Laajasalo blev først udtænkt af byen i 2002, og i 2008 blev det besluttet at bruge en letbaneforbindelse. Hvorfor sporvogne?

“Vi undersøgte mange forskellige muligheder på forhånd, og sporvogne viste sig at være den mest funktionelle løsning,” siger Sinnemäki. ”Transport med sporvogne forhindrer, at de nye indbyggere i Laajasalo sidder fast i trafikken, hvilket var en høj risiko, der kunne forekomme med en bro bygget til biler. Vi skal også bygge et trafiksystem, der er effektivt og hjælper os med at nå vores klimamål. Ifølge vores bys strategimål skal vi reducere mængden af udledning, som vores transportsystem forårsager.”

Helsinki er stolt af at fremme grønne værdier og prioritere beskyttelse af miljøet. Kruunusillat vil udvide et allerede robust offentligt transportnetværk, der omfatter sporvogn, metro, tog, bus, cykeldeling og færge.

“Jeg tror på, at vi er en by, der ser ind i fremtiden,” siger Sinnemäki. “Vi vil sikre, at byens vækst er så bæredygtig som muligt og muliggøre et liv, hvor vores borgere ikke behøver privatbiler i deres hverdag.”

Trods politisk modstand pga. prisen og manglende vejbaner til privatbiler vandt letbanen og dens klare principper. “Vi sætter en ære i at nå vores mål om at være CO2-neutrale i 2030,” siger Sinnemäki. “Den bedste måde at gøre det på er ved at tilbyde en så attraktiv offentlig transport, at folk foretrækker den fremfor biler.”

Opsving i sporvognsbyggeri i Europa

Mens USA står overfor massive udgifter til infrastruktur som et resultat af den nylige vedtagelse af lovgivning, der kan udløse lignende udvikling i staterne, fortsætter europæiske investeringer i letbaneinfrastruktur med at vokse. Helsinkis Kruunusillat indgår i en bredere tendens i hele Europa.

Sporvognsbyggeriet Kruunusillat i Helsinki, Finland
Kilde: WSP Helsinki/Knight Architects

Alene det seneste år har der været omfattende investeringer i at bygge eller renovere sporvognsbaner på kontinentet, herunder Lissabon (Portugal) 43 mio. euro; Sarajevo (Bosnien-Hercegovina) 40 mio. euro; Sevilla (Spanien) 19,6 mio euro.; Brandenburg (Tyskland) 110 mio. euro; og Paris (Frankrig) 404 mio. euro.

Efterhånden som bekymringerne over biltrafik og udledning vokser i Europa, kan den nye genopblussen af sporvogne sammenlignes med deres introduktion for århundreder siden, da de først blev foretrukket frem for heste som en renere, mindre affaldsproducerende mulighed for bytransport.

Kronjuvelen i Kruunusillat

I 2012 vandt Knight Architects sammen med WSP Helsinki en international designkonkurrence for broen. Tom Osborne, som er direktør for broer og infrastruktur hos Knight Architects, forklarer, hvordan byens kultur påvirkede virksomhedens design: “Der er en stærk kultur for at gå og cykle samt en aktiv transportkultur i Helsinki, og samspillet mellem broen og byområdet, som den forbinder, spillede en vigtig faktor i designet.”

Designet af Kruunuvuorensilta-broen tager højde for en unik kombination af udfordringer. “Klimatiske forhold havde en væsentlig indflydelse på designet,” sagde Osborne. Vi har arbejdet hårdt for at skabe et rækværk, der skærmer fodgængere mod vinden, samtidig med at udsigten og en følelse af åbenhed bevares. Det er mørkt og koldt i flere måneder gennem Helsinkis vinter, og derfor er det en stor udfordring at opretholde et højt niveau af komfort og sikkerhed hele året rundt.”

Sporvognsbyggeriet Kruunusillat i Helsinki, Finland
Kilde: WSP Helsinki/Knight Architects

“Og endelig krævede oplægget en 200-årig designlevetid, hvilket overstiger de typiske 120 år for andre broer,” tilføjer Osborne. “Vi arbejdede tæt sammen med ingeniørfirmaet WSP Helsinki for at designe en robust og endda tilpasningsdygtig bro for at sikre, at den bliver en varig tilføjelse til byen.”

Designet tager også hensyn til den berømte finske æstetik. “Vi elsker klarheden og den minimalistiske karakter i finsk design, og vi håber, at broen bliver en passende tilføjelse til Helsinki, en ‘diamant’ for byen, som blev kronet som World Design Capital i 2012,” siger Osborne.

Kollaborativ alliance 

Projektet uden for Kruunusillat vil blive gennemført ved hjælp af en alliancemodel. Alliancen vil fokusere på jordarbejde, gadebyggeri og kommunale ingeniøropgaver, efterhånden som den udbygger resten af sporvognsinfrastrukturen.

Hvad er alliancemodellen?

Jani Saarinen, som er administrerende partner for Vision Ltd. og konsulent for alliancemodellen på dette projekt, forklarer: “Projektalliance er en ny type implementeringsmodel, hvor projektdeltagerne i fællesskab udvikler projektplaner og løsninger og udarbejder en fælles implementeringsplan samt mål for omkostninger,” siger Saarinen. “Parterne deler derefter risici og fordele ved projektet sammen.”

Sporvognsbyggeriet Kruunusillat i Helsinki, Finland
Kilde: WSP Helsinki/Knight Architects

Alliancemodellen drager fordel af at dele information og ekspertise på tværs af projektet. “Alle virksomhederne i alliancen arbejder sammen,” siger Saarinen. ”Der er tre design- og konsulentvirksomheder og to byggefirmaer. Projektet udnytter alle disse virksomheders ekspertise og ressourcer baseret på, hvad der er bedst for projektet.”

Alliancen er et arbejdspartnerskab, der afhænger af gennemsigtighed og samarbejde. “Idéen er at integrere alle virksomheder og deres ressourcer så meget som muligt for at samarbejde i det samme projektkontor (stort rum) og bruge de samme processer og arbejdsmetoder,” siger Saarinen.

Byggeriet af Kruunusillat begyndte i november 2021. Sporvognsbanen forventes at være færdig og i drift i 2027.

Chicagos Tunnel and Reservoir Plan

Se, hvorfor verden retter blikket mod dette enorme infrastrukturprojekt i Chicago.