Hvad er en bygnings CO2-fodaftryk?
På trods af alle de fordele det giver samfundet, udleder det byggede miljø en betydelig mængde kulstof, både i leveringsfasen – byggeriet og så videre – og i den daglige drift.
Ifølge UK Green Building Council bidrager det byggede miljø med 40 % af Storbritanniens samlede CO2-aftryk, og handelsorganisationer, myndigheder, udviklere, arkitekter, kunder og slutbrugere har alle indset, at der er behov for at nedsætte kulstofudledningen fra byggeri og beboelse af bygninger.
Hvad er en kulstoffattig bygning?
Fra start til levering er en kulstoffattig bygning kendetegnet ved brugen af integrerede passive designstrategier, højtydende ydre bygningsvægge og energieffektive varme-, ventilations- og klimaanlæg.
Rejsen mod at være kulstoffattig
- Design: Rejsen mod at være kulstoffattig begynder med en bygnings design, fortsætter med byggefasen og skifter så til brugernes tilgang til energibesparelse. I et kulstofbevidst projekt bør belysning og andre installationer ideelt set designes, så de har et lavt energiforbrug, mens teknologier, der høster tilstedeværende vedvarende energikilder – såsom solcellepaneler og regnopsamling – også bør indarbejdes, hvor det er muligt.
- Struktur: Det strukturelle element er det sværeste for designere at håndtere. Et vigtigt skridt i retning af at skabe kulstoffattige aktiver er at gøre noget ved en bygnings inkorporerede kulstof, genereret af fremstillingsmaterialer som stål og beton, som er effektive og relativt billige.
- Materialer: Beton med lavt kulstofindhold – eller grøn beton – som bruger affaldsmateriale til fremstillingen, er en mulighed, men hvor de miljømæssige egenskaber er tydelige, er begrænsningerne det også. Disse omfatter, at strukturer lavet med grøn beton har en kortere levetid end dem, der er bygget med konventionel beton. Derfor er det ikke overraskende at se, at et stigende antal arkitekter og miljøbevidste kunder tager kulstofvenlige materialer, især træ, til sig.
Tømmerruten
I London har arkitektpraksis Waugh Thistleton designet “Black & White” i Shoreditch, som de siger vil være hovedstadens højeste kontorbygning af træ, når den står færdig i 2022.
Den konstrueres ved hjælp af krydslamineret træ (CLT), og firmaet siger, at hver komponent er designet til at være så effektiv som muligt, og at bygningen ikke får nogen strukturelle indvendige skillevægge, hvilket betyder, at gulvlayout nemt kan tilpasses, efterhånden som kravene fra forskellige beboere ændrer sig.
I Norge tegnede VB Arkitekter Mjøstårnet, som er en 18-etagers 84 meter høj bygning med lejligheder, et hotel, kontorlokaler, en restaurant og en swimmingpool bygget af træ som hovedmateriale.
VB Arkitekter siger, at Mjøstårnet er et symbol på det “grønne skifte” og “bevis på, at høje bygninger kan bygges med lokale ressourcer, lokale leverandører og bæredygtige træmaterialer”.
I USA leverer arkitekten Place Tailor Bostons første multietagers bygning med blandet anvendelse bygget kun af krydslamineret træ for ifølge dem “at demonstrere muligheden for at bruge konstrueret træ i lokalt byggeri”.
Firmaet siger, at brugen af offsite-fremstilling til krydslaminat-panelerne fremskyndede byggetiden, og hævder, at det Passivhaus-certificerede byggeri vil være kulstoffri i brug.
Reduktion af kulstofemissioner i byggeriet – en kompleks udfordring
Uanset hvor imponerende disse byggematerialer med lavt kulstofindhold er – og de er helt sikkert imponerende – så er sådanne projekter i øjeblikket undtagelsen snarere end normen, da de fleste projekter stadig bliver designet og bygget ved hjælp af beton og stål.
Carbon Trust, som rådgiver industrien om, hvordan man reducerer kulstofudledning, anerkender, at reduktion af kulstof er “en kompleks udfordring” for en branche, der er stærkt knyttet til kulstoftunge materialer.
Sammenslutningen opregner dog en række ting, som byggesektoren kan gøre for at minimere problemet, især gennem forsyningskæden.
“Udvinding, produktion og transport af grundlæggende byggematerialer er både energi- og kulstofintensive,” siger sammenslutningens direktør Dominic Burbage, “så det er afgørende at vælge leverandører af [miljøvenlige] byggeprodukter og materialer, der arbejder aktivt på at styre deres egen kulstofpåvirkning.”
Dominic siger, at formålet og designet af en bygning også bidrager til dens inkorporerede kulstof. “De mennesker, der bruger den, brugen af belysning, opvarmning, ventilation og airconditioning samt proportionerne og de forskellige isoleringsegenskaber af glas, metal, beton, mursten og træ kan alle have en mærkbar indflydelse på CO2-aftrykket,” tilføjer han.
Tegn på fremskridt mod en kulstoffattig fremtid?
Der er næppe tvivl om, at byggesektoren har taget fat på sit CO2-aftryk. De fleste i branchen accepterer, at spørgsmålet om, hvorfor man vil gøre så meget for at designe og bygge så “grønt” som muligt, er blevet erstattet af spørgsmålet ‘hvorfor vil man ikke følge den tankegang fra starten?’
Projekter som Waugh Thistletons “Black & White”-bygning viser, hvad der er muligt, når de miljømæssige mål for en kunde og en designer mødes.
Med denne tankegang, og efterhånden som branchen finder mere miljøbevidste løsninger, kan vejen mod en kulstoffattig fremtid være brolagt med mere end blot gode intentioner.
