Sådan leverer entreprenørerne, når de bygger pluklagerhaller til e-handel

Den meget komplekse karakter af e-handel kræver faciliteter, der er bygget med samme form for præcis effektivitet og fleksibilitet som den branche, de tjener
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Uanset hvor du er i verden, har du sandsynligvis været i den modtagende ende af Seth Weisbergs arbejde. Altså, hvis du nogensinde har handlet online og modtaget en pakke leveret til din dør. 

Sådanne pakker opstår ikke ud af den blå luft. De starter sandsynligvis i en af et voksende antal bygningstyper, der nu er fremtrædende over hele verden: pluklagre. Det er de faciliteter, der opbevarer og distribuerer de millioner af onlineordrer, der foretages hver dag.

Weisberg og hans team designer lagerplads og håndteringsprocesser til pluklagre over hele USA for firmaet ABCO Systems, og de er ansvarlige for at sikre, at alle slags produkter – fra mode til fødevarer – sikkert finder vej til forbrugernes hjem.

Hvilken slags byggeri skal der til for at skabe pluklagerhallerne? Built mødtes med Seth Weisberg for at finde ud af det.

Nytænkning af pluklagrene

Som med mange andre moderne forretningsmetoder, sagde Weisberg, banede e-handelsgiganten Amazon vejen for en udvidet moderne logistikbranche. Han forklarede, at branchen “var en niche for mange, mange år siden”, indtil “Amazon virkelig ændrede kulturen på distributionsområdet.”

I 1997 begyndte Amazon at opbygge sit globale distributionsnetværk, startende med et pluklager på 8.600 kvadratmeter i Seattle, nær virksomhedens hovedkvarter. På det tidspunkt blev disse steder ifølge Weisberg betragtet som omkostningscentre. “Folk forsøgte at opbygge deres distributionscentre så billigt som muligt, hvilket er forståeligt,” sagde han.

Amazon gik i en anden retning. “Amazon og Jeff Bezos (virksomhedens grundlægger og direktør) fokuserede virkelig på at opbygge deres distributionscentre, fordi de indså, at det nogle gange kan være yderst gavnligt i det lange løb at investere flere penge,” sagde Weisberg. “Amazon tjente ikke meget i lang tid, fordi de blev ved med at investere i virksomheden” ved at opbygge et omfattende – og dyrt – distributionsnetværk.

Da Amazons pluklagermodel begyndte at tage fart var det en game-changer, sagde Weisberg. “Folk begyndte at indse, at hvis de tænker sig om og lægger mere tid og energi i deres faciliteter, så vil de højst sandsynligt få en bedre drevet virksomhed og spare penge i det lange løb.”

Weisberg mener, at den bedste måde at gøre dette på er at trække på ekspertisen fra pluklagereksperter, som kan skabe dyrere – men mere effektive – løsninger, der sparer penge over tid.

“Hvis du for eksempel sender 10.000 varer om dagen, og det koster dig 10 kr. at sende en vare, så kan det, hvis du lægger nok automatisering eller metodologi i det, reducere omkostningerne med halvdelen og spare 50.000 kr. om dagen. Når det anvendes rigtigt, kan der spares enorme beløb over tid. Så der er et godt argument for at bygge distributionscentret på den rigtige måde.”

Sådan laver man lagerhaller om til arbejdspladser

Men hvad vil det sige at bygge et distributionscenter på den rigtige måde? For Weisberg starter det hele med pladsen.

“Typisk har vores kunder allerede pladsen,” sagde han, selvom ABCO-teamet af og til har arbejdet med kunder, der havde brug for distributionslokaler. Sådanne bygninger var primært placeret ved kysterne før et nyligt boom i byggeri af pluklagre i Midtvesten, hvor faciliteterne er betydeligt billigere i drift, sagde Weisberg.

Når et nyt projekt begynder, sagde Weisberg, at ABCO-teamet ser på lagerpladsen og begynder planlægningsprocessen. “Vi arbejder sammen med kunden for at undersøge deres produkter og bestemme, hvilke produkter der omsættes hurtigere eller langsommere,” sagde han. “Vi ser på deres data og finder ud af, hvor meget bulklagring de har brug for. Vi fastlægger, hvor mange produkter der bevæger sig gennem faciliteterne på daglig basis, og i sidste ende designer vi systemerne ud fra de data, der leveres til os af slutbrugeren.”

Når stedet er fundet, “bygger vi den faktiske distributionsmetode indeni,” sagde Weisberg. “Transportbåndsystemerne, sorteringssystemerne – det er den slags ting, vi bygger. Den måde, vi griber det enkelte projekt an på, er meget afhængig af vores kunder. Afhængigt af i hvilken retning kunderne bevæger sig, eller hvor nye kunder er, bygger vi sammen med dem.”

Der findes ikke noget etableret system, sagde Weisberg. Hvert nye projekt skal startes helt fra bunden. “Det er i høj grad et puslespil, som afhænger meget af den enkeltes distributionsmodel,” sagde han. “Vores tilgang er meget skræddersyet, og alle systemer er forskellige. Vi er systemintegratorer, hvilket betyder, at vi bruger mange forskellige producenter og sammensætter produkter, der fungerer specifikt for én kunde. Baseret på den forskning, vi laver sammen med kunderne, lærer vi, hvordan de betjenes, og vi kan hjælpe dem med at bestemme den bedste måde at arrangere deres faciliteter på.”

Skabelse af skalerbare rum

Eftersom logistikbranchen konstant forandrer sig, indebærer meget af ABCO Systems’ arbejde en fleksibel tilgang til pladsen, sagde Weisberg.

“Vi arbejder på mange tomme bygninger, som i bund og grund er en åben lagerhal, hvor nogen vil flytte ind i bygningen,” sagde han. “Men langt størstedelen af vores arbejde er på aktive bygninger, hvor lagerhallen er et eksisterende distributionscenter, der allerede er i brug, men distributionskravene og/eller opbevaringskravene har ændret sig af en eller anden grund.”

Mange virksomheder synes, det er lettere at flytte ind i etablerede lokaler, hvorefter Weisberg og ABCO-teamet kan hjælpe dem med at tilpasse de eksisterende systemer til deres behov.

“Vi kommer og laver alle mulige forskellige ændringer,” sagde han. “Mange af vores kunder er tredjepartslogistikfirmaer med snesevis eller potentielt endda hundredvis af forskellige kunder. Og alle deres kunder har forskellige krav. Nogle af dem bruger noget andet emballagepapir; nogle af dem bruger forskellige slags kasser; nogle af dem har bare forskellige krav på mange andre måder.”

Kontrakter med tredjepartslogistikfirmaer varer sjældent længere end tre år, sagde Weisberg, så hans team er nødt til at skabe tilpasningsdygtige systemer, der kan imødekomme skiftende kundebehov.

Så er der spørgsmålet om lokal lovgivning. “Stort set alle job, vi udfører, er udfordrende, fordi alt er meget specifikt for stedet,” sagde Weisberg. “Hver geografisk placering har forskellige seismiske krav, og alt skal bygges med henblik på at sikre, at hvis der opstår brand, så er bygningen ordentligt beskyttet, og der findes en ordentlig flugtvej. Der udføres beregninger for at bekræfte, at strukturen hænger sammen og forbliver sikker, så den ikke kollapser baseret på en potentiel seismisk begivenhed. Vi er nødt til at planlægge efter de værst tænkelige scenarier. Det er vigtigt at skabe et effektivt distributionssystem, men endnu vigtigere at skabe et sikkert miljø.”

Amsterdam vil stille krav om træbyggeri fra 2025. Hvorfor?