Økonomisk bæredygtighed i nyhederne
Verdens ledere, der mødtes i Glasgow til COP26-konferencen, lagde for nylig vægt på behovet for at udvikle solide og brugbare strategier til at håndtere klimaforandring, særligt gennem reduktion af CO2-udledning via en række politiske initiativer.
Ambitiøse planer blev præsenteret for verdens medier og en forventningsfuld offentlighed. Beviset vil dog ligge i, om proklamationerne kan leveres. For nu, på trods af det presserende behov, står det endnu ikke klart.
Ikke desto mindre er der et stigende pres fra mange sider for, at virksomheder og brancher skal få ryddet op og indføre bæredygtige økonomiske praksisser og resultater, som vil gavne fremtidige generationer. Denne tendens er sivet ned til en række brancher, især byggebranchen.
Det anerkendes nu som vejen frem, snarere end et exceptionelt vink til grønt byggeri, at bruge bæredygtige materialer, sørge for at aktiviteter på byggepladsen udføres på den mest bæredygtige måde og at levere langtidsholdbare projekter.
Hvad er økonomisk bæredygtighed i byggebranchen?
Så hvad er økonomisk bæredygtighed? Og hvad er dens indvirkning på byggebranchen?
FN’s Brundtland-kommission, der rapporterede i 1987, definerede bæredygtighed som at “imødekomme de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov.”
Mange betragter dette som udgangspunktet for bæredygtighed. Miljørådgivningen Circular Ecology udtaler, at denne definition kan udvides, og påpeger, at det er almindeligt accepteret, at for at opnå bæredygtighed “skal vi vægte økonomiske, miljømæssige og sociale faktorer på lige fod”. Én enkeltstående faktor er ikke nok – de skal arbejde sammen.
Disse elementer er blevet kendt som bæredygtighedens “tre søjler” og citeres ofte af fremsynede arkitekter, designere og bygherrer.
Ved at kigge på de tre søjler individuelt beskriver Cathi Colla Architects (CCA) miljømæssig bæredygtighed som relateret til formen, materialerne og systemerne, der er forbundet med et foreslået projekt og det sted, hvor det skal bygges.
Virksomheden foreslår, at social bæredygtighed, når det drejer sig om boliger, refererer til skabelsen af inkluderende, sikre og sunde samfund, der er velintegrerede i byernes bredere systemer.
“Det byggede miljø kan bidrage til et mere lige, inkluderende og sammenhængende samfund, hvis vores boliger, vores faciliteter, vores nabolag og mødesteder er designet til at være tilgængelige og inkluderende,” tilføjer CCA.
Samtidig citeres økonomisk bæredygtighed som værende “den meget fine balance mellem omkostninger og faktisk værdi”, herunder en vurdering af byggeomkostninger, valg af materialer og driftsudgifter.
“En bygning, der er designet med tanke på bæredygtighed – for eksempel ved hjælp af passive designelementer og bæredygtige materialer og inventar – vil have lavere løbende vedligeholdelsesomkostninger på grund af mindre afhængighed af kunstigt lys eller intern klimakontrol,” siger virksomheden.
Afstemning af projektomkostninger og værdi
Nogle hævder, at byggeprojekter, der inkorporerer bæredygtighed – såsom teknologi, der sikrer lavere driftsomkostninger, for eksempel – kan koste mere at levere end projekter, hvor disse funktioner ikke er til stede.
Men når de udføres korrekt, fører sådanne udgifter ofte til bygninger, der fungerer bedre, mere tilfredse beboere og fordele for det omgivende og bredere miljø, takket være en bæredygtig byggepraksis og tilgang til forsyningskæder. Og med tiden vil dette betyde et investeringsafkast, som vil gøre bygherren og vedkommendes investorer glade for, at de valgte den bæredygtige vej.
Selvfølgelig er der risici forbundet med ethvert byggeprojekt, hvilket er en faktor, der uvægerligt gør det potentielt vanskeligt at forudsige den økonomiske bæredygtighed. Forskere ved Det Polytekniske Universitet i Torino har hævdet, at selvom analyse af livscyklusens omkostninger spiller en vigtig rolle i den teknologiske/økonomiske gennemførlighed af et byggeprojekt, kan intet være helt sikkert ved starten af et projekt.
Ifølge forskerne er det ekstremt vanskeligt nøje at forudsige den socioøkonomiske kontekst på lang sigt, hvor bygningsdriften vil finde sted, og hvad dens konsekvenser vil være for selve projektet. Alligevel forhindrer dette ikke folk i at flytte grænserne for, hvad der kan opnås med den rette tankegang, og deres indsats kan ses over hele verden.
Bygninger kan opfylde fremtidens behov nu
Eksempler på, hvad der med rimelighed kan anses for at være økonomisk bæredygtige bygninger – i hvert fald i henhold til den førnævnte Brundtland-kommissions definition af begrebet – omfatter arbejde af den norske arkitektpraksis Link Arkitektur, såsom dets design af Zeb-laboratoriet i Trondheim, “en nul-emissionsbygning, der producerer mere vedvarende energi end dens kulstofudledning gennem hele sin livscyklus.”
Virksomhedens filosofi om bæredygtigt byggeri rækker længere end blot det miljømæssige, selvom det er vigtigt. Som marketingdirektør Rolf Maurseth siger: ”Det er ikke kun miljøet, vi skal tænke på for at skabe bæredygtig arkitektur. Vores … mål er, at [vi] skal opfylde vores generations behov på en måde, der ikke reducerer mulighederne for de næste generationer.”
Andre eksempler på bæredygtigt byggeri omfatter Haycroft Gardens, et hus bygget på et infill-sted i det nordlige London til tre generationer af samme familie, som arkitekten Sarah Wigglesworth siger, var “designet til at være langtidsholdbart, have lav belastning og være energieffektivt.”
Og så er der Arups Christie Proton Beam Therapy Center i Manchester, som yder banebrydende kræftbehandling i en bygning, der blev leveret med så mange miljø- og fremtidssikrede elementer som muligt.
Bygninger kan bygges til at holde. Den moderne byggebranche har knowhow, teknologiske evner og fremsynethed til at levere projekter, der vil tjene fremtidige generationer såvel som den nuværende. Det er kun et spørgsmål om tid, før det vil være utænkeligt at gøre tingene på en anden måde.
