I takt med at den globale byggebranche bevæger sig i retning af at blive mere bæredygtig, er de nordiske lande blevet førende inden for miljøvenligt byggeri. Innovation med materialer, nedbringelse af kulstofemissioner og reduktion af affaldsmængden på byggepladsen er alt sammen blevet standardpraksis i lande som Danmark, Sverige og Island, hvor den offentlige mening går i retning af en grønnere og renere livsstil.
Nu tager Norge et ambitiøst nyt skridt i retning af at gøre byggeriet mere bæredygtigt end nogensinde før med en plan, der har til formål at gøre byggepladser i byer som Bergen, Trondheim, Stavanger, Drammen, Tromsø og Kristiansand helt emissionsfrie.
Built har talt med Ryan Jorgensen fra det norske firma Saunders Architecture om dette nye initiativ, herunder om fordelene ved mere økologisk byggeri og de udfordringer, der ligger forude.
En grønnere tankegang
I store dele af verden ville det være umuligt at vedtage en ny byggelovgivning udelukkende på grund af miljøhensyn. Men ifølge Jorgensen betyder Norges unikke optagethed af bæredygtighed, at landets kultur er ideelt placeret til at tage denne udfordring op.
“Norge har ligesom store dele af Skandinavien været på forkant med udviklingen i mange år,” siger Jorgensen. “Der ligger en iboende og dyb respekt for naturen i den norske psyke, og det kan ses i [landets] tilgang til miljøbevidst design og byggeri.”
Traditionel skandinavisk arkitektur er miljøvenlig og afspejler materialiteten og æstetikken i det skovklædte landskab. Man anvender materialer fra lokalsamfundet.
Selv i byerne har indbyggerne et incitament til at lægge stor vægt på kvaliteten af deres naturlige miljø med et værdisystem, der fokuserer på at skabe et grønnere samfund.
For eksempel er det mere sandsynligt, at beboerne i de norske byer træffer grønnere valg i dagligdagen med transportnetværk med større fokus på cykling og offentlig transport. Dog er byerne, som er parate til at blive emissionsfri, stadig nogle af landets største forureningskilder.
I disse befolkningscentre, hvor knap 30 % af Norges indbyggere bor, findes størstedelen af de byggepladser, der producerer anslået 1 million tons CO2 om året gennem de gasdrevne maskiner, der driver konventionelle byggepladser.
“Den tidlige vedtagelse og implementering af nul affald i byggeriet i Norge er noget, der skal beundres og gentages,” sagde Jorgensen. Med denne nye lovgivning tilslutter landets bycentre sig en landsdækkende bevægelse mod mere bæredygtigt byggeri.
CO2-neutrale udfordringer
Udrulningen af den nye plan for grønnere byggeri i Norges storbyområder nåede sin første fase i 2021. Ved udgangen af samme år stillede lovgivningen krav om, at alt nyt byggeri og alle byggeaktiviteter i disse byområder skulle være fri for fossile brændstoffer i alt udstyr, der anvendes på stedet. Dette indebar et skift fra konventionelle maskiner til byggeteknologier, der er designet til at køre på vedvarende råmaterialer som biodiesel eller konverteret helt til elektrisk energi.
Virksomheder, der opfylder kravene i første fase, går nu videre til næste fase af lovgivningen, som skal være afsluttet senest i 2025. Til den tid kræver lovgivningen, at alle bygge- og anlægsaktiviteter i byområder skal være helt emissionsfrie, hvilket betyder, at biodieselmaskiner skal overgå til el- eller brintdrift – et skridt, som fortalerne håber vil afhjælpe luft- og støjforurening samt kulstofemissioner. Inden for 10 år, i 2030, skal alle byggeaktiviteter i disse byer være helt emissionsfrie.
Selv om Jorgensen siger, at det er skridt i den rigtige retning, mener han, at der er behov for et øget fokus på materialitet og ikke kun på byggepladsforhold, hvis den norske byggebranche skal gøre reelle fremskridt med hensyn til sine miljømål.
“Beton og stål ligger begge højt på skalaen for kulstoffodaftryk”, sagde Jorgensen. “Jeg tror, at med deres robuste skovbrugsindustri vil træ og lamineret træ ære løsningen på dette problem.”
Jorgensen mener, at det næste punkt på listen for Norge vil være at undersøge miljøpåvirkningen af materialer, der udvikles, og siger, at “livscyklusvurdering af materialer for at bestemme deres samlede CO2-fodaftryk og investering i konstrueret træ” er vigtige teknologiske investeringer i fremtiden for grønnere byggeri.
Balance mellem kreativitet og bæredygtighed
For Jorgensen og resten af Saunders-teamet har det altid været en vigtig del af deres praksis at skabe projekter, der forener miljøhensyn med levedygtighed og æstetik – et ønske, som Jorgensen mener fortsat vil være i fokus i designprocessen.
“Vi er særligt stolte af vores projekter på Fogo Island i Newfoundland,” siger Jorgensen. “Off-grid-strukturer, vandopsamling, naturlig ventilation, komposteringstoiletter og en let landing på jorden var alle afgørende for de bæredygtige mål for dette fjerntliggende øsamfund.”
Jorgensen siger, at Saunders-teamet i forbindelse med opførelsen af dette sted forsøgte at skabe en struktur, der havde minimal indvirkning på miljøet, samtidig med at den skulle være en mindeværdig erklæring for de mennesker, der interagerer med den. Han håber, at han kan overføre dette koncept til teamets designs i løbet af det kommende år. “Vi har et nyt projekt, der åbner næste år, og som udvider disse bæredygtige metoder,” siger Jorgensen. Det er et af mange igangværende projekter, som Saunders-teamet har til hensigt at skabe i henhold til de nye forureningsregler.
For Jorgensen er regler som de nye emissionsstandarder for byområder et vigtigt aspekt af det, der gør norsk arkitektur så mindeværdig. Kombinationen af kreativitet og bæredygtighed i arbejdet har altid været en central del af Saunders’ designproces, og Jorgensen mener, at grønnere byggemetoder med et mere holistisk fokus på det omgivende miljø fortsat vil være en prioritet for ham og hans kolleger, når de tager fat på nye kreative udfordringer. “Da vi er et norskbaseret firma, er bæredygtig praksis og økologiske standarder en naturlig del af vores praksis,” siger Jorgensen. “Statslige standarder, lokal tilgængelighed af certificerede materialer og en kulturel praksis, hvor man arbejder i samarbejde med naturen, danner alle et solidt fundament for en holistisk økologisk praksis. Kreativitet og bæredygtighed er ikke modsætninger, men integrerede dele af den samme helhed.”
