Göteborg er en modsætningernes by. Det er Sveriges næststørste by og landets økonomiske og industrielle kraftcenter, som blandt andet er hjemsted for kendte navne som Volvo og AstraZeneca. Der investeres næsten 100 milliarder dollars (700 mia. kroner) i en årtier lang plan, der skal få byen til at vokse endnu mere og gøre den til Nordeuropas handels- og logistikcentrum i 2035.
Som prikken over i’et får byen en ny elegant skyskraber, CityGate, som, når den står færdig senere på året, vil være Nordens højeste kontorbygning.
Men hvis du bruger tid på at google, bliver du bombarderet med artikler om, hvor grønt, bæredygtigt og generelt godt et sted, det er at bo.
Så hvad er det egentlig, der foregår her, og hvordan har denne svenske by formået at kombinere en storslået udvikling med bæredygtig vækst?
For virkelig at forstå, hvad der sker, er vi nødt til at spole tiden lidt tilbage. For ca. 40 år siden gennemgik Göteborg en stor forandring. I 1980’erne var skibsbygningsindustrien, som havde været afgørende for byens økonomi siden det 16. århundrede, i en terminal nedgang.
Men det var langt fra dødsstødet for byen. I løbet af 1990’erne blev de enorme tomme skibsværfter omdannet til et højteknologisk forsknings- og udviklingscenter, og byens maritime forbindelser hjalp byen med at vokse til en vigtig handelshavn.
I 2014 blev Göteborgs udviklingsstrategi offentliggjort – en omfattende plan, der skulle forme byens udvikling i de næste to årtier. Fra 2016 til 2035 vil der blive brugt mere end 100 milliarder dollars (700 mia. kroner) på at udvide infrastruktur som byens havn og metrosystem samt på at bygge omkring 55.000 nye boliger.
På trods af den enorme stigning i byggeriet sætter Göteborg dog ikke sin grønne profil over styr. Det er klart lettere sagt end gjort, men den nye CityGate-bygning er et godt eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre. Selv om den er Nordens største kontorbygning, forventes den at blive tildelt den højeste LEED-certificering.
LEED blev indført i 1990’erne for at anerkende bygninger, der er opført efter en høj miljøstandard. Det er så svært at opnå den eftertragtede Platin-status, at kun et par tusinde bygninger i verden har opnået den.
Med CityGate startede disse miljømæssige krav lige fra projekterings- og udførelsesfaserne. Der blev valgt genbrugsaluminium til facaden, og der blev anvendt en højteknologisk løsning til et af de mest forurenende aspekter af byggeriet: beton.
Betonproduktion tegner sig for ca. 8 % af de samlede globale CO2-emissioner, men i den beton, der blev anvendt til CityGate, blev den kulstofintensive cement erstattet af flyveaske, et biprodukt fra kulindustrien, som har meget tilsvarende egenskaber.
Måske er en af de mest imponerende bedrifter, at hele bygningen vil blive drevet af en ny solcellepark lige uden for Göteborg, som den er forbundet til. Det er rigtigt: Sveriges største kontorbygning vil blive drevet 100% af vedvarende solenergi.
Men det er ikke kun projektets bæredygtighed, der er udpræget svensk. Næsten hele den 144 meter høje bygning blev præfabrikeret.
Sverige har længe været pionerer inden for præfabrikeret byggeri, og op til 80 % af landets boligmasse er blevet bygget på denne måde.
Betonkernen var det eneste element i denne bygning, der blev støbt på stedet – alle de andre gulvplader, stålelementer og paneler blev leveret, og bygningen blev samlet som et kæmpe LEGO-sæt. Det er ideelt for en lille byggeplads, der er lidt indespærret af et stadion, en brandstation og et andet område lige ved siden af.
Det betød også, at bygningen kunne opføres utroligt hurtigt. Da byggeriet for alvor gik i gang, blev hele bygningen opført på kun 14 måneder. For at sætte det i perspektiv er det samme tidsrum, som det tog at grave i det hårde göteborgske ler for at skabe plads til bygningens fundamenter.
CityGate har også sat en ny landsdækkende standard for brug af digitale byggeværktøjer som Bluebeam.
Projekter af denne størrelse kræver en seriøs organisering, og med så mange digitale filer og meddelelser, der flyver rundt, er det virkelig vigtigt, at folk kan koordinere med deres teams og være sikre på, at de ser på de rigtige oplysninger.
“Vi har mellem 3.000 og 4.000 tekniske tegninger, og alt skal granskes,” siger Jimmy Hemmingsson, der er byggeleder”.”Når vi har alle disse dokumenter forbundet digitalt, er det meget nemmere for alle i projektet at finde det, de søger efter.”
Ud over at fremskynde arbejdsgangene, reducere stress og sikre, at tingene bliver bygget på den rigtige måde, er der også den bæredygtige fordel at slippe for papir.
“Det sparer også en masse træer fra at blive fældet, fordi vi ikke behøver at udskrive alle disse tegninger,” siger Jimmy Hemmingsson.
Selvom CityGate er imponerende, har Göteborg stadig et ret misundelsesværdigt omdømme at opretholde. Men som vi har set andre steder, er store penge og store udviklingsprojekter ikke altid det bedste for de lokale borgere, så hvad gør Göteborg anderledes?
Lige fra starten har Göteborgs udviklingsstrategi haft til formål at fremme erhvervslivets vækst og samtidig holde livskvalitet øverst på dagsordenen.
For at bevare denne livsstil ønskede byplanlæggerne at bevare Göteborgs lokale atmosfære. I stedet for at tillade vækst i store forstæder med lange pendlingstider opfordrer byplanen til at udvikle og fortætte centrale områder i den indre by.
En ud af ti indbyggere i Göteborg bor omkring byens centrum, hvilket også er, hvor 90 % af arbejdspladserne findes. Dag Hammarskjöldsleden, der er en af hovedindfaldsvejene til byen, vil blive omdannet fra en ufremkommelig motorvej til en fodgængervenlig boulevard med grønne områder og ny offentlig transport.
Boliger i Sveriges storbyer har imidlertid været et kontroversielt emne i årtier. Lejeboliger er almindelige i Sverige, og generøs beskyttelse af lejerne holder huslejen lav og bidrager samtidig til at skabe stabile langtidskontrakter.
Nogle har hævdet, at disse generøse bestemmelser faktisk har afskrækket boligbyggerne fra at bygge nye boliger.
Selvom boligmangel er et problem, er det dog ikke i nærheden af de kroniske niveauer, der findes andre steder. Göteborg er udsat for samme problemer som mange andre byer rundt om i verden, men det ser ud til, at byen er god til at håndtere dem, før de bliver for store.
Denne enorme, holistiske plan blev delvist udløst af, at Göteborgs byråd indså, at der var udsigt til en befolkningstilvækst på 150.000 indbyggere i løbet af to årtier. Sammenlign det med et sted som Toronto, der forventer, at der kommer mere end 2 millioner mennesker til byen i de næste 10 år, men som knap nok har en plan for at huse de eksisterende borgere.
Selv om Göteborg måske ikke helt er en by, der både kan blæse og have mel i munden, sætter den helt sikkert en høj standard for andre at følge. Og det ser ud til, at den kan forblive øverst på disse lister i et stykke tid endnu.
Denne video og artikel er en originalproduktion fra The B1M i samarbejde med Bluebeam. Klik her for at se den originale version.
