Det gamle og usædvanlige byggemateriale hamp forsøger at gøre comeback

Hampebeton er et biokompositmateriale, der kan fungere som et alternativ til traditionel kalk, hvilket reducerer kulstofpåvirkningen af den færdige betonblanding, mens dens isolerende og energibevarende egenskaber forbedres.
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Miljøproblemerne ved mange af de mest anvendte moderne byggemetoder er veldokumenterede. I takt med, at byggebranchen bliver mere bevidst om sin status som verdens tredjestørste kulstofforurener og forsøger at gøre noget ved det, intensiveres jagten på mere bæredygtige byggematerialer som et alternativ til de traditionelle materialer.  

En ny mulighed er hampebeton. Det er et biokompositmateriale, som kan fungere som et alternativ til traditionelt murværk af kalkcement, hvilket reducerer kulstofpåvirkningen af den færdige betonblanding, samtidig med at det forbedrer dets isolerende og energibesparende egenskaber og bidrager med yderligere materialespecifikke funktionaliteter.  

Historiske byggeteknikker set med nye briller 

Den nye byggeteknologi hampebeton har rødder i en overraskende gammel byggeteknik.  

“I sin mest basale form er hampebeton måske 1.000 år gammel, måske lidt mere,” siger Tai Olson, der er byggepladschef hos US Heritage Group, et Chicago-baseret firma, der fremstiller og rådgiver omkring byggeprojekter indeholdende hampebeton. “Metoden med at blande biomasse med kalk er lige så gammel som de ældgamle former for lersten eller lersten med halm i.”

Faktisk er denne metode berømt for at være brugt til at opføre Den kinesiske mur.

“Hampebeton er et fuldt gennemtrængeligt byggemateriale, hvilket betyder, at det forhindrer flydende vand i at passere gennem murværket, men har helt åben damptransmission,” siger Tai Olson, der er byggepladschef hos US Heritage Group.

Det var en fransk bygherre, der ønskede at anvende lokalt fremstillede materialer i en ny sammenhæng, som førte hampebeton ind i den moderne tidsalder. “Det var en ingeniør i Frankrig, der forsøgte at restaurere og renovere gamle franske bondegårde,” siger Olson.

Da han søgte efter lokale materialer for at reducere sine omkostninger, opdagede han, at lokale landmænd havde masser af hampekerner tilbage fra den industrielle høstproces.  

“Han fandt ud af, at han kunne blande de malede hampestængler fra de lokale gårde med kalk og fremstille et ret godt isoleringsmateriale til noget tætningsarbejde,” siger Olson, og det førte til udviklingen af en tidlig udgave af hampebeton.  

Hampens unikke egenskaber 

Arkitektens anvendelse af hamp som byggemateriale baserer sig ganske vist mere på lokal tilgængelighed end en egentlig større plan, men det viser sig, at han faldt over et organisk materiale, hvis egenskaber gør det unikt velegnet til brug i bæredygtige boliger.  

“Cellestrukturen i hamp er fuld af meget fine mikrorør, små kapillærer, der går gennem hampeskæverne,” siger Olson. “Det gør det til et meget gennemtrængeligt, meget åndbart system, mens det også tillader, at der opbevares en hel del fugt i hampens cellestruktur, uden at den fortættes til vand. Cellestrukturen tillader vandet at passere superlet igennem og medvirker også til at tilbageholde en smule vand, hvilket er befordrende for den termiske inerti.” 

Disse mikrorør gør bygninger opført i hampebeton mere temperaturstabile, idet de skaber noget, der i bund og grund er et mikrobiom i selve materialets struktur.  

“Hampebeton er et fuldt gennemtrængeligt byggemateriale, hvilket betyder, at mens det forhindrer flydende vand i at passere gennem væggen, har det en helt åben damptransmission,” siger Olson. “Det gasformige vand, der strømmer gennem bygninger i form af fugt og damp, er i stand til at strømme ind i væggen, passere gennem den og komme ud på den anden side uden at kondensere eller optræde som dug inden i selve væggen.” 

Disse naturlige strukturer skaber et passivt fugtreguleringssystem, der reducerer ophobningen af fugt og dramatisk nedbringer problemer med svamp og råd, hvilket gør det til et ideelt materiale i våde og temperaturvariable klimaer. Det medvirker også til at skabe termisk inerti – et lukket system, hvor vanddampen fungerer som et kølelegeme og forhindrer gennemstrømning af varme eller kulde.  

Ud over at bidrage til en reduceret kulstofudledning under fremstillingsprocessen betyder hampebetons organiske sammensætning, at materialet rent faktisk absorberer kulstof fra miljøet under væksten. Hamp er fremragende til kulstofbinding og suger omkring ti tons kulstof op pr. hektar. 

“Vandet i væggen vil faktisk forhindre temperaturændringen i at passere hele vejen igennem væggen, før den stoppes, og temperaturændringen vil så gå ud i samme retning, som den kom ind,” siger Olson. “Det, hampebeton gør i virkeligheden, er, at det skaber et meget, meget stabilt indendørsklima, således at udsving i udendørstemperaturen får en meget mindre indvirkning på boligmiljøet.” 

Forskellige miljøfordele 

En af de primære miljømæssige fordele ved hampebeton er dets store reduktion i energiforbruget i de bygninger, det indgår i. Det reducerer varme- og køleomkostningerne betydeligt i en bygnings livscyklus. Men der er også fordele på fremstillingssiden.  

“Hampebeton udleder betydeligt mindre drivhusgas sammenlignet med beton,” siger Olson. “Den mængde kuldioxid, der frigøres af kalk i fremstillingen, genvindes fuldstændigt under hærdningsprocessen. Man indfanger faktisk en stor mængde drivhusgas og kuldioxid i hærdningsprocessen” – en proces kendt som kalkcyklus.  

Ud over at bidrage til en reduceret kulstofudledning under fremstillingsprocessen betyder hampebetons organiske sammensætning, at materialet rent faktisk absorberer kulstof fra miljøet under væksten. Hamp er fremragende til kulstofbinding og suger omkring ti tons kulstof op pr. hektar. 

Faktisk har nogle fremtidsforskere antydet, at dyrkning af hamp i stor skala og øget brug af hamp i byggeriet kan blive en uventet løsning på klimaforandringerne. På grund af dets unikke egenskaber som drivhusgasforbruger siger Olson, at “de fleste huse i hampebeton vil have et negativt kulstofaftryk.”

I takt med, at USA fortsætter med at udvide dyrkningen af industriel hamp efter legalisering af dyrkningen i 2018, vil hampebeton blive lettere at fremskaffe og fremstille. Og takket være sin unikke kombination af miljøvenlige egenskaber kan vi forvente at se en vækst i brugen af dette usædvanlige materiale.

Gennemsigtigt træ

Sådan kan gennemskinneligt træ give arkitekter et nyt designelement.