Hvordan bygger man i 2030?

Myndighedernes miljømål forstærker behovet for at bygge mere bæredygtigt og effektivt i løbet af det næste årti. En gruppe eksperter fra byggebranchen diskuterede spørgsmålet.
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Ny lovgivning og initiativer i retning mod mere miljøvenlige bebyggede miljøer vil forme den måde, byggebranchen fungerer på i de kommende årtier.

Myndighederne har fastsat store mål for reduktion af kulstofudledning inden 2050, og da byggeriet står for 40 % af al drivhusgasudledning, er branchen nødt til at handle hurtigt. Projekter er nødt til at være mere bæredygtige, når de skaffer og bruger materialer, så man næsten undgår affald.

Med dette i tankerne skabte The B1M en kort dokumentar, der hedder “How to Build in 2030?”, der præciserer omfanget af de udfordringer, byggebranchen står over for.The B1M, der er den videokanal for byggebranchen med flest abonnenter, samlede også tre eksperter fra branchen til virtuelt at diskutere, hvordan byggebranchen kan tilpasse sig og imødekomme de nødvendige ændringer.

Fred Mills, medstifter og administrerende direktør for The B1M, startede diskussionen om innovation og bæredygtighed.

Er branchen nødt til at begynde at tænke over disse spørgsmål nu, eller ordner det hele sig selv i tide?

Xavier De Kestelier, leder af designteknologi og innovation, Hassell Studio: COVID-19 har vist os, at forandring er mulig. Folk arbejder effektivt hjemmefra. Så det er muligt at opnå store forandringer i, hvordan branchen fungerer, og med den tankegang kan vi gennemføre ændringer. Pandemien har vist, hvordan vi kan tilpasse os, og med behovet for bæredygtighed og for at klare klimaforandringerne kan vi klare hvad som helst, ikke? Vi må alle se på os selv, uanset hvilket job vi har, og tro på, at vi faktisk kan gøre en forskel.

Sarah Jolliffe, virksomhedsenergileder, BAM Nuttall: Vi har fordelene fra videnskaben i form af bedre data og bedre overvågning, som alt sammen fortæller os, hvad der sker omkring os. Og takket være David Attenborough-effekten ser folk, hvad der sker derude. De forstår, hvad vi gør ved planeten. Hvis vi ikke handler i det kommende årti, ender vi alle uden et arbejde og sikkert uden et eksistensgrundlag. Det lyder ret alarmerende, det ved jeg. Men vi er ikke ret gode til at tænke på lang sigt.

James Chambers, regionaldirektør UKI+, Bluebeam: Pandemien har fremskyndet vores behov for at arbejde smartere, arbejde bedre og arbejde renere. Vi har flere data nu. Vi ved, at det koster 10 % mindre at bygge grønt, at man kan drive en bygning 8-10 % billigere i hele dens levetid. Tallene for kulstofemissioner er alarmerende, og det samme er statistikken om, at mellem 13 % og 15 % af materialerne på byggepladsen forbliver ubrugte og ryger direkte på lossepladsen. At være mere bæredygtig, grønnere, mere opmærksom og mere bevidst er ting, som ikke kun er gode, de er nødvendige.

Filmen beskriver mange udfordringer, som branchen står over for i de næste 10 år, men hvilken af dem, mener du, er den mest betydningsfulde?

Xavier De Kestelier: Klimaforandring er den mest afgørende udfordring. Vi skal også uddanne branchen til at bruge andre materialer eller materialer, som vi ikke bruger så meget mere såsom træ. Vi skal uddanne os selv, og vi skal uddanne kunderne om fordelene ved materialer som træ, så alle omkring os er med til at sikre, at vi bevæger os i samme retning.

Sarah Jolliffe: Effektivitet er også afgørende. Processer på områder som tungt arbejde og anlægsarbejde med mere er smertefuldt langsomme. Når disse projekter endelig bliver bygget, bliver de færdiggjort med nærmest uddød teknologi. Og når projektet endelig er aktivt, er det forældet. Vi er nødt til at se på moderne byggemetoder med modulær konstruktion, byggehastighed, robotter og så videre.

James Chambers: For mig er det en kombination af bæredygtighed og effektivitet. Folk taler om behovet for digitalisering, men i gennemsnit bruger virksomheder hundredtusinder af kroner om året eller pr. projekt på at udskrive titusindvis af sider på papir. Bæredygtighed og effektivitet er ting, der er til at tage og føle på, og de sker lige nu foran os, og de burde påvirke alle på nuværende tidspunkt.

Filmen fra The B1M taler om at bevæge sig bort fra konventionelle materialer som stål og beton til alternativer som træ. Er det nødvendigt med sådan et skifte? Ville det gøre noget, hvis vi bare holdt os til det, vi er vant til?

James Chambers: Jeg tror ikke, det er ‘vi bevæger os bort fra beton.’ Jeg tror mere, det handler om at bevæge sig henimod bedre byggemetoder, bæredygtigt byggeri og med smartere materialer. Jeg elsker træ, men der er fremskridt med andre typer materialer, som for eksempel mere porøs beton, der hjælper med at absorbere forurening. Vi kan nu bevise, hvorfor trækonstruktioner eller brug af disse bedre, mere avancerede materialer, vil give et større investeringsafkast på bundlinjen og vil have en større indflydelse på både folks liv og bæredygtigheden. Vi er blot nødt til at uddanne folk.

Xavier De Kestelier: Det handler også om at tage bedre vare på de bygninger, vi allerede har. Vi skal være klogere med hensyn til de materialer, vi lægger i dem, og til at kunne genbruge materialer fra eksisterende bygninger og eftermontere dem.

Sarah Jolliffe: Uddannelse af branchen er grundlæggende. Nogle mennesker er tilbageholdende med at forandre sig, men hvis vi sørger for at kommunikere med folk og gøre alt, vi kan, for at bringe denne viden til dem, vil det hjælpe. Folk er ærligt talt ret modtagelige over for at gøre ting anderledes, hvis de får vist, at det fungerer og er rentabelt. For i denne branche er det altid et spørgsmål om penge. Men det er ikke altafgørende. Folk kan overtales.

Xavier De Kestelier: Vi laver nogle gange en fejl ved at bruge gamle materialer og nye teknologier. Jeg vil hævde, at 3D-udskrivning med beton ikke er fantastisk. Beton er ikke det bedste materiale at printe med. Vi er nødt til at se på, hvilke materialetyper vi udskriver med, for det er ikke ideelt. Materialer kan også blive påvirket af placeringen. Træ er ikke altid velegnet i visse dele af verden, hvor andre materialer fungerer bedre.

Sarah Jolliffe: Det drejer sig om anvendelsen. På anlægsbyggerier ligger meget af det bare i jorden, eller det er en bro. Vi kommer ikke til at se ret mange træbroer på størrelse med nogle af dem, vi har bygget. Et problem med beton er massefylde. Med 3D-udskrivningsprocessen kan man slippe af med noget af massen og være mere sparsommelig. Og ved at gøre det kan man gøre det billigere og mere effektivt. Andre steder dukker nye materialer op såsom kompositpolymerer, der erstatter stål. Hvem ved, hvor grafen kan føre os hen i 2030? Så det er helt sikkert spændende tider.

Filmen tager temaet om automatisering op – som svar på en lyst til at opnå effektivitet og alvorlig kompetencemangel. Idéen med automatisering bekymrer nogle mennesker – er der grund til bekymring?

James Chambers: Vi er nødt til at se videre ud end vores egen branche for at se, hvor andre som luftfarts- og bilbranchen har indført robotter, hurtig prototypeautomatisering og samlebåndsproduktion med mere. Men man har stadig behov for færdigheder, og man er nødt til at uddanne folk inden for disse områder. Jeg synes ikke, at vi behøver at være bange for det. Jeg synes, at vi bør se ud over vores branche og omfavne det, der igen kommer til at være en nødvendighed for at håndtere den stadigt voksende efterspørgsel på byggeri.

Xavier De Kestelier: Offsite-produktion vil helt sikkert vokse. Men selvom man kommer til at bruge flere teknologier som droner på byggepladsen, er det vanskeligere med robotter. En fabrik er et kontrolleret miljø, men en byggeplads er i konstant forandring, og det håndterer robotter ikke særligt godt. Kunstig intelligens kan automatisere visse processer, og det kan finde på tusindvis af layouts til et boligprojekt, men som arkitekter og designere er vores opgave at komme med idéerne. Jeg håber, at jeg vil få mere tid til at tænke og lave faktisk design i stedet for blot at tegne.

Sarah Jolliffe: Jeg har været murer, og når jeg tager ud og fortæller om byggebranchen på skoler, er et af mine hovedbudskaber til eleverne at være fleksible med sig selv og ikke fastlåse sig selv på bestemte områder i så ung en alder. De job, man beslutter nu, at man vil udføre om fem-ti år, vil ikke længere eksistere. Automatisering vil sandsynligvis ikke tage folks arbejde, det vil snarere få folk flyttet til at lave noget mere interessant.

James Chambers: Børn er digitalt klædt på fra skolen. De udfordringer, de kommer til at møde, er ikke nødvendigvis de udfordringer, som vi tror, vi alle kommer til at møde. Rigtig mange unge, der kommer ind i disse brancher nu, er allerede meget bedre forberedt digitalt til at komme ind i branchen, end vi var. 

Vi taler om, at byggepladser bliver papirløse inden 2030. Hvad er fordelen ved en papirløs byggeplads, og hvis det er bedre, hvorfor er de så ikke allerede normen?

James Chambers: Det handler igen om at uddanne dem, der arbejder på pladsen. Dem, der synes, at de har brug for trykte tegninger og som ikke er meget for at bruge en iPad eller en tablet. Det handler om at bryde misforståelsen om, at de kun kan bygge efter en tegning, fordi det er det eneste, de kender til. Det handler om at ændre den opfattelse og uddanne folk til, at det ikke er nødvendigt med trykte tegninger, fordi der er så meget at vinde på det. Man får bedre bygninger. Man har den samme adgang til de samme data til at hjælpe dig med at leve med det byggede aktiv til den næste generation.

Sarah Jolliffe: Vi har haft nogle meget viljestærke projektledere, der har taget digitaliseringen fuldstændigt til sig. Men der findes også folk, der ikke er meget for at få en iPad, fordi opfattelsen er, at det koster penge. Så lad være med at tale om, hvorfor en iPad koster penge, og begynd at tale om de besparelser og den effektivitet, man vil opnå. Der er stadig en tankegang, der skal overvindes, og noget af det vil ske med et generationsskifte. Men inden 2030 er det sikkert normen.

Klik her for at se videoen How to Build in 2030.