En kort historie om træ som byggemateriale
I århundreder blev bygninger hovedsagelig opført af træ. Der var masser af træer, og byggematerialeteknologien var i sin barndom, så træbygningerne var fremherskende.
Med murstenenes fremkomst, efterfulgt af stål og beton, blev træ skubbet i baggrunden i byggebranchen. Bygninger af stål og beton kunne bygges højere, var stærkere og holdt længere.
Men produktion og anvendelse af disse materialer er skidt for miljøet. Med stigende bekymringer over klimaforandringer i de senere år – og byggeriets bidrag til det – har træ gjort et comeback.
Hvad er massivtræ?
Massivtræ består af sektioner af træ, som er sat sammen til konstruktionspaneler, stolper eller bjælker, der derefter limes under tryk eller sømmes sammen i lag. Lagene stables i et vinkelret mønster for at skabe ekstra styrke.
Ifølge Forest Stewardship Council (FSC) kan massivtræ, selvom det er lettere, være bedre end alternativerne i beton og stål.
Forskellige slags massivtræ
Krydslamineret træ (CLT)
Oprindelsesstedet for den bedst kendte type massivtræ, krydslamineret træ (CLT), er de skovdækkede områder af det centrale Europa og Skandinavien, men det begyndte at gøre sit indtog i den moderne byggebranche for omkring 30 år siden i Schweiz og Østrig.
CLT består af lag af ovntørret dimensionstræ, der ifølge Naturally:Wood, som er en del af Forestry Innovation Investment, lægges vinkelret på hinanden og derefter limes sammen for at danne konstruktionspaneler. “Ved at lime lag af træ sammen vinkelret på hinanden opnår panelet glimrende konstruktionsstivhed i begge retninger,” tilføjer de.
Ifølge FSC er krydslaminat “særligt velegnet til store gulve, vægge og lofter, og det kan modstå tung trafik og multifunktionelle bygninger.” FSC siger, at krydslaminatets lette egenskaber også giver “fleksibilitet og overlegen modstandskraft mod vindpåvirkning.”
BRE, en gruppe af forskere inden for det byggede miljø, videnskabsfolk, ingeniører og teknikere i Storbritannien, peger på krydslaminatets evne til at levere “tørt og hurtigt byggeri på stedet med godt potentiale for lufttæthed og en robust væg- og gulvkonstruktion, der passer til de fleste efterbehandlinger inde og ude.”
BRE bemærker, at krydslamineret træ kun kræver begrænsede nye færdigheder at arbejde med, mens den lave vægt betyder, at en høj grad af offsite-fremstilling er mulig, hvilket gør arbejdet på byggepladsen potentielt renere og mere effektivt.
Sømlamineret træ (NLT)
Der findes andre typer massivtræ ud over CLT. Sømlamineret træ (NLT), der går mere end 100 år tilbage i tiden, består af sektioner af træ, som er blevet samlet med søm.
“Think Wood”-kampagnen siger, at NLT’s stigende popularitet i høj grad skyldes indenlandsk tilgængelighed. Det kræver ikke et dedikeret produktionsanlæg, i modsætning til CLT, og kan fremstilles med let tilgængeligt træ.
Dyvellamineret træ består af sektioner af træ, der er samlet med dyvler i stedet for at være limet for at skabe halvfabrikerede gulv- og tagpaneler, fortæller fabrikanten Eurban.
Limtræ (glulam)
Det handler dog ikke om søm og dyvler det hele. Lim har også sin plads i rækken af massivtræ ud over krydslaminat. Limtræ fremstilles ved at samle laminater af træ, der er blevet høvlet, ved hjælp af lim.
Fordele ved at bygge med massivtræ
Der er mange fordele ved at bygge med massivtræ. Som det amerikanske byggefirma CD Construction (CDC) påpeger, er træ et naturligt, vedvarende og bæredygtigt materiale til byggeri med et mindre kulstofaftryk end stål eller beton.
Det har også vist sig at være konstruktionsmæssigt stærkt og overholde de samme ydelses- og sikkerhedsstandarder som beton- og stålkonstruktioner.
Da træ binder kulstof, tackler træbygninger også problemet med emissioner. CDC siger, at eksempelvis en 18-etagers bygning af massivtræ har et negativt kulstofaftryk svarende til at tage 2.350 biler væk fra vejene om året.
I lyset af de seneste tragiske brande, der har ramt bygninger lavet af beton og stål, er bekymringerne omkring brugen af træ i boligbyggerier, især højhuse, forståelige.
Men ifølge byggerådgivningsfirmaet GreenSpec kan krydslaminatpaneler produceres til at modstå ild via en “forkulningsproces”, hvor det yderste lag træ brænder, men efterfølgende isolerer den indre kerne fra ilden i 30 til 90 minutter. “Brandudviklingen i en [krydslaminat]-brand ligger langt fra deres beslægtede bygninger med træskelet,” tilføjer de.
Der er dog stadig bekymringer, og brancheobservatører siger, at det er bydende nødvendigt, at udviklere arbejder sammen med brandsikkerhedseksperter fra et tidligt stadium i et projekt samt overvejer test i fuld skala og brandmodellering.
Ulemper ved at bygge med massivtræ
Når det drejer sig om ulemperne ved at bygge med massivtræ, fremhæver Building Materials Safety Coalition i USA en række problemer, herunder risici forbundet med forsyningskæden og tidsplanen på grund af begrænset tilgængelighed af krydslaminat; mangel på erfaren arbejdskraft til at installere materialet og indvirkningen af krydslaminat – især fritlagte bjælker – på forsikringspræmier og projektansvar.
Ifølge det finansielle rådgivningsfirma Gallagher er viden inden for forsikringssektoren med hensyn til træ – både på mægler- og forsikringsselskabsniveau – relativt ringe.
“Der mangler også god, statistisk erfaring, hvilket betyder, at forsikringsselskaberne skal basere deres priser på en begrænset mængde data, som desværre i Storbritannien indeholder nogle store brandtab,” sagde Gallagher.
Alt dette gør det meget mere udfordrende at tage risici med træ på det, der allerede er et svært marked, tilføjer virksomheden.
Andrew Carpenter, administrerende direktør for Structural Timber Association, sagde, at øget brug af træ i bygningsstrukturer derfor er afgørende i bestræbelserne på at opfylde byggeriets mål om kulstofneutralitet. “Men branchen bør indføre en pragmatisk tilgang til hybridbyggeri for at overvinde forsikringsmodstanden.”
Han tilføjer: “Forsikringsbranchen skal også være sikker på, at materialets ydeevne matches af kompetencen hos dem, der monterer det.”
Eksempler på bygninger af massivtræ
Et af de mest berømte eksempler på en høj moderne træbygning er Mjøstårnet i Norge. Den 18 etager høje bygning med blandet anvendelse stod færdigt i 2019 og er 85 meter højt. Det er opført i sektioner, der blev samlet på jorden, inden de blev løftet på plads med kran.
I London hævdede Dalston Works at være verdens største bygning af krydslamineret træ, da den stod færdig i 2017. Med en højde på 10 etager består boligbebyggelsen med 121 boliger udelukkende af krydslamineret træ, fra ydervægge, skillevægge og bærende vægge til gulve og trapper.
Dalston Works vejer en femtedel af det en betonbygning af samme størrelse vejer, og antallet af leverancer under opførelsen blev reduceret med 80%, ifølge arkitekt Waugh Thistleton.
I Sverige er Sara Kulturcenter i Skellefteå et 75 meter højt hotel i 20 etager bygget af præfabrikerede moduler i krydslamineret træ, som er stablet mellem to elevatortårne. “Takket være placeringen og designet af tårnene kan de fremstilles udelukkende af krydslamineret træ,” siger arkitektfirmaet White Arkitekter.
Er bygninger af massivtræ fremtiden?
I disse klimabevidste tider vil brugen af massivtræ vise sig attraktiv. Der er ganske vist risici, og spørgsmålet om massivtræs evne til at modstå ild vil have en fremtrædende plads på enhver liste med spørgsmål fra beboere og bygningsinspektører over hele verden.
Når det er sagt, ser produkter af massivtræ som krydslaminat ud til at øge deres markedsandel og spille en større rolle i at hjælpe med at levere et grønnere bygget miljø, efterhånden som hensynet til bæredygtighed og miljø bliver større.
