To af verdens mest presserende problemer er klimaforandringer og befolkningstilvækst. Er bæredygtigt bydesign den eneste udvej?
I 2050 forventes det, at der findes tæt på 9 milliarder mennesker på planeten, hvilket er en stigning på 50 % i forhold til i dag, og det estimeres, at om mindre end 30 år vil 70 % af alle mennesker leve i byområder.
Da presset på planetens allerede hårdtprøvede ressourcer uden tvivl vil stige, står det klart, at sådanne nye eller forstørrede befolkningscentre har brug for at være bæredygtigt designet, planlagt, bygget og drevet.
Anvendelsen af vedvarende materialer, en løbende reduktion af affaldsmængden og at finde lukkede løsninger på at fremstille de varer, som vi bruger hver dag, vil være vigtige elementer i sådan en bevægelse mod en realistisk og bæredygtig fremtid.
Hvad skaber et bæredygtigt bymiljø?
Eksperter har beskrevet, hvad der kræves af dem, der ønsker at bygge og designe bæredygtige bysamfund, og selvom beskrivelserne afviger i en vis grad, så findes der stadig fælles temaer:
- Infrastruktur: Moderne transportnetværk, vandforsyning, bæredygtigt og overkommeligt boligbyggeri
- Smarte boliger: Byggeaktiviteten vil fokusere på at skabe bygninger, der nemt kan tilpasses beboerne gennem moderne byggemetoder, hvilket minimerer mængden af spild på byggepladsen og forbedrer leveringstiden og arbejdernes sikkerhed
- Realistisk anerkendelse af truslen fra klimaforandringer og indførelse af strategier med passende finansiering til at forbedre modstandsdygtigheden over for klimaforandringer og katastroferisici
- Samarbejde: De Forenede Nationers Universitet påstår, at bæredygtig udvikling af byerne skal være øverste prioritet, ikke kun i byerne men også ud over bygrænserne. Lande skal også samarbejde om bæredygtige politikker, der er til gavn for alle
- Integration af tekniske, industrielle og naturlige systemer, hvor miljøkvaliteten bevares og vedligeholdes, og de industrielle processer sikrer maksimal effektivitet ved brug af både materiale- og energiressourcer
Investeringsmuligheder for miljøvenligt bydesign
Det er afgørende for at øge bæredygtighedsbudskabet, at man illustrerer, at det giver økonomisk mening – at det at skabe steder, hvor folk kan bo i byer under udvikling og andre byområder på en bæredygtig måde, giver mening at investere i.
En rapport, der blev offentliggjort af Business & Sustainable Development Commission, fremførte, at efterstræbelsen af bæredygtige og inkluderende forretningsmodeller kunne frigøre økonomiske muligheder til en værdi af mindst 12 billioner dollars om året i 2030 med næsten 4 billioner dollars af dette beløb udelukkende fra byer.
Potentialet for en belønning for investeringer er ikke gået tabt på de finansielle institutioner, som anerkender den forhøjede efterspørgsel på grønnere løsninger, når det drejer sig om at bygge og vedligeholde nye byplaner. Man må heller ikke overse den rolle, som de regulerende myndigheder, der skubber på for bedre miljømæssige udfald, spiller.
Sådan får man byggebranchen om bord med bæredygtigt bydesign
Selvom byggebranchen til tider kan være langsom til at tage nye arbejdsformer til sig, er den hurtigt ved at udvikle midlerne til at kunne levere bæredygtige bymiljøer under tilskyndelse af behovet for at leve op til målene for kulstofneutralitet.
Byplanlæggere, landskabsarkitekter og designere reagerer på klimakrisen og skaber byområder, der lever op til behovene for både dem, der bor og arbejder i dem, samt minimerer den påvirkning, de har på miljøet.
Disse firmaer omfatter Arup, som siger, at deres integrerede bymæssige tilgang til overordnet planlægning “anerkender den indbyrdes afhængighed af urbane systemer og samfund såvel som virkningerne af globale problemer såsom modstandskraft mod klimaforandringer og økonomisk usikkerhed på vores byers fremtid.”
Dette gør en forskel. Smarte bygninger, der imødekommer beboernes behov og har bæredygtige funktioner – lys, ventilation osv. – bliver mere almindelige.
Southworks-bygningen i London, udviklet af ejendomsinvesteringskoncernen MiddleCap, blev for nylig den første i Storbritannien til at modtage platinkategorien for certificering af smarte bygninger, som inkluderer seks områder: bygningsanvendelse, brugeradfærd og -samarbejde, bygningens ydeevne, bygningsmiljø, integrerende design og forbindelser samt sundhed og sikkerhed.
Politik betyder noget
Ud over de individuelle bygninger er oprettelsen af bæredygtige samfund ved at blive vigtigere for dem, der har til opgave at føre tilsyn med dem, nemlig lokale myndigheder.
Lewisham Council i det sydøstlige London hævder at have været blandt de første, der erklærede en klimakrise.
De lokale myndigheder offentliggjorde for nylig en tidsplan for sin lokalplan, hvor den gør rede for sine ambitioner for de næste to årtier.
Bæredygtighed rangerer højt, og i tidsplanen understreges, hvad der kaldes “en væsentlig hastighedsændring i designkvalitet og miljømæssig ydeevne for bygninger og områder” for at nå lokalplanens strategiske mål, især for tilpasning og afbødning af klimaforandringer.
“Bæredygtige designprincipper bør derfor overvejes tidligt i planlægnings- og projekteringsfaserne og være fuldt integreret i hele udviklingsprocessen, herunder bygge- og ibrugtagningsfaserne,” tilføjer den.
Lewisham er ikke alene om at opstille en sådan dagsorden. Lokale og centrale myndigheder over hele landet anerkender behovet for at få landets miljømæssige hus bragt i orden, idet de forstår, at den eneste vej fremad er at bygge og leve på en bæredygtig måde.
Fremtiden er lys
Selvom der i dag er masser af kyndige mennesker, der kæmper for bæredygtig praksis, tilbyder universiteter kurser til morgendagens flagbærere for miljøet.
Måske opsummerer den østrigske arkitekt Chris Precht, den 36-årige designer af Torontos Tree Tower, hvad mange føler.
På spørgsmålet om, hvorfor han ønskede at bygge bæredygtigt, fortalte han Euronews: ”Vores problemer er for presserende til at bygge på nogen anden måde. Klimaforandringer og deres konsekvenser er vores generations problemer, og byggebranchen spiller en stor rolle i årsagerne dertil og deres løsning.”
”Som arkitekter skal vi tænke mere over, hvad en bygning har at tilbyde et område. Hvordan den påvirker samfundet. Bygninger, der er mere end bare dyre ejendomme.”
Det er svært at være uenig. Er det ikke?
