Efter at have købt et hus for mange år siden gav husejeren en PDF-fil til entreprenøren, der skulle lægge trægulve. Entreprenøren lovede at beregne materialeforbruget, men ville også komme på et hjemmebesøg, så de kunne lave opmåling der.
Forvirret spurgte husejeren firmaet om, hvorfor de var nødt til også at foretage et hjemmebesøg. Forklaringen: “Det får du at se, når vi kommer.”
Firmaet foretog opmålinger på stedet og fandt frem til, at materialeforbruget var 22 % mere end den oprindelige estimering.
“Jeg indså, at de ikke havde de rette værktøjer,” sagde husejeren. “Havde jeg kendt til Revu dengang, ville jeg have fortalt dem, ‘I spilder ikke kun jeres tid, men også min. Hvis I bruger dette værktøj, vil I være meget mere præcise.’”
Husejeren var Deepak Maini, en 20-årig uddannet maskiningeniør, der ikke kun kender til Bluebeam Revu nu, men også udelukkende vil bruge det til præcise mængdeberegninger.
Deepak, der nu er en national teknisk chef i Cadgroup Australia, går stærkt ind for brugen af Revu til at opnå nøjagtige mængdeberegninger. Anvendelsen af de digitale værktøjer i Revu hjælper med at undgå dyre fejl fra papirgenererede processer, især når man håndterer store eller komplekse projekter.
Deepaks tips og trick til mængdeberegning i Revu
- Kalibrer PDF-filen – Stol ikke på, at tegningerne er i korrekt skala. Denne proces sikrer, at dine målinger bliver nøjagtige.
- Opret brugerdefinerede værktøjssæt – Sørg for overensstemmelse mellem alle projektdeltagere ved at skabe og distribuere et værktøjssæt til mængdeberegninger, der kan anvendes og standardiseres i hele din virksomhed også til fremtidige projekter.
- Brug brugerdefinerede kolonner – Hvorfor ikke få en øjeblikkelig fordeling af omkostningerne? Kolonner i annotationslisten har mange justeringsmuligheder. Når værdierne er tastet ind i dine brugerdefinerede kolonner, kan brugerne straks se materialerne og prisoverslaget.
- Brug VisualSearch – Ved hjælp af denne funktion kan du hurtigt finde det samlede antal lysarmaturer eller stikkontakter i hele din tilbudspakke ved at bruge Revu til at søge efter et visuelt kendetegn eller objekt.

“Man ved ikke altid, om disse tegninger at blevet udskrevet i den rigtige skal eller ej,” siger Deepak. “Kalibrering sikrer, at vi bruger den rigtige skala og får de rigtige opmålinger.”
Revu har automatiske forespørgsler om at indstille skalaen og kan kalibrere en PDF-fil til en enkelt skala eller til separate X og Y-skalaer efter behov, ligesom det kan indstille flere måleskalaer på samme PDF-fil ved hjælp af visningsporte. “Når det drejer sig om at beregne dele og områder med mere, har det nogle rigtig smarte værktøjer, der lader dig låse dig fast på hjørnepunkter for området, så man meget nemt kan foretage mængdeberegningerne,” tilføjer Deepak.
Brugerdefinerede værktøjssæt
Mængdeberegninger kan være en gentagende proces, og hvis man har flere folk, der arbejder på flere tilbudspakker på en gang, gør det arbejdet mere ensartet og effektivt for alle, hvis man har et standardværktøjssæt. Markeringer, som farvede skraveringer, og symboler, som lysarmaturer, kan gemmes som et brugerdefineret værktøjssæt i Revu og endda deles med andre brugere.
“Hvis man skal opmåle et område, der skal have lagt tæppe, er man nødt til at sikre, at man har et værktøj, der fortæller en, om dette er tæppetype A eller tæppetype B,” siger Deepak. “Når man først har konfigureret alt, kan man standardisere denne mængdeberegningsproces på tværs af hele sit team for at sikre sig, at alle beregner mængderne ved hjælp af de rigtige værktøjer, hvilket i sidste ende betyder, at man er konsekvent som virksomhed.”
Brugerdefinerede kolonner
Brugere kan også øjeblikkeligt få kendskab til værdier og prisoverslag for materialer i selve Revu ved at opsætte brugerdefinerede kolonner i annotationslisten. Dette giver en bruger mulighed for at knytte en markering for en tæppetype til enhedsprisen på tæppet og tilføje en prisværdi til beregningen.
”Så snart man beregner mængderne, giver det prisen på den mængde direkte på skærmen. Man kan få det vist som en tabel på tegningen, hvilket betyder, at man straks kan se, hvor meget det vil koste,” siger Deepak.
Mængden og enhedsprisen, sammen med andre brugerdefinerede oplysninger i kolonnerne, kan nemt eksporteres fra Revu til Excel og være dynamisk sammenkoblede, så værdierne opdateres, efterhånden som beregningerne fortsætter.
VisualSearch
“Der er mange programmer, der søger på tekst, men programmer, der tilbyder visuel søgning, findes der ikke mange af,” siger Deepak. “At lære om det var mit “aha-øjeblik” med Revu.”
Med VisualSearch-funktionen, kan man søge efter alle forekomster af et visuelt kendetegn eller et objekt, der findes i et dokument. Når man har fundet alle forekomster af et objekt, kan man anvende en handling såsom en optælling.
”Jeg fik et opkald fra en kunde, der bød på et enormt job, og han havde en PDF-fil med 56 ark i, som han ville foretage mængdeberegning på,” siger Deepak, “især for visse symboler som elektriske systemer og så videre. VisualSearch gjorde det muligt for ham at trække en boks rundt om det element, som han havde brug for at søge efter, ikke kun på det ark, og det tog ham ca. 2 ½ minutter at foretage en optælling af ca. 2.870 elementer inden for de 56 ark. Forestil dig at gøre det manuelt. Det ville have været nærmest umuligt.”
Deepak Maini er national teknisk chef for Cadgroup Australia, en Bluebeam Platinum Partner.