Mini Materials skaber byggeglæde hos børn – og voksne

Virksomheden skaber realistisk byggelegetøj til børn i håbet om, at oplevelsen giver dem lyst til en fremtid i branchen

Børn elsker at bygge, lige fra huler til leg med klodser. Men meget af det legetøj, som børn bygger med, har meget lidt med de voksnes univers inden for byggeri og ingeniørarbejde at gøre. Når det kommer til stykket, så er det sjovt nok at bygge en model i Lego af rumfragtskibet Millennium Falcon fra Star Wars, men det har ikke meget til fælles med at støbe med beton på en byggeplads.

Her er en helt ny virksomhed, som producerer byggelegetøj, og som forsøger at ændre denne dynamik. Built har mødt medgrundlægger Erik Polumbo fra Mini Materials for at få et kig om bag scenen i verdens første virksomhed, der producerer byggematerialer i miniatureformat, og for at snakke om, hvordan Mini Materials giver byggeuniverset et helt nyt pust.

Inspireret af rigtige materialer

Polumbo og hans forretningspartner Mat Hofma blev inspireret til at oprette Mini Materials fra deres fælles kærlighed for at lave miniaturestrukturer som børn. “Vi er vokset op med Lego-klodser,” siger Polumbo. De er stadig fantastiske, men de er lavet af plastik. Vi ønskede at skabe noget med et mere rigtigt koncept, men i samme stil, så vi udviklede en produktserie af realistiske miniaturebyggematerialer.

Miniaturepizzaovn fra Mini Materials.

Så snart Polumbo og Hofma fik ideen om at skabe realistiske byggesæt i miniaturestørrelse, startede de fra bunden med at få en fornemmelse af de rigtige materialer, som de ville fremstille i miniatureversion. “Vi fik inspiration til Mini Materials ved at gå rundt i vores lokale byggemarkeder og finde ud af, hvad vi kunne lave i mindre størrelser.”

Duoen besluttede sig for en praktisk tilgang til udvikling af materialer. “Vi lærte selv, hvordan vi skulle producere de materialer, vi har skabt, og vi har læst og fundet redskaber ved at søge på nettet og dermed finde de bedste metoder,” siger Polumbo. “Eftersom produkterne ikke fandtes, har vi måttet prøve mage gange, og vi har også lavet fejl.”

Polumbo og Hofma måtte lave mange forsøg for at skabe miniatureversioner af rigtige materialer, der stadig kunne bruges på samme måde, som materialerne i fuld størrelse. Men i sidste ende, siger Polumbo, gav det at have de rigtige materialer at trække på en klar retning for processen frem mod Mini Materials. “Den gode nyhed er, at disse produkter allerede eksisterer, blot i skalaen 1:1”, siger Polumbo. “Så vi brugte matematikken til at formindske dem til den ønskede skala, så de kan bruges på en anden måde end deres mere normale versioner, vi ser alle vegne i byggeverdenen.”

Så snart de to grundlæggere havde forstået processen for at gøre materialerne mindre, begyndte det sande eventyr. Polumbo og Hofma begyndte at drømme om de første Mini Materials-byggesæt.

Byggesjov

Et af de første sæt, som Polumbo og Hofma lavede, var en hyldest til det legetøj, de begge havde haft som børn. “Vores første kit var en miniature-borg i cement,” siger Polumbo. “Den var perfekt til actionfigurer.”

Med det første byggesæt i ryggen, var teamet bag Mini Materials nu klart til at tage kontakt til andre byggeglade personer på nettet. “Så lavede vi en minipizzaovn af røde mursten og askeblokke,” siger Polumbo, og ovnen blev ledsaget af en realistisk miniaturepizza. Takket være byggematerialernes funktionelle natur kunne man teoretisk set godt lave en rigtig pizza i ovnen.

Mini Materials blev til ud fra den inspiration, grundlæggerne fandt i at lege med Lego som børn, men de ønskede noget, der lignede den rigtige verden mere.

Ovnen blev startskuddet til en ny runde af eksperimenter med Mini Materials i træ. “Derfra begyndte vi at lave træmøbler, såsom en havebord i træ, en bar i træ og en ladeport,” siger Polumbo.

I takt med, at Mini Materials voksede, blev Polumbo og Hofmas familier også involveret. “Vi bruger tit vores pallebordskånere og askeblokke derhjemme ved juletid, enten til hjemmelavede gaver eller som pynt i huset,” siger Polumbo. “Vi kan godt lide hjemmelavede gaver og bruger vores produkter ved mange forskellige lejligheder.”

Det har betydet meget for både Polumbo og Hofma at dele deres passion for byggeri med deres familier i hele Mini Materials-eventyret – faktisk så meget, at de finder inspiration til at skabe 20 nye Mini Materials byggesæt hvert år.

Ikke kun for børn

Noget af det, Polumbo holder allermest af, ved at skabe Mini Materials er at se, hvor meget glæde folk fra byggebranchen finder i materialerne. “Generelt sælger vi rigtig mange af vores produkter til byggebranchen”, siger han. “Det er både kunder, som får trykt deres logo på en klods og deler dem ud som forretningskort, og folk, som er gået på pension, og som ikke længere kommer ud på byggepladserne, men stadig har lyst til at bruge hænderne.”

Det har vist sig, at byggesættene fra Mini Materials har haft overraskende succes blandt pensionerede fra byggebranchen, som har lyst til at forblive i kontakt med de materialer, som altid har inspireret dem.

Polumbo siger, at han fortsat overraskes over de kreative måder, fans i alle aldre bruger Mini Materials-byggesættene på. “YouTube-kanalen DIYGarage byggede et miniatureslot med mange af vores produkter. Det er helt fantastisk,” siger han om slottet, der er gengivet i stilen fra det 19. århundrede, som den populære DIY-kanal har bygget. Der har også været overraskende stor interesse for Mini Materials fra vigtige særligt vigtige kunder. “US Navy har købt materialer til at bygge militære træningsressourcer hos os,” afslører Polumbo.

Bygningskendskab

Polumbo siger, at han elsker at se, hvordan Mini Materials er blevet en måde, hvorpå professionelle kan dele deres passion for rigtigt byggeri med yngre generationer. “Vores produktserie er god på hobbyplan til dem, der elsker at eksperimentere og have med realistiske produkter at gøre. Det bliver sværere og sværere at dele den kærlighed med kommende generationer i en meget virtuel verden,” siger Polumbo. “Vi håber, at vi fortsat kan guide og hjælpe børn med at designe og skabe realistiske bygninger.”

Miniatureladeport fra Mini Materials.

Polumbo håber, at Mini Materials-byggesættene kan være med til at give børn en alderssvarende version af de udfordringer, man møder i den rigtige byggeverden. “Det er så rigtigt, som det kan blive, uden behov for masser af plads at bygge på,” siger han. Undervisningsværdien i det, vi tilbyder, er perfekt til læring om byggebranchen. Det kræver ikke plads og penge som en rigtig byggeplads. Derudover er produkterne med skala gode til sjove matematikprojekter og arkitekturundervisning.

I sidste ende tror Polumbo på, at Mini Materials vil give unge kreative mennesker mulighed for at komme i kontakt med deres fantasi på en måde, der forhåbentlig inspirerer dem til fortsat at udforske den professionelle tilfredshed, byggebranchen har at byde på. “Jeg tror på, at verden hele tiden innoverer, og at vi gør det samme,” siger Polumbo. “Uanset hvilken branche, du havner i, så vil det ikke ændre noget ved din kreativitet. Byggemetoder ændres og tilpasser sig, og brugen af miniaturematerialer til inspiration for kreativitet og undervisning af unge mennesker vil hjælpe med at holde deres interesse for branchen.”

Elektriske byggeredskaber

Kom indenfor på det spektakulære Tottenham Hotspur Stadion i London