For Ann McNeill, grundlægger og formand for National Association of Black Women in Construction (NABWIC), starter det hele med fællesskab. Siden 1991 har NABWIC hjulpet sorte kvinder med at finde fællesskab i den til tider isolerende verden i byggebranchen.
McNeill kom ind i byggebranchen på en ukonventionel måde og var fast besluttet på at komme i kontakt med andre sorte kvinder, støtte og opmuntre hinanden gennem netværksarrangementer, mentorskab og programmer designet til at inspirere deltagernes kærlighed til byggebranchen.
En hobbypræget baggrund
McNeill startede sin karriere som kontorarbejder langt fra byggebranchen. “Jeg har en bachelorgrad i regnskab og en kandidatgrad i finansiering,” sagde hun. “Så da jeg afsluttede universitetet, begyndte jeg egentlig først at lære om byggeri, efter at min mand og jeg købte vores første hjem.”
McNeill og hendes mand blev hurtigt bidt af byggeri – en oplevelse, der fik dem til at begynde at investere i fast ejendom. “Vi købte ejendommen på den anden side af gaden, vi købte ejendommen længere nede ad gaden, og kort sagt, havde vi hurtigt tre eller fire ejendomme på samme gade, som alle var sat til salg af ejeren.”
McNeill og hendes mands nye ejendomme trængte til en kærlig hånd, og de begyndte med at lære det grundlæggende. “Vi begyndte at gå på biblioteket og lære,” sagde hun. “Og jo mere vi arbejdede på at udføre reparationer selv, jo mere indså vi, hvor mange penge vi sparede.”
McNeills passion for at træffe kloge økonomiske valg fik hende hurtigt til at søge dybere ind i byggebranchen. En dag talte hun med sin mand, som sagde, at hvis han kunne starte forfra, ville han gå på en fagskole.
“Vi havde lært, at vi skulle gå i skole og få en god uddannelse, få et godt job i en stor virksomhed,” sagde McNeill. “Men mange af de fagfolk, vi mødte, havde ikke gået på eller afsluttet universitetet. De have ikke afsluttet gymnasiet, men havde i stedet lært et fag, og det, de opkrævede os i timen, var mere, end vi tjente om dagen.”
McNeill tog sin mand på ordet og besluttede selv at gå tilbage på skolebænken. Hun gik på fagskole for at lære sit byggehåndværk fra bunden og arbejdede for en stor entreprenør, før hun startede på egen hånd som ejer af en lille virksomhed. “Jeg voksede op med en far, der ejede sin egen virksomhed, og han lærte mig at betjene store maskiner og gøre alle mulige ting,” sagde McNeill. “Så det var ikke noget usædvanligt. Det var bare endnu en ting, jeg kunne lære. Jeg har aldrig betragtet noget af det som mandligt eller kvindeligt. Jeg ville aldrig se sådan på det, for det er ikke sådan, jeg er opdraget.”
Vi skaber et fællesskab
På trods af hendes modvilje mod at lade sig begrænse af kategorier som race og køn, begyndte McNeill, som hun voksede i sin karriere, at bemærke, hvor usædvanlig hendes tilstedeværelse i byggebranchen var.
“Da jeg begyndte at rejse, indså jeg, at jeg ikke mødte særlig mange sorte kvinder, der ligner mig i forskellige brancher,” sagde McNeill. “Jeg var involveret i alle de hvide byggeorganisationer, hver og en. ABC, AGC, women in construction – you name it. Jeg var medlem af alt. Og jeg har altid bemærket i alle disse organisationer, jeg var med i, at der altid var én sort kvinde og så mig.
RELATERET:
Denne oplevelse af egen usædvanlighed fik McNeill til at begynde at lægge planer for at samle de andre sorte kvinder, hun mødte på sine rejser, for at skabe rammer for opmuntring og støtte. “Jeg begyndte at indse, at jeg bare kunne begynde med en frokost,” sagde McNeill. “Jeg kunne stable noget på benene og bare prøve at få alle sammen med til en frokost.”
McNeill inviterede 10 kvinder til at spise frokost på sit kontor, hvor de kunne diskutere tilstanden i branchen. Denne simple gestus førte til næsten øjeblikkelig vækst for NABWIC. “Én ting førte til den næste, der førte til den næste, der førte til den næste, der førte til den næste,” sagde McNeill. “Og nu er vi gået fra at spise frokost med 10 kvinder til møder i 15 byer over hele landet.”
Kontakter fører til kontrakter
Med grundlæggelsen af NABWIC var McNeills primære mål at skabe et rum, der kunne fremme samtaler, som dem hun havde ved den første frokost for alle disse år siden.
“Mit ønske er at have et sted, hvor sorte kvinder kan skabe kontakt indenfor fire forskellige områder,” sagde McNeill. “Det første er uddannelse. Vi besøger skoler og laver branchedage, mentorprogrammer for sorte piger, deltager i STEM-programmer og laver andre aktiviteter for at bringe folk sammen. Den anden søjle er sorte kvinder, der kontrollerer enhver form for indkøb i den private sektor. Den tredje er sorte kvinder i den offentlige sektor. Det vil sige sorte kvinder, der arbejder for byen, delstaten, staten, kvinderne i kongressens sorte udvalg, de sorte kvinder, der kontrollerer indkøb i disse offentlige agenturer over hele USA. Den fjerde søjle er de af os, der er i erhvervslivet eller i branchen.”
Ved at fokusere på så mange forskellige specialområder og skabe strategiske partnerskaber med andre organisationer kan NABWIC-medlemmer være stærkere sammen, sagde McNeill. “Det vigtigste er, at vi skaber forbindelser mellem de store ingeniørvirksomheder, entreprenørerne og vores medlemmer og vores kunder,” sagde hun.
Opmuntring til iværksætteri
Selvom NABWIC er dedikeret til at støtte sorte kvinder på deres professionelle rejser på de højeste niveauer indenfor byggeri og byplanlægning, sagde McNeill, at organisationen også fokuserer på at hjælpe dem, der endnu ikke har fundet vej til succes med at få et forspring.
“Det handler også om at skabe en vej for dem, der aldrig gik på universitetet eller i gymnasiet” sagde McNeill. “Fagfolk kan være i branchen og tjene gode penge. De kan være i branchen, og de kan starte en virksomhed, men de har brug for mental støtte. Du er nødt til at blive ved, du skal tro på dig selv, du skal have lysten, du har fantasi og alle disse andre principper, og når du kombinerer dem, betyder det succes.” McNeill sagde, at NABWIC hjælper med at løfte unge sorte kvinder med alternative veje til succes.
Slutteligt sagde McNeill, at hun mener, at relationer er nøglen til at tilskynde flere sorte kvinder til at komme ind i byggebranchen.
“Kontakter bliver til kontrakter på alle niveauer,” sagde hun. “Når vi har kontrakter, når vores medlemmer har kontrakter, vil vores medlemmer ansætte deres familie og venner. Når vi ikke har kontrakter, så er jeg ligeglad med, hvilken slags vej du taler om, jeg er ligeglad med et mentorprogram – det betyder absolut ingenting, hvis medlemmerne ikke har arbejde. Vi skaber et miljø, hvor disse relationer kan opbygges.”
