Beskyttelse af bygningsarbejdere i en udfordrende verden

På byggepladsen er arbejdernes sikkerhed af største vigtighed. Beskyttelsesbeklædning har udviklet sig fra enkle støvler, beskyttelseshjelme og handsker til beklædning med indbygget teknologi.

Udviklingen af personlige værnemidler

Før vi diskuterer intelligente personlige værnemidler – hvad det er, hvorfor vi bør det, og hvordan det bruges – så bør vi tage et kig på dets tidligere historie.

I hundredvis af år har folk brugt specialbeklædning for at beskytte sig mod fysisk skade, mens de passede deres arbejde, hvad end det måtte være.

Et af de tidligste og måske mest almindelige eksempler på personlige værnemidler var rustninger, som soldater brugte i gamle tider og frem til krudttidsalderen.

De første “rigtige” personlige værnemidler anses for at have været gasmasker – også kendt som åndedrætsværn – der blev udleveret til frontlinjetropper på begge sider under første verdenskrig, hvor kemiske gasangreb var almindelige.

Under anden verdenskrig var man bange for, at gas skulle bruges mod civilbefolkningen, og der blev derfor givet gasmasker til almindelige mennesker, deriblandt børn.

På arbejdspladsen er personlige værnemidler en forholdsvis ny ting. Beskyttelseshjelme blev indført i den amerikanske mineindustri i 1920’erne, og byggearbejdere begyndte at bruge lignende beskyttelseshovedbeklædning ca. 10 år senere.

Andre peger på øjenbeskyttelse, som stammer fra midten af det 19. århundrede, mens beskyttelseshandsker på samme måde som rustninger stammer tilbage til det gamle Grækenland.

Moderne personlige værnemidler i byggebranchen

Sir Robert McAlpine-sikkerhedsskilt med personlige værnemidler. Foto: Hamish Champ.

I dag tager vi det ofte for givet, når vi ser arbejdere på byggepladsen klædt i det rigtige sikkerhedsudstyr.

Hvis du ser på en hvilken som helst moderne byggeplads (se billedet), er der stor chance for, at du ser en beskrivelse af den påkrævede sikkerhedsbeklædning og personlige værnemidler: hjelme, støvler, handsker og ofte neonfarvede jakker.

Ifølge lovgivning i Storbritannien og mange andre lande skal byggearbejdere i de fleste tilfælde bære hovedbeskyttelse, men der har ikke været noget krav om, at denne beklædning skal have smart-teknologi.

Hvad er intelligente personlige værnemidler?

Hvad ligger bag det grundlæggende begreb om “intelligente” personlige værnemidler? Og hvad er de mest almindelige typer af intelligent sikkerhedsudstyr?

Udviklingen af smart-teknologi for personlige værnemidler skete som et svar fra industriledere og folk i sårbare erhverv, da de skulle have beskyttelsesbeklædning og hovedbeklædning, der reagerede på brugerens forhold og omgivelser.

Tingenes internet – eller den industrielle revolution 4.0 – har medført en langt større brug af digital teknologi på arbejdspladsen, og det gælder naturligvis også byggepladser. Det var kun et spørgsmål om tid, før det ville sprede sig fra design og planlægning af projekter med arkitektursoftware til området for arbejdstageres beskyttelse og velvære.

Med COVID-19 opstod der et behov for at være ekstra opmærksom på byggepladsen, så man undgik at komme i kontakt med andre – og det har kun bidraget positivt til promoveringen af personlige værnemidler, der reagerer på omgivelserne og på potentielle farer i nærheden.

Den “intelligente” del henviser til elektronik. Kameraer eller sensorer, der fx kan monteres på beskyttelseshjelm, og dermed spore, hvor brugeren er, og hvad vedkommende ser samt vedkommendes bevægelser.

Hvis der sker en ulykke, registeres der pålidelige data for, hvad der er sket som set af kameraet, der sendes tilbage til det centrale informationspunkt, der enten kan være entreprenørens kontor eller et sted på selve byggepladsen.

Hvad kan intelligente personlige værnemidler og sensorer gøre?

Intelligente personlige værnemidler – og deres fordele – er langt mere end bare en hjelm. Observatører bemærker, at høreværn og ansigtsmasker kan forbedre kommunikationen i støjende omgivelser eller i miljøer med lav sigtbarhed.

Sensorer i intelligente personlige værnemidler kan forbindes med køle- og varmeelementer og justeres efter kroppens og den ydre temperatur, og det kan være en afgørende hjælp under en farlig situation.

Lockout-anordninger kan forhindre udstyrsrelaterede skader med en stopanordning, der aktiveres med laser, og sensorer, der er indlejret i tøjet, som kan overvåge for elementer som gas, kemikalier, varme, lyd og stød. Sensorerne kan derefter advare tilsynsførende om farerne.

Andre bærbare intelligente personlige værnemidler omfatter bælter og armbånd, hvoraf bl.a. armbånd kan have temperatur- og pulssensor samt teknologi med panikknap, hvis brugeren skulle komme i problemer.

Fagfolk overvejer også de udfordringer, som intelligente personlige værnemidler kan støde på. Med de mange data, der bliver indhentet, kan der fx være problemer ift. arbejdstagerens privatliv. Hvis en ulykke finder sted på trods af intelligente personlige værnemidler, hvad så? Og hvordan kan medarbejderne overtales til at gå med denne type teknologi, vel vidende at alle deres bevægelser overvåges?

Man kunne forestille sig, at de fleste arbejdere ikke ville have noget problem med at tage dem på, da de jo er på arbejde og intet anet, men det er stadig et problem.

Hvad er udfordringerne ved brug af intelligente personlige værnemidler?

Andre udfordringer i forbindelse med implementeringen af intelligente personlige værnemidler nævnes i artiklen ‘The Potential of Implementing Smart Personal Protective Equipment (PPE) To Minimize Work Related Injuries in Construction Sites’ , der taler om de høje priser ved køb af denne type teknologi, kompleksiteten omkring installation og overvågning samt vedligeholdelsesomkostninger.

“Som med andre højteknologiske produkter kan den uvante brug af produktet og besværligheder med at bære og bruge intelligente personlige værnemidler skabe modstand,” tilføjes det i artiklen.

Alligevel er potentialet i forbindelse med intelligente personlige værnemidler ikke til at benægte, og udbredelsen af teknologien er kun stigende. Fortune Business Insights forudsiger, at det globale marked for teknologien omkring intelligente personlige værnemidler forventes at vokse fra 3,13 mia. USD i 2021 til 9,05 mia. USD i 2028. Det er en gennemsnitlig vækst på 16,4 % i løbet af denne syvårige periode.

Fortune fortsætter med at sige: “Med smart-teknologi har personlige værnemidlers rolle ændret sig … de kan nu varetage miljøovervågning, brugernes sundhedstilstand, kommunikation i realtid, smarte sikkerhedsløsninger og mange andre fordele.”

Artiklen hævder også, at udover at beskytte de enkelte arbejdere kan intelligente personlige værnemidler også øge produktiviteten. Det vil uden tvivl være sød musik i ørerne på kunder, som gerne vil se deres projekter udført effektivt med minimalt eller intet affald, reducerede omkostninger og kortere leveringstider.

Sådan kan Tingenes internet hjælpe byggebranchen