Problemet med beton

Derfor tager eksperterne et nyt kig på et af byggebranchens mest anvendte materialer
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Beton, et af de ældste byggematerialer, der er brugt af enhver civilisation siden det gamle Rom, er fortsat et grundlæggende materiale i det moderne byggeri. Mange eksperter siger, at beton er det næstmest almindeligt brugte materiale på jorden efter vand.

“Beton har mange egenskaber, der er ganske bemærkelsesværdige,” siger dr. Emanuela Del Gado, der er professor ved Georgetown University og undersøger komplekse materialer som beton ved hjælp af en kombination af statistisk mekanik og computermodellering. “Tænk på, at man tager et pulver, blander det med vand, og ved stuetemperatur bliver det til noget, der har konsistens som sten. Efter et par timer kan man nærmest gå på det.”

Bortset fra at det er nemt at anvende, så gør betonens materielle egenskaber det også uundværligt i moderne byggemetoder. “Selvom det bliver meget kompakt,” siger Del Gado, “beholder det et netværk af meget fine porer i forskellige størrelser, og disse porer er meget vigtige for isolering, både termisk isolering og lydisolering samt modstandsdygtighed over for det omgivende miljø.” Det er egenskaber, der gør det uundværligt i planlægningen og opførelsen af de fleste strukturer.

Betons kulstofaftryk

Men betonens store udbredelse har en miljømæssig pris. Beton er en stor kilde til niveauet af kuldioxid i atmosfæren og bidrager med, hvad nogle estimerer til at være så meget som 8 % af verdens menneskeskabte emissioner af gassen. “Beton er ikke nødvendigvis særlig slem med hensyn til kulstofproduktion,” siger Del Gado. “Det er, fordi vi bruger så meget af den.”

Produktionen af cementpulver, som skal blandes med malet kalksten og vand for at producere beton, medfører kulstofproduktion på hvert trin af produktionen. “Fremstillingen af klinker, der er hovedingrediensen i cement, kræver, at kalksten opvarmes til meget høje temperaturer i cementovnen,” siger en talsmand fra den schweiziske multinationale byggematerialevirksomhed LafargeHolcim Ltd. “Dette får kalkstenen til at afkarbonisere, og det er denne kemiske reaktion, der er ansvarlig for 60 % af kulstofudledningen ved fremstillingen af almindelige klinker. Fossile brændstoffer, der bruges til at opvarme ovnen, producerer også CO2-udledninger.”

Del Gado siger, at nogle af kulstofudledningerne forbundet med fremstillingen af beton skabes gennem yderligere betragtninger, såsom de fossile brændstoffer, der er nødvendige for at transportere materialerne til byggepladser over hele verden, såvel som påvirkningen fra de enorme mængder energi, der bruges af betonindustrien. “Groft sagt svarer et ton cement til et ton CO2,” siger Del Gado. “Og vi anvender adskillige milliarder ton beton hvert år.”

Hos LafargeHolcim har virksomheden siden 1990 haft fokus på bekæmpelse af de miljøproblemer, der er forbundet med betonproduktion. De siger, at de er stolte over at være en af de mest kulstofeffektive producenter på markedet.

“Vi fortsætter med at formindske vores kulstofaftryk ved at reducere vores klinker-til-cement-forhold og forbruge mindre energi pr. ton færdigt produkt ved at anvende alternative brændstoffer og forbedre effektiviteten af vores processer,” siger talsmanden fra LafargeHolcim og tilføjer, at virksomheden fokuserer en stor del af sin forsknings- og udviklingsproces på at skabe løsninger med formindsket kulstofudledning på alle trin af betonfremstillingsprocessen.

Et af de seneste resultater af denne indsats er et partnerskab med Solidia Technologies om at skabe det, som talsmanden beskriver som “et nyt bindemiddel produceret ved lavere temperaturer og ved hjælp af en anden kemisk reaktion, som genererer 30 % mindre CO2 end almindelig Portland cement.” Talsmanden fortsætter: “Solidia cement hærder ved hjælp af tilsætning og absorption af CO2 via en patenteret hærdningsproces, der formindsker det samlede kulstofaftryk med op til 70 %.”

En kompleks løsning

For Del Gado repræsenterer Solidia – såvel som andre lignende materialeorienterede løsninger på problemet med beton og kulstofproduktion – et skridt i den rigtige retning. “Ideen med at bygge med cement, der kan absorbere og opbevare CO2 under hærdningen, er interessant,” siger DelGado, “fordi den viser, at folk tænker på, hvordan man betaler prisen for det faktum, at man bruger et materiale, der har stor påvirkning på miljøet. Jeg synes, det er en interessant løsning.”

Del Gado mener dog, at hvis branchen virkelig ønsker at forpligte sig til at reducere kulstofpåvirkningen fra betonfremstilling, skal der større ændringer til på lovgivningsmæssigt niveau samt en ændring i samfundets tankegang, når det handler om, hvordan branchen behandler emner som sikkerhed og bæredygtighed.

“Hvis man vil løse dette problem, findes der ikke en enkelt løsning på det hele,” siger Del Gado. “Der skal forskes mere i, hvilke løsningerne der findes. Og det er det, jeg gør. Dette er min måde at prøve at løse problemet på. Men det er blevet meget klart, at vi er nødt til at kombinere dette med politiske handlinger som kulstofafgifter og ændringer i byggeregulativerne.”

Som talsmanden fra LafargeHolcim tilføjer, har opmærksomhed på CO2-emission fra beton en effekt langt udover miljøpåvirkningen fra fremstillingsprocessen alene. “Anvendelse af CO2-reduceret beton hjælper med at afkarbonisere hele værdikæden i byggeriet,” siger talsmanden. “Det kan gøre en kæmpe forskel, da det rapporteres, at 40 % af de globale CO2-udledninger kommer fra byggesektoren.”

Kombinationen af ny teknologi med fokus på at skabe en stærk lovgivningsmæssig ramme ser ud til at være nøglen til at reducere kulstofpåvirkningen fra en af verdens ældste og mest effektive byggeteknologier.

Deltag i samtalen om, hvordan byggeriet bliver mere bæredygtigt