I juli 2019 viste en undersøgelse foretaget af nonprofitorganisationen Climate Central og teknologifirmaet inden for fast ejendom Zillow, at mange af de højeste tal for nybyggeri i USA befinder sig på de samme steder, som også er mest udsatte for oversvømmelser på grund af stigende vandstand i havene, som er forårsaget af klimaforandringer.
Selvom dette naturligvis stiller spørgsmål til den menneskelige psyke, udgør det også en interessant teknisk udfordring: Hvis folk insisterer på at bo i nærheden af vand, hvorfor ikke bo på det?
Tidligere i år begyndte FN’s Human Settlements Programme teoretisk at udforske potentialet for “bæredygtige flydende byer.”
Selvom denne tankegang kan virke usædvanlig, vil menneskeheden sandsynligvis have behov for nye boligløsninger i fremtiden, især når klimaforandringerne fortsætter med at eskalere.
Husbådens historie
Flydende huse er med sikkerhed ikke noget nyt. Husbåde har eksisteret i hundredvis af år. Men i den seneste tid er bygherrer begyndt at indarbejde bæredygtige fremgangsmåder i byggeriet i projekter af størrelsesordenen af hele nabolag, der kunne fungere som modeller for bedre måder at bo nær Jordens kystområder.
Mange af disse fremskridt er kommet fra Holland, hvor omkring en tredjedel af landet ligger under havoverfladen. Tidligere i år i det nordlige Amsterdam begyndte beboerne at flytte ind i et flydende byggeri kaldet ”Schoonschip.” Kvarteret, der består af 46 hjem fordelt på 30 unikke bygninger, skylder hovedsageligt dets eksistens til sin grundlægger, tv-producent Marjan de Blok, som blev inspireret af ideen, efter at hun interviewede Pauline Westendorp, en lokal energirådgiver, i 2008.
På det tidspunkt var Westendorp leder af et bæredygtigt husbådområde kaldet geWoonboot. “Det var denne livsstil, jeg selv ønskede,” sagde de Blok. “Så selvforsynende og uafhængig. Og så føltes det bare dejligt at være på en båd.”
De Blok gik sammen med flere venner og kolleger, der delte hendes vision for et mere bæredygtigt liv på vandet, men der ville gå mere end et årti med forhandlinger med myndighederne og andre interessenter, inden projektet kunne bringes til live.
Husbåd: fast ejendom eller ej?
Koen Olthuis, grundlægger af det hollandske arkitektfirma Waterstudio.NL, der har specialiseret sig i flydende strukturer og hjulpet med at bringe Schoonschip til live, sagde, at den slags kompleksitet er typisk, når man har med flydende fast ejendom at gøre.
En del af problemet: Er en husbåd fast ejendom?
“Hvis [myndighederne] kalder det en båd, kan de ikke opkræve skatter, men de kan begrænse lejemålet til 10 eller 15 år, så de kan slippe af med dem efter noget tid,” sagde Olthuis. “Hvis de kalder det fast ejendom, kan de opkræve skatter fra det, men så er det meget svært at bryde eller ændre situationen.”
I henhold til mange landes lovgivning må fast ejendom ikke være flytbar, hvilket betyder, at man ikke må lave om på sit flydende boligkvarter, hvis man ønskede at klassificere det som fast ejendom. “Teknologien findes, men for kommunerne er det meget vanskeligt at vælge, hvad man skal gøre,” sagde Olthuis.
At få styr på disse juridiske spørgsmål har været en stor udfordring for Olthuis og andre, der arbejder på at gøre flydende arkitektur til hvermandseje, men der er også tekniske udfordringer. Blandt dem: Hvordan afbalancerer man en flydende, tre-families bolig, hvis kun én af familierne er flyttet ind?
“På landjorden betyder det ikke noget, hvis man flytter rundt på møblerne eller bringer et klaver ind i huset,” sagde Olthuis. “På vandet kan man godt forestille sig, at hvis naboen begynder at bringe en masse vægt ind, vil huset komme ud af balance.”
Hvor kan huse flyde?
I Schoonschip bruger husene ballasttanke, der kan fyldes med vand til at udligne vægtforskelle – det er noget, man har lært gennem tidligere fejl. Olthuis sagde, at disse fremskridt er typiske for den modenhed, han har set inden for flydende boligers udvikling i de sidste to årtier.
Med hensyn til hvor man kan bygge et flydende boligkvarter, anbefaler Olthuis gamle havne, der ikke længere er i brug. Disse steder har normalt indbygget beskyttelse mod bølger, såsom bølgebrydere eller moler. De har som regel også eksisterende infrastruktur, der gør det lettere at fastgøre husene på deres plads. Prisen på fast ejendom på land kan være astronomisk i centrum af mange moderne byer, hvilket kan gøre byggeri i en byhavn til en økonomisk attraktiv mulighed.
“I centrum af Amsterdam er vandet langt mere overkommeligt at købe,” sagde Olthuis. “Man betaler mindre for vandet, end man gør for en kvadratmeter land.”
Imens myndighederne finder ud af, hvordan de skal håndtere forviklingerne med flydende beboelse, sagde Olthuis, at han forventer at se disse boligkvarterer blive mere dynamiske og modulære – de vil kunne skifte form efter behov for at tilpasse sig sæsonbestemte beboere eller nye bygninger som flydende drivhuse eller svømmebassiner.
Olthuis sagde, at han også arbejder på at gøre bedre brug af strukturer, der findes under vandlinjen og endda vandet selv. Da vand er ekstremt modstandsdygtigt over for temperaturændringer, kan det bruges til passivt at nedkøle hjemmene om sommeren og varme dem op om vinteren. Der er også strømme i vandet, der kan udnyttes til elektricitet.
”Arkitektens rolle er ikke kun at tegne et pænt billede, men også at forstå økosystemet og vandets fysik samt at kende regler og love og forstå økonomien. Det er et ganske forskelligartet spektrum, vi arbejder med,” sagde Olthuis.
For de Blok føltes det at flytte ind i sit flydende hjem som en drøm, der gik i opfyldelse. Hun håber, at alle 46 boliger vil være fyldt inden januar 2020. Fordi alle husene er forbundet – både gennem deres unikke bæredygtige natur og gennem deres elektriske netværk – er følelsen af fællesskab stærk, sagde de Blok.
“Alle har deres eget job, deres eget liv, deres egen familie,” sagde de Blok. “Men når solen skinner, mødes man på molen, og når man har problemer, kalder man på sin nabo, og når man skal låne en hammer, er den lige ved hånden. Vi deler virkelig alt.”
