Sophie Drury: Højt til vejrs i byggebranchen

Bluebeam har talt med byggeleder Sophie Drury hos Mace om, hvad hun elsker ved sit job, hendes erfaringer fra sit arbejde i den britiske byggebranche, og hvordan man kan tiltrække flere kvinder til branchen
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Byggebranchen i Storbritannien beskæftiger ifølge myndighederne over 3 millioner mennesker, men mindre end 20 % af dem er kvinder. Virksomheder får i stigende grad øjnene op for, at mangfoldighed – og endnu vigtigere, repræsentation – kan gøre en stor forskel på effektiviteten i en organisation. Det er ikke anderledes for byggeriet. 

Tilstanden bliver bedre, da flere kvinder ønsker at komme ind i branchen. Byggebranchen tilbyder en karriere uden sidestykke for dem, der ønsker at udnytte de muligheder, de får tilbudt. 

Bluebeam har talt med Sophie Drury, der er byggeleder for storentreprenøren Mace, som i øjeblikket arbejder på firmaets East Village-projekt i det østlige London. The Built Blog talte med hende om hendes job, hendes erfaringer fra branchen, og hvordan flere kvinder kan tilskyndes til at følge hendes eksempel. 

HC: Kan du forklare din jobfunktion? 

Sophie Drury: Jeg arbejder i en forretningsenhed i Mace, der hedder Mace Tech, som leverer løsninger til byggeri af højhuse. Jeg er en del af skal- og kerneteamet, og jeg er byggeleder på et 30-etagers højhus, som bliver bygget i East Village, der er en del af den gamle London Olympic Village fra 2012 i Stratford i det østlige London. 

HC: Beskriv en typisk arbejdsdag 

Sophie Drury: Det er almindeligt byggelederarbejde. Dagen starter med noget, der kaldes “den gyldne time”, hvor man bruger den første time på at gå rundt på byggepladsen og ser på den og sørger for, at alle kommer sikkert i gang med arbejdet, og at alle er klar til dagen. Og i løbet af dagen handler det så om at måle fremskridt, holde øje med kvalitet og sikkerhed og planlægge det arbejde, der skal udføres.  

HC: Hvad tiltrak dig til at arbejde i byggebranchen? 

Sophie Drury: Min far arbejdede med landmåling, da jeg var ung. Under min opvækst kom jeg rundt til mange byggepladser, og jeg har altid været interesseret i, hvordan ting bliver sat sammen. Min gudfar er arkitekt, og det er dybest set grunden til, at jeg endte med at læse arkitektur på Manchester University. Men det var ikke rigtig noget for mig. Jeg elsker at kunne sige, at jeg har bygget noget på Londons skyline, og jeg mente ikke, at det var noget, jeg ville kunne gøre i lang tid, hvis jeg valgte arkitekturruten. Jeg syntes, at hvis man kommer ind i byggebranchen, bliver man langt mere involveret, og man kan levere meget mere.  

HC: Hvordan kom du til at arbejde for Mace? 

Sophie Drury: Jeg boede i Australien i en periode, og da jeg kom tilbage til Storbritannien, fik jeg et vikarjob hos Mace. Efter seks måneders arbejde med administration indså jeg, at det var et meget varmt og indbydende sted at være. Der findes mange stereotype holdninger om, at byggebranchen er et vanskeligt sted for kvinder at arbejde. Men i de syv år, jeg har arbejdet for Mace, har jeg næsten aldrig følt andet, end at jeg var en del af en tæt forbundet familie.  

HC: Hvad kan du lide ved dit arbejde? 

Sophie Drury: Jeg synes, at det at arbejde i byggebranchen for en stor entreprenør nok er et at de mest interessante jobs, man kan have. Jeg er i gang med mit fjerde projekt, og jeg har lavet så mange forskellige ting i branchen, som jeg ikke ville have oplevet andre steder. Jeg har haft “vugge til grav”-projekter, så man lærer at købe pakker, sundhed og sikkerhed, at bygge kældre og at lave anlægsarbejde. Man laver altid noget forskelligt. Der er altid mere at lære. Og ikke to dage er ens. 

HC: Føler du, at du bliver behandlet anderledes, fordi du er kvinde? 

Sophie Drury: Nej, det gør jeg ikke. Kvinder kan have en anden tilgang til et problem, men vi tilbyder mangfoldighed, og det er godt for den branche, vi er i. Der findes nogle mennesker, der bliver lidt kølige ved udsigten til en kvinde på byggepladsen, men når projektet er afsluttet, er det en helt anden sag. Så ser de anderledes på tingene. Men vi forsøger at få flere mennesker – mænd og kvinder – til at komme ind i branchen, og det er vigtigt. 

HC: Er spørgsmålet om kvinder i byggeriet vigtigt? 

Sophie Drury: Det er det, men jeg ønsker ikke, at emnet er altafgørende. Ja, det er vigtigt for mig, når jeg er ude og forsøger at opfordre andre mennesker til at komme ind i branchen. Jeg repræsenterer fremtiden, for flere kvinder vil komme til at arbejde i denne branche. Men i det daglige arbejde ønsker jeg blot at blive set som en person, der arbejder i byggebranchen og er god til det, jeg gør.  

HC: Hvorfor skal kvinder overveje en karriere i byggebranchen? 

Sophie Drury: Der findes så mange muligheder i denne branche. Man kan gøre næsten alt. Den ene uge bygger man måske en boligblok, og den næste arbejder man måske et andet sted på en bro eller en tunnel. Det, man får mulighed for at lave på byggepladsen, er ting, som man aldrig ville få mulighed for bag et skrivebord på et kontor dagen lang. Og man kan rejse næsten alle steder hen i verden i denne branche. Når jeg gik rundt i East Village, da jeg først kom hertil – det var for fem år siden – var her stille. Der var ingen mennesker, og der var ni færre bygninger. Når jeg går gennem East Village med mine venner nu, er der alle disse bygninger. Jeg peger på noget og siger: “Det er min kran” eller “Jeg har bygget det der!”, og det er helt fantastisk. Det er meget morsomt. 

HC: Hvad kan man gøre for at opmuntre flere kvinder til at komme ind i branchen? 

Sophie Drury: Vi bruger meget tid på at tage ud til skoler og forklare, hvad vi laver i byggebranchen. Vi vokser op med alle disse fordomme om, hvad piger kan, og hvad drenge kan, og hvad de forventes at gøre. Meget af arbejdet på skolerne er designet til at hjælpe med at nedbryde fordommene. Når vi taler med disse piger om vores arbejde, spørger de: “Hvad er det helt præcist, du laver?”. Og når man så forklarer det, ser vi ofte en lille lyspære blive tændt over deres hoveder, hvor de tænker: “Ah, det er rigtig sejt.”

Kvinder i byggebranchen er ikke en døgnflue