Eftersom 2020 har gjort, at vi mere end nogensinde før lægger vægt på fysisk og psykisk velbefindende i alle rum fra boliger til butikker, er det ikke overraskende, at der er kommet øget fokus på biofilt design. Når man med vilje forbinder mennesker med naturoplevelser, reduceres stress, og opfattelsesevnen og humøret forbedres.
Men det er ikke det hele. I den nye bog “Nature Inside: A Biophilic Design Guide” udgiver forfatterne Bill Browning og Catherine O. Ryan omfattende forskning, der viser, at biofilt design ikke kun forbedrer trivslen, men også bæredygtigheden og tallene på bundlinjen. Bogen indeholder adskillige casestudier sammen med designværktøjer og rådgivning om, hvordan man omsætter biofile principper til praksis.
Bluebeam Built Blog talte for nylig med Browning, som også er grundlægger af designkonsulentfirmaet Terrapin Bright Green om de videnskabelige og forretningsmæssige fordele ved biofilt design. Her er et kig på, hvordan biofilt design forbedrer resultaterne på hospitaler, kontorer og skoler.
Det giver hurtigere helbredelse inden for sundhedsvæsnet
En krop, der er stresset af faktorer som dårlig belysning, støj og indespærring i et kunstigt miljø, er længere om at blive helbredt ifølge “Nature Inside”, der refererer til adskillige videnskabelige undersøgelser. “Det tidlige arbejde med fordelene ved biofilt design havde fokus på patienternes udsigt fra hospitalssengen,” siger Browning. “Forskelle i resultaterne fra patient til patient kunne kun forklares med udsigten fra sengen.”
Billedet over denne artikel viser, hvordan arkitekter fra HOK og CPG gav alle senge på Ng Teng Fong General Hospital i Singapore udsigt til grøn natur gennem lodrette vinduer, der vender ud mod små tropiske taghaver.
Roger Ulrichs undersøgelse fra 1984 “View through a window may influence recovery from surgery” viste, at 23 kirurgiske patienter, som blev tildelt stuer med vinduer, der havde udsigt til træer og buske, havde kortere postoperative ophold, krævede mindre smertestillende medicin og havde en mere positiv indstilling (ifølge deres sygeplejersker) end 23 lignende patienter på lignende stuer med udsigt til en murstensvæg.
[SE OGSÅ: Her kommer Nordamerikas største levende mur]
Andre fordele, der underbygges af forskning, omfatter lavere blodtryk og hjertefrekvens, en reduceret mængde stresshormoner, større komfort og forbedret generel sundhed. Selv et billede eller en video af et naturligt landskab kan give en positiv effekt.
De designfaktorer, der er mest undersøgt inden for sundhedspleje, er helbredende haver og kontrolleret adgang til dagslys ifølge “Nature Inside”. Begge dele giver mulighed for målbart at forbedre resultaterne. Men det er ikke kun patienter, der drager fordel. Personalet oplever også nedsat stress og øget arbejdsglæde, og familie og venner nyder deres besøg mere.
Inspirer til kreativitet og produktivitet på arbejdspladsen
Arbejdspladserne fortsætter med at udvikle sig fra rækker af skriveborde på kontorerne i 1950’erne over de små kuber i 1980’erne til de senere års åbne kontorlandskaber. Men COVID-19-pandemien har fået nogle til at betvivle, hvorvidt åbne kontorlandskaber er sunde. “Hvis du har god ventilation, er åbne kontorer ikke mindre sikre end lukkede rum,” siger Browning. “Selvom vi ser folk opsætte plexiglasskærme som en midlertidig løsning, er en del af idéen med det åbne kontor at tilskynde til samarbejde og deling af god energi.”
Åbne områder giver potentiale – et biofilt designmønster, der giver et uhindret udsyn over større afstand til overvågning og beslutningstagning. Men for megen åbenhed kan skabe stress. Kontorerne har også brug for tilflugtssteder i form af individuelle lokaler og æggestole for at beskytte medarbejderne mod travlheden og den megen aktivitet.
Måske er det mest generende problem i åbne kontormiljøer den distraherende støj i form af telefoner, der ringer, kontormaskiner, der larmer, kolleger, der taler sammen. Det kan nedsætte produktiviteten drastisk. “Der er stor forskel på akustik og psykoakustik,” forklarer Browning. “Akustik siger noget om, hvilke materialer der kaster lyden tilbage eller absorberer den, hvor høj lyden er, og hvilke lyde, der når dit øre. Psykoakustik er din lydopfattelse og fortæller dig, hvad du rent faktisk hører. Det er fordi, din hjerne filtrerer det input, den skal behandle.”
Når en opgave først er afbrudt, tager det i gennemsnit 23 minutter at komme tilbage i den igen. Selvom hvid støj kan være meget effektiv til at maskere lyd, kan den også irritere lytterne over tid og faktisk øge deres stress og utilfredshed. Men mennesker har især fornemmelse for naturlyde. Sammenlignet med konventionel hvid støj øger naturlige lydbilleder faktisk ydeevnen og giver en større opfattelse af velvære.
Naturlige vandlyde, specielt en sagte rislen fra et lille vandløb, er noget af det mest effektive. Faktisk fungerer vand bedre end fire andre lyde i forbindelse med seriel tilbagekaldelse og kreativ tænkning. På et kontor med 100 ansatte svarer et minuts uproduktiv tid pr. medarbejder pr. dag til 18.000 dollars om året i spildt medarbejderkompensation ifølge statistiske data fra 2017 fra den amerikanske arbejdsstyrelse, U.S. Bureau of Labor Statistics. Introduktion af naturlige lyde på arbejdspladsen kan give et solidt resultat ud fra et økonomisk synspunkt.
Tilskyndelse til indlæring i skolen
Allerede i 1837 ønskede den tyske underviser Friedrich Fröbel at pleje børn på samme måde som planter i en have – oprindelsen til det tyske begreb “børnehave”. De fleste skoler i det 20. århundrede havde dagslysoplyste godt ventilerede lokaler med vinduer, der kunne åbnes og lukkes, med udsigt til træer, skyer, sol og regn. Men i 1960’erne begyndte det amerikanske uddannelsessystem at opfatte den slags som distraktioner.
Nyere forskning peger imidlertid på det stik modsatte. Dagslys og udsigt til verden udenfor giver en enorm indflydelse på kognitiv udvikling og præstation. “En undersøgelse af 2.600 grundskolebørn i Barcelona uden hensyntagen til demografi viste, at børn på skoler med større udsigt til trætoppe havde en betydelig forbedring i deres kognitive udvikling i løbet af skoleåret,” siger Browning. Undersøgelsen af grønne områder viste forbedringer i arbejdshukommelsen og en forbedret opmærksomhed.
Også de ældre elever præsterer bedre. En undersøgelse af indretningen på gymnasier bekræftede, at større eksponering for naturen har en positiv indflydelse på skolegangen, eksamen og planer om at læse videre på en højere læreanstalt eller universitetet, hvilket også påvirker økonomiske og sociale resultater senere i livet.
Resultat bestemmer design
Når man skaber et biofilt design til et givent miljø, “ønsker man at sikre mange og vedvarende naturoplevelser i løbet af dagen,” siger Browning. Selvom fokus har tendens til at være på det visuelle pga. den store del af hjernen, der er afsat til synet, “kan man opnå meget større effekt, hvis man bruger flere sanser samtidigt.” Det er her, magien sker.
I en tidligere bog beskrev Browning og hans medforfattere “14 Patterns of Biophilic Design“, men tilføjede et nyt mønster, “Awe”, til “Nature Inside”. “Vi finkæmmer løbende videnskabelige studier fra forskellige områder, og dem kan vi nu omkode til 15 naturoplevelser i et bebygget miljø.” Det betyder dog ikke, at alle mønstre skal bruges på én gang.
“De valgte mønstre bør primært afhænge af formålet,” siger Browning. “Bestem, hvilket resultat du vil opnå, hvilket mønster du vil implementere, og fokuser derefter på at gøre det rigtig godt.”
