På trods af ændrede befolkningsmønstre og effekten af COVID-19-pandemien fortsætter byer over hele verden med at vokse, hvilket lægger pres på evnen til at huse befolkningen.
I årtier har begrænsningen af tilgængelig jord medført en vækst af højhuse i tætte bymiljøer, og for mange af dem, der ønsker at udvide deres eksisterende boliger, fører stien ofte nedad.
Den underjordiske livsstil er blevet en “ting” for den rige husejer i storbyen. Den nye æra med “superkælderen” har været her i et stykke tid, hvor nogle luksusbyggerier rækker to, tre, endda fire etager ned med ekstra soveværelser, vinkældre, fitnesscentre, biografer og endda swimmingpools.
Men hvis man ser bort fra megakældre, hvad så med boliger bygget 100 % under jorden? Hvad er fordelene og ulemperne ved at leve et underjordisk liv, og hvor kompleks er leveringen af sådanne hjem?
Fakta og fiktion
Mange af os vil have stødt på Bilbo Sækker, helten fra “Hobbitten”, der boede i et hobbit-hul, der var gravet ind i siden af Højen for enden af en vej i Herredet.
I den virkelige verden har folk levet under jorden i mere end et årtusinde. I regionen Kappadokien i det, der nu er Tyrkiet, mener forskere, at en underjordisk by kaldet Derinkuyu var hjemsted for omkring 20.000 mennesker i det sjette århundrede e.Kr.
Desuden har folk i generationer boet i huler eller huller gravet ind i sten og bjergskråninger.
Tag for eksempel Naours i Frankrig, som oprindeligt var et stenbrud i romertiden, men senere udviklede sig til et underjordisk samfund af sikkerhedsmæssige årsager – middelalderen kunne være en farlig tidsalder – som husede omkring 3.000 mennesker.
Så er der Matmata i Tunesien, hvor nogle af landsbyboerne bor i hjem, der er udhulet i siderne af en stor grav. Fans af “Star Wars” vil være bekendte med Matmata som rammen om Luke Skywalkers hjem i de tidlige gentagelser af filmserien.
Hvilken byggemæssig tilgang bør man benytte?
Når det gælder bygning af et underjordisk hus, er der en række forskellige tilgange, selvom brugen af træ reelt set udelukkes på grund af dets tendens til at rådne, hvilket gør beton blandt de eneste brugbare muligheder.
Byggede huler kræver omfattende udgravning og tunnelbygning i jorden, hvilket kan være meget dyrt og potentielt farligt på grund af risikoen for, at væggene kollapser under udgravning, hvis de ikke er afstivet ordentligt.
“Cut and cover”-teknikken involverer til gengæld samling af forstøbte betonbeholdere, som er store nok til at bo i, og som leveres til en lokalitet og derefter nedgraves.
Jordvoldsboliger er boliger bygget på land, omkring hvilke et lag jord opbygges, så det effektivt er dækket, med undtagelse af hoveddøren.
En anden teknik benytter stolper, afstivningsplader og store polyethylenplader. Disse boliger bygges ved at lave udgravninger i jorden, som stolper nedsættes i. Afstivningsplader fastgøres derefter mellem stolperne og jorden, og polyethylenplastplader (til vandtætning) placeres bag afstivningen.
Uanset hvilken tilgang, der benyttes, har en underjordisk bolig brug for den samme forsyning, strøm, ventilation og opvarmning som en overjordisk bygning, men har brug for ekstra materialer ud over behovene hos et “normalt” hus.
En dyr indsats
Det betyder, at det bliver dyrt. Marcos Martínez Euklidiadas ved Carlos III-universitetet i Madrids ingeniørafdeling sagde: “Når du bygger under jorden, skal du gøre alt det, du allerede gør over jorden, og derefter tilføje de omkostninger og den indsats, der er forbundet med at grave.”
Dette afskrækker ikke folk fra at kaste sig ud i det. Opfinderen/billedhuggeren William Lishmans underjordiske hjem i Port Perry i Canada bestod af et netværk af stålspær dækket af spraybeton og tjære med et ekstra lag plast til vandbeskyttelse.
Disse blev sænket ned i jorden, dækket af tørt sand og derefter et lag af gummi for at give det mere beskyttelse mod vandindtrængning.
Hjemmets kapsler, som er modulære, er bygget i slutningen af 1980’erne og har fremhævede buede vægge og lofter, som giver strukturel integritet, og Perspex-kupler monteret i lofterne for at lukke dagslys ind.
Selvom den indledende investering kan være betydelig – Lishman sagde, at det kostede 60.000 USD “bare for at sætte betonen ind” – er der en økonomisk genvinding via den isolering, som boligerne har under jorden.
Fordele ved at gå under jorden
En af de største fordele ved underjordiske boliger vedrører energibesparelserne. Et skøn tyder på, at da sådanne boliger drager fordel af geotermisk masse og varmeudveksling – al den naturlige isolering – sparer de omkring 80 % i energiomkostninger, forbliver kølige om sommeren og varme om vinteren.
Der er også privatlivsaspektet. Ifølge det amerikanske ingeniørfirma BE Structural, “når folk ikke kan se dit hjem fra jordoverfladen, har du så meget privatliv, som du nogensinde kunne ønske dig eller have brug for. Det at have et privat og roligt udendørsområde er en af de bedste fordele, folk får med specialdesignede underjordiske boliger.”
Sikkerhed er endnu en fordel. Ligesom underjordiske atombunkere og forsvarsanlæg er boliger bygget under jorden næsten uigennemtrængelige.
Ulemper og minusser
Der er ulemper ved den underjordiske livsstil. For det første er udsigten ikke-eksisterende, så hvis du elsker at nyde landskabet, er det underjordiske liv muligvis ikke noget for dig.
Den amerikanske regerings energiministerium fremhæver de vigtigste ulemper ved underjordisk boligbyggeri, som er de umiddelbare omkostninger, hvilket ifølge dem kan være op til 20 % højere end et konventionelt hus.
Der er også det “højere niveau af vedligeholdelse, der kræves for at undgå fugtproblemer, både under byggeriet og i løbet af husets levetid”, og der kan være problemer med at få et realkreditlån.
Alligevel er der dem, der mener, at undergrunden kan blive et af de sikreste steder for nogle mennesker at bo, eftersom klimakrisen stadig forværres.
Den underjordiske levevis appellerer måske ikke til alle. Presset fra det moderne liv kan dog meget vel drive flere af os under jorden i de kommende år – et scenarie, som fremsynede arkitekter, byplanlæggere og bygherrer bør være forberedte på.
