Hvad er Bluebeam Revu?

Bluebeam Revu gør det muligt for arkitekter, ingeniører og andre i byggebranchen at dele og foretage ændringer i data- og informationsudvekslinger om et projekt fra start til slut, hvilket øger effektiviteten og sikrer kvaliteten hele vejen igennem processen
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Bluebeam Revu er et førsteklasses softwareværktøj til PDF-markeringer og samarbejde, udviklet af Bluebeam i 2002. Det bruges af arkitekter, ingeniører, bygningsarbejdere, specialentreprenører og mængdeberegnere til at indsamle og vurdere data og informationer hele vejen igennem et byggeprojekts livscyklus.

Medarbejderne i byggebranchen står over for en række udfordringer, når deres projekter skal færdiggøres. Revu kan hjælpe med at overkomme mange af disse ved hjælp af PDF-filer – det åbne filformat, som alle i branchen kan bruge og få adgang til (se nedenfor). 

Revus værktøjer er specielt udvalgt til bygge-, arkitektur- og ingeniørbranchen, så folk kan udføre deres arbejde bedre og mere effektivt.

Let at bruge 

Softwaren er nem at bruge, pålidelig og har vist sig at være omkostningseffektiv. Undersøgelser tyder på, at brugen af Revu kan give 60 % tidsbesparelserprojektgranskning, mere end 80 % hurtigere mængdeberegninger og skøn og gør det muligt at lave 90 % hurtigere tilsynsrapporter.

Mens flere og flere britiske virksomheder nu er begyndt at bruge Revu, har softwaren været brugt i USA i årevis. Programmet sparer tid for kunder, skaber effektivitetsgevinster og giver generelt virksomhederne mulighed for at få udrettet mere – bedre og hurtigere  

Tag eksempelvis Professional Underground Services (PUS), et forsyningsselskab med base i Oregon. 

Virksomheden er specialiseret i grønne løsninger og fik et tilbud om at opgradere vandforsyningen til 147 beboelsesvogne på en nærliggende campingplads. 

Kortlægningen af de eksisterende vandledninger var ufuldstændig, men ved at bruge Revus overlejringsfunktion kunne PUS spore placeringen af det eksisterende netværk og kickstarte moderniseringen af systemet.

Ved hjælp af Revus markeringsfunktioner kunne PUS angive, hvor fortovene var, hvor man skulle placere passende skiltning, hvor man skulle installere varmtvandshaner og udblæsningsventiler, hvor man skulle bore, og hvilke linjer der skulle være servicelinjer, og hvilke der skulle være sidelinjer.

Et job, der muligvis ville have taget et ingeniørfirma mellem seks og ni måneder at gennemføre, blev afsluttet på kun tre måneder. “Uden Revu ville projektet overhovedet ikke kunne gøres færdigt,” siger Nathaniel Wilson, assisterende projektleder hos PUS. 

Arbejdsgange for alle opgaver i et byggeprojekt 

Revu omfatter alle faser i et projekt: fra start til projektgranskning, udbudsgennemgang og byggepladslogistik til mangelgennemgang, projektoverdragelse og bygningsvedligehold. Det gør det muligt for mennesker over hele verden – og på tværs af tidszoner – at se og markere et dokument samtidigt, som hvis de sad omkring et bord i det samme rum.

En vigtig ting ved Revu er, at data kan redigeres, organiseres og administreres i Bluebeam-softwaren. Den integrerede annotationsliste har samme funktionaliteter som et regneark, som f.eks. Microsoft Excel, inde i PDF-filen, hvilket giver brugerne mulighed for at filtrere markeringer efter emne, sortere noter, tildele ansvar og oprette deres egne tilpassede skabeloner.

Da disse ekstra data er gemt inden for rammerne af PDF-filformatet, kan de redigeres og administreres. Revu udnytter dette, så brugerne kan maksimere produktiviteten, øge projektforudsigeligheden og reducere risikoen til et minimum.

Revu er specifikt designet til at imødekomme behovene i byggebranchen, da de indbyggede værktøjer og funktioner giver brugerne det, de har brug for til at udføre deres job hurtigere og mere effektivt.  

Til de mere tekniske brugere har Revu flere funktioner og større funktionalitet designet til specifikke arbejdsgange, hvoraf værktøjssæt, visuel søgning, sammenligning af dokumenter og grupperede hyperlinks er de vigtigste eksempler. Det er takket være disse branchespecifikke værktøjer, at mange fagfolk inden for byggebranchen går over til at bruge Revu som deres standardsoftware. 

Brugerne kan tilpasse grænseflade- og brugerprofiler ved at oprette en standardiseret værktøjskasse til at gemme regelmæssigt anvendte markeringsværktøjer og branchespecifikke ikoner i og sammenligne dokumenter ved at overlejre tegninger og let spotte eventuelle ændringer. Annotationslisten hjælper også med at holde styr på alle kommentarer og markeringer, der er noteret på plantegningerne, så man sikrer, at brugerne kan sortere, filtrere og få fuld gennemsigtighed med hensyn til, hvem der har gjort hvad, hvornår og hvor.

Der er også AutoMark-funktionen, som giver brugerne mulighed for automatisk at omdøbe alle sideetiketter ved hjælp af bogmærker eller et sideområde samt 2D- og 3D PDF-oprettelses-plugins til integration med designsoftware.  

Studio i Revu giver brugerne mulighed for let at invitere teammedlemmer fra hele verden til sikkert at samarbejde i realtid og tilvejebringer et centralt sted, hvor projektteams kan oprette, granske, kommentere, ændre og opdatere de samme filer samtidigt.  

Studio-sessioner giver op til 500 samtidige brugere mulighed for at kunne kommentere og deltage på en hvilken som helst plantegning, hvilket sætter fart i kommunikationen gennem hele forsyningskæden. Selv partnere, der ikke har Revu, kan få adgang til og bruge softwaren til at deltage i projekter, overholde tidsfrister og budgetter samt hjælpe de forskellige teams med at holde samme fodslag.  

Kundeoplevelse 

Mange virksomheder har draget fordel af at bruge Bluebeam Revu. Det Dublin-baserede ClearTech Engineered Solutions begyndte at bruge programmet til at fremskynde firmaets projektberegninger og endte med at halvere den tid, man brugte på projektgranskning. 

Dokumentsammenligninger plejede at tage en halv arbejdsdag, mens virksomheden ved brug af Revu har reduceret dette til kun 25 minutter.

ClearTechs afkast på sin investering i Bluebeam har også været imponerende, og virksomheden voksede med 50 % efter at være blevet digital. Omkostningerne kan lettere spores, hvilket øger muligheden for at levere nøjagtige og rettidige tilbud.

Firmaet bruger også Revu til at fastlægge centrale præstationsindikatorer (KPI’er) for medarbejderne på byggepladsen for at se, hvor længe hver opgave tager. 

ClearTechs administrerende direktør, Feargal Cleary, siger, at hans firma med Revus hjælp fik en “nøjagtig forståelse af, hvad vi forbruger på byggepladsen, hvad der bruges, hvad der er behov for, og hvad vi skal bestille. Vi bruger denne indsigt på kontoret til at planlægge og afgive ordrer”. 

Hvad indeholder Bluebeam Revu?

Revu findes i tre udgaver, der er tilpasset behovene i en række projekterings- og byggeprocesser.

Revu Standard. Revu Standard er den essentielle løsning til intuitiv 2D- og 3D-PDF-markering, redigering og samarbejde. Den indeholder 2D- og 3D-PDF-markeringer, annotationsliste, værktøjskasse, muligheden for at sammenligne dokumenter og måleværktøjet.

Revu CAD. Ud over standardfunktionerne omfatter Revu CAD plugins til 2D- og 3D-PDF’er samt batchoprettelse. 

Revu eXtreme. Bluebeams “fineste” system, Revu eXtreme, byder på både standard- og Revu CAD-funktioner plus automatisk formularoprettelse, batchlink, batchmellemlæg, OCR, batchsignering og -stempel samt mængdelink. 

Merværdi 

Ved at bruge Revu og gå digitalt kan fagfolk inden for byggebranchen skabe betydelige forbedringer i alle deres arbejdsgange, øge produktiviteten, nedbringe risici og omarbejde og forbedre projektets forudsigelighed. Revu sørger for, at de forskellige teams er ajour under projekteringsprocessen, hjælper med at få projektet til at skride fremad i byggefasen og bevarer vigtige projektdata ved overdragelse, hvilket sikrer ansvarligheden hele vejen igennem. 

Og da Revu er en nem løsning at udrulle og skalere for virksomheder, der ønsker at tage første skridt på deres digitale rejse, kan de forskellige teams komme i gang efter minimal træning og vil hurtigt kunne opleve mærkbare resultater, herunder øget effektivitet i arbejdsgangen, højere produktivitet, forbedret beslutningstagning, øget ansvarlighed og betydelige besparelser i tid og penge. 

Og takket være Studio i Revu kan projektdeltagere samarbejde i realtid og få adgang til og arbejde på de samme plantegninger overalt i verden. 

Derudover udvikler Bluebeam løbende sine produkter baseret på feedback fra kunderne. 

Der er endda en praktisk produktforslagsfunktion, hvor kunderne kan anmode om, at nye elementer integreres i produkterne – alt sammen en del af Bluebeams indsats for altid at tilbyde service i verdensklasse. 

For at finde den udgave, der passer til dig, kan du bruge Bluebeams nyttige produktvælger

Er Bluebeam Revu nyt for dig?