Laserscanning har aldrig været bedre – men udbredelsen går langsomt. Hvorfor?

Reality capture-teknologien, der bruges i opstartsfasen til at modellere en bygning, har aldrig været mere nøjagtig, men udbredelsen støder på modstand

Video produceret af Justin Hearn

Laserscanning er en af de mest præcise metoder til reality capture i byggebranchen.  

Teknologien gør det muligt for entreprenører og designere at registrere de færdigbyggede dimensioner via “punktskyer”, der kan importeres direkte i designprogrammer til øjeblikkelig brug, hvilket reducerer de nødvendige timer til at opmåle et byggeri manuelt samt forbedrer nøjagtigheden, hvilket i sidste ende mindsker behovet for dyrt omarbejde. 

På trods af præcisionen og effekten ved laserscanningsteknologien er den stadig stærkt underudnyttet i byggebranchen, ifølge Matthew Byrd, direktør for Nexus 3D Consulting i Boise, Idaho. ”Mit gæt lige nu ville være, at 10 % af det samlede marked aktivt bruger disse teknologier,” sagde han.  

Hvorfor? 

Årsagerne er mange, sagde Byrd, hvis firma er specialiseret i at implementere løsninger til 3D-reality capture og geospatial teknologi på byggeprojekter i hele USA.  

Entreprenører, der har prøvet laserscanningsteknologi, har tidligere haft en dårlig oplevelse. 

”Der mangler uddannelse, så mange mennesker køber bare den nyeste, billigste teknologi, der er på markedet og bruger den uden at undersøge det først,” sagde Byrd. “Så folk er bange for at prøve det igen.” 

Dette er grunden til, at Byrds firma tager oplysning af byggesamfundet om fordelene ved laserscanning alvorligt. Nexus 3D er ikke kun en laserscanningstjenesteudbyder, men de har også en relateret medieenhed, Reality Capture Network, der udgiver podcasts med ekspertinterviews til at hjælpe branchen med bedre at udnytte teknologien.  

Mange entreprenører og andre byggefirmaer har ikke den supplerende teknologi til at understøtte laserscanning.  

Selvom de ønsker at anvende laserscanning, har de fleste virksomheder ikke den rette interne teknologiske infrastruktur til at behandle dataene korrekt.  

”Den computerkraft, der er nødvendig til behandling af større punktskyer og laserscanningsdata, er tre gange større, end de fleste virksomheder bruger lige nu,” sagde Byrd, “fordi de bruger typiske CAD-computere. Og disse data er omfattende. De er tunge. Det kræver en masse processorkraft. Det kræver lang tid, og det kræver meget lagerplads.” 

Startomkostningerne ved en laserscanner er høje. 

Selvom korrekt brug af en laserscanner måske sparer en for udgifter i det lange løb takket være den forbedrede dataindsamling og nøjagtighed, kan indkøbsprisen resultere i prisforskrækkelse. 

”Laserscannere i sig selv er ikke superbillige,” sagde Byrd. ”Det er ikke alle og enhver, der ønsker at gå ud og købe en til en pris på alt fra 120.000 kr. til 730.000 kr., afhængigt af behovene i din branche, dit projekt og nøjagtighed. Der findes mange forskellige typer scannere, så der mangler oplysning om, hvilken scanner der passer bedst til det enkelte firma. ”  

Arbejder videre 

På trods af den ikke overvældende udbredelse, sagde Byrd, at flere byggefirmaer bør overveje at bruge teknologien under opstartsfasen – også selvom de har haft en dårlig oplevelse.  

Ofte vil lidt mere oplysning og viden om, hvordan man bruger og fortolker teknologien korrekt, hjælpe et langt stykke hen ad vejen til at udnytte den bedre. ”Der er mange mennesker, der har fokus på at forsøge at udbrede viden og uddannelse om laserscanning, fordi værdien er der,” sagde han.  

Desuden, sagde Byrd, forventer han at se reality capture-teknologien fortsætte med at udvikle sig i andre former, som gennem droner, håndholdte enheder og robotter. ”Vi har set robothunde med scannere på,” sagde Byrd. “Jeg ser virkelig for mig, at teknologien fortsætter med at blive udbredt yderligere.” 

Kan automatisering forbedre produktiviteten i byggebranchen?