Sådan gør Studio-sessioner godkendelse af BIM-koordinering lettere

Godkendelse af BIM-koordinering over e-mail er for besværligt og tidskrævende. Spar tid, og få ro i sindet ved at flytte arbejdsgangen til en Studio-session i Revu
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Bygningsinformationsmodellering (BIM) er kritisk i opstarts- og byggeprocessen. Det lader de forskellige entreprenører og underleverandører såvel som projekteringspartnere og bygherrer på et projekt forberede sig bedst muligt før og under et byggeri og koordinere alle elementer, der i sidste ende skal installeres på tværs af alle byggefagene.

Det vigtige ved BIM er at sikre, at alle handelspartnere, efter hver fase, zone, etage eller område er modelleret, koordineret og så tæt på 100 % fri for overlap som muligt, kan underskrive koordineringspakken rettidigt og på en ordnet måde.

Traditionelt sker denne godkendelsesproces over e-mail eller via en anden transaktionel envejskommunikationskanal, fortæller John Reinhardt, VDC-chef og pladschef hos Flint Builders Inc., der er baseret i Roseville, California.

“Der fandtes virkelig ikke andre måder at håndtere det på end at sige: ‘Hej, her er dokumentet. En person fra hvert team underskriver det, og hvis der er problemer, skal I svare til alle,'” siger Reinhart.

Ydermere siger Reinhardt, at det ikke er ret længe siden, at man eksporterede eventuelle overlap fra Navisworks til et Microsoft Excel regneark, som blev sendt via e-mail til teammedlemmerne, så de kunne se på det og arbejde ud fra det. Denne proces gjorde det op til folk som Reinhardt at konsolidere teammedlemmernes ændringer manuelt gennem e-mailkommunikation. “BIM-teknologien er kommet langt,” siger Reinhardt.

Så kom Studio-sessioner

På det seneste kan denne godkendelsesproces for BIM-koordineringen dog ske på en mere effektiv og strømlinet måde takket være en eksponentiel udvikling inden for byggeteknologien.

For Reinhardt og andre fagfolk i byggeindustrien, der er begyndt at bruge Bluebeam Revu til at redigere, markere, administrere og kommunikere i og om plantegningsdokumenter, er Studio-sessioner blevet standardløsningen ved godkendelse af BIM-koordinering.

“Studio er generelt et godt værktøj til dokumenter, som man ønsker at distribuere og samle alle kommentarer og andre ting relateret til dokumentet på ét sted,” siger Reinhardt. “Hver gang jeg har muligheden, eller jeg har noget, jeg skal have gennemgået, og det er et dokument, bruger jeg Studio, for det er ganske enkelt nemmere.”

Ved at oprette en Studio-session i Revu, uploade alle dokumenter til godkendelse og give forskellige teammedlemmer tilladelse til at deltage og samarbejde i en session bliver den engang så besværlige proces med at sende og modtage vidt forskellige godkendelser via e-mail eller anden manuel kommunikation pludselig strømlinet, hvilket resulterer i tidsbesparelser og simplificering for den person, der er ansvarlig for at indsamle alle godkendelserne.

“Med Studio kan folk gå ind og indsætte markeringer eller yderligere undtagelser og derefter skrive under på det,” siger Reinhardt. “Derefter får jeg besked, eller jeg kan bare åbne det og se, hvem der har skrevet under, og hvem der ikke har.”

Reinhardt siger, at brugen af Studio-sessioner i Revu til godkendelse af BIM-koordinering har gjort hans arbejde nemmere. “Det er ikke noget fancy eller vildt,” siger Reinhardt, “men det er det, jeg har fundet frem til, er det bedste værktøj til at distribuere og registrere vores godkendelsesark. Og jeg gentager bare processen – efterhånden som vi gennemgår første, anden, tredje og fjerde etage på en model, sender vi også disse dokumenter ud gennem Studio.”

Sparer tid og giver ro i sindet

Reinhardt siger, at flytningen af godkendelsesprocessen af BIM-koordinering til Studio-sessioner ikke nødvendigvis reducerer den tid, han bruger på arbejdsgangen samlet set. “Hvis alle deltager i Studio-sessionen, og alle indsætter markeringer, er jeg stadig nødt til at konsolidere dem,” siger Reinhardt.

Det, der i sidste ende sparer ham tid, er at have alle de efterspurgte ændringer på ét sted i stedet for at lede efter kommentarer, ændringer og godkendelser i forskellige e-mails fra teammedlemmerne.

“Jeg afsætter som regel omkring en uge,” siger Reinhardt om den tid, det typisk tager at sende og koordinere alle BIM-godkendelserne. “Men tidligere, via e-mail, kunne det tage op til tre uger at få et dokument godkendt.”

“Det er naturligvis en skønsmæssig vurdering,” tilføjer Reinhardt med henvisning til en typisk tidsramme for godkendelse, “men traditionelt kunne det tage op til tre uger. Nu afsætter jeg kun en uge, fordi jeg har noget, jeg kan spore det med i Studio-sessioner.”

Fordi godkendelse af BIM-koordineringen sker så tidligt i den overordnede tidslinje for et byggeprojekt, er et præcist leveringstidspunkt for godkendelserne typisk ikke superkritisk, siger Reinhardt. Der findes dog nogle tilfælde, hvor timingen af BIM-godkendelsen er vigtigere afhængigt af det udstyr, der skal bruges på nogle projekter.

“I disse tilfælde gør den ene uge i stedet for tre uger en stor forskel,” siger Reinhardt.

Let for slutbrugerne

Endelig, udover at Studio leverer en nemmere godkendelsesproces for BIM-koordineringen for folk som Reinhardt, der styrer og koordinerer arbejdsgangen, så giver Studio samlet set en bedre arbejdsgang for slutbrugerne.

“Ingen oplever problemer,” fortæller Reinhardt om slutbrugernes tilvænning til den forbedrede godkendelsesproces i en Studio-session. “De klikker bare på linket, kommer lige derind og ved, hvad de skal gøre. Det tog ikke lang tid at lære.”

“De fleste i branchen bruger i forvejen Bluebeam,” konkluderer Reinhardt.