Foretag en internetsøgning på aktuelle trends inden for næsten enhver branche – finansielle tjenester, produktion, dagligvarehandel – og du vil se, at de førende meningsdannere er fokuserede på teknologisk disruption, der er de ændringer, der sker ved indførelse af ny og generelt digital teknologi.
Hvis din virksomhed er fokuseret på infrastrukturprojekter, spørger du måske: Hvorfor gør vi stadig tingene på samme måde som for 30 år siden?
Arkitekter og ingeniører udnytter digital designteknologi i en grad, hvor den revolutionerer måden, hvorpå disse fagfolk arbejder. Men leverandører til infrastrukturprojekter har hårdnakket modstået forandring. Indførelse af teknologi er langsomt og svært i byggeriet.
Det langsomme tempo for indførelse af teknologi i infrastrukturprojekter har fanget opmærksomheden hos World Economic Forum, der er en global organisation, som blev dannet i 1971 til at rette fokus hos offentlig-private partnerskaber mod verdens største og mest ømtålelige problemer. WEF’s årlige konference i Davos i Schweiz tiltrækker statsoverhoveder, direktører og førende tænkere, hvis udtalelser får global opmærksomhed.
En af dette års erklæringer er, at infrastrukturen på verdensplan er “en af de mindst digitalt transformerede sektorer i økonomien,” og at den ligger bag andre brancher med hensyn til innovation.
Tankelederne i Davos ser den digitale transformation, der finder sted på tværs af brancher, som en “fjerde industriel revolution,” og WEF har siden 2018 kæmpet med spørgsmålet om, hvorfor sektoren for infrastruktur ser ud til at stå udenfor.
Indkøbsprocessen sakker bagud
WEF opretholder adskillige minitænketanke, som det kalder Global Future Councils. Ifølge Joe Losavio, der administrerer WEF’s Global Future Council on Infrastructure og dets Infrastructure 4.0-initiativ, er en central begrænsning for indførelse af teknologi de fastlåste indkøbsprocesser, der bruges af interessenter inden for infrastrukturen. “Indkøbsprocesserne og værktøjerne har ikke fulgt med udviklingen af de teknologier, der nu evalueres for at blive indført,” sagde Losavio.
“En del af årsagen er den måde, vi finansierer infrastruktur i modsætning til den måde, vi finansierer teknologi på,” tilføjede han. “Teknologi er generelt egenkapitalfinansieret, og infrastruktur er gældsfinansieret. Finansiering af teknologi har udviklet sig hurtigt. Gældsfinansiering for infrastruktur har ikke.”
Losavio skelner mellem offentlig infrastruktur og bygninger. “Arkitekter, ingeniører og byggeledere opfører en bygning med en kunde fra den private sektor i tankerne,” sagde han. “Kunden og slutbrugeren er ofte den samme. Det er ikke nødvendigvis tilfældet med infrastruktur, hvor den umiddelbare kunde er myndighederne.”
På grund af de store finansielle risici, der er forbundet med indkøb til infrastruktur, har markedet for store projekter ikke været så modtageligt for teknologisk disruption fra nye deltagere som andre industrier, såsom finansielle tjenester. Indkøb til infrastruktur er en lang proces, der er underlagt offentlig finansiering, og barriererne for få adgang for innovative iværksættervirksomheder er høje.
Industry 4.0-initiativet har identificeret en række problemer, der har stået i vejen for både virksomheders og myndigheders indførelse af ny teknologi, og det er i gang med at samle en liste med disse hindringer. “Det bygger på arbejde, vi tidligere har lavet med vores Global Future Council on Infrastructure,” sagde Losavio.
Tilskyndelse til disruption
Som teknokrat med en avanceret grad i internationale relationer er Losavio specialist i Internet of Things and Urban Transformations-teamet hos WEF.
I november 2019 udgav WEF en hvidbog med titlen “Transforming Infrastructure: Frameworks for Bringing the Fourth Industrial Revolution to Infrastructure.” Et af hovedspørgsmålene, der blev stillet, var: Hvordan fremmes teknologisk disruption for infrastrukturens områder, som ingen har ansvaret for? Og hvordan kan den offentlige sektor fremme innovation inden for teknologi og samtidig beskytte intellektuel ejendomsret?
“Vi valgte teknologi til infrastruktur som vores hovedfokusområde, og i starten tænkte vi, at vi ville undersøge, hvordan man kunne skabe et innovationsfremmende miljø. Vi kom ud af det med erkendelsen, at innovation i sig selv ikke var problemet. Problemet var indførelse af innovationerne. Vi samarbejdede med Global Infrastructure Hub, der er G20’s vidensgruppe for infrastruktur.”
Group of Twenty er et internationalt forum for offentlige myndigheder og centralbankchefer fra 19 lande samt EU. “Når G20 mødes, og de ønsker oplysninger om infrastruktur, så de kan formulere politik, giver de Global Infrastructure Hub til opgave at frembringe disse oplysninger til dem,” sagde Losavio.
En væsentlig konklusion har været, at indkøb til infrastruktur har været uforholdsmæssigt fokuseret på, hvad der skulle bygges, i stedet for på det problem, som projektet skulle løse.
“Traditionelt siger vi, at ‘Vi befinder os på en halvø, og der ligger en ø ud for kysten. Byg en bro dertil ved hjælp af mursten, der er så høje og så lange,'” sagde Losavio. “Vi ønsker at tilskynde mere resultatorienterede indkøbsmodeller. Vi ønsker en model, der siger: ‘Vi skal fra denne halvø til denne ø. Kom tilbage med nogle idéer med rigtig gode business cases.'”
Der findes formelle modeller, der tilskynder denne resultatorienterede tankegang – hvor man tænker på omkostninger i hele projektets livscyklus, i stedet for kun at gøre det for starten, sagde Losavio.
Retningslinjer og casestudier
Infrastructure 4.0-teamet arbejder på at opliste barriererne for indførelse af teknologi i infrastrukturprojekter og skabe retningslinjer på højt niveau for at overvinde disse barrierer. Det er et igangværende arbejde.
“Vi arbejder også på at skabe en samling af casestudier,” sagde Losavio. “En af de ting, vi har set som en hæmsko, er, at mange mennesker siger, ‘Infrastruktur er stort, dyrt og politisk og samfundsmæssigt følsomt, så vi vil ikke være de første, der prøver noget nyt. Vi vil se, hvordan andre har gjort det.'”
Samlingen af casestudier vil befinde sig hos Global Infrastructure Hub med base i Sydney, Australien og satellitkontor i Toronto, Ontario. “Når vi har det samt retningslinjerne, kan vi arbejde sammen med branchen og de offentlige myndigheder og gøre materialerne relevante for dem,” sagde Losavio.
Visse brancher er bedre til indkøb end andre. Innovative idéer har det med at filtrere over fra yngre brancher – eller fra brancher, der oplever disruption – til gammeldags virksomheder. Mange virksomheder har kæmpet med at tiltrække nye medarbejdere, som kunne medbringe nye måder at tænke på. Denne træghed påvirker hele brancher.
Disse barrierer kan være lavere i nogle lande. “Colombia er et marked, hvor både den offentlige og den private sektor har forsøgt at være mere innovative,” sagde Losavio. “De har forsøgt at påbyde brugen af bygningsinformationsmodellering (BIM) på de infrastrukturprojekter, som de gennemfører. Så de er ret fremadtænkende med hensyn til dette.”
‘Traditionelt siger vi, at ‘Vi befinder os på en halvø, og der ligger en ø ud for kysten. Byg en bro dertil ved hjælp af mursten, der er så høje og så lange.’ Vi ønsker at tilskynde mere resultatorienterede indkøbsmodeller. Vi ønsker en model, der siger: ‘Vi skal fra denne halvø til denne ø. Kom tilbage med nogle idéer med rigtig gode business cases.’
Joe Losavio, WEF’s Global Future Council on Infrastructure
Losavio citerede også Storbritanniens Building Schools for the Future-program. “En ny skole i London skulle erstatte to andre skoler. De havde behov for at bygge hurtigt, og de skulle bruge pladsen på en original måde,” sagde Losavia. “De fandt et firma, der anvendte konstrueret, lamineret træ, der hurtigt kunne samles på stedet. Den innovation lod dem opfylde deres tidsplan. Det var et rigtig godt eksempel på, hvordan en resultatorienteret indkøbsmodel kan føre til indførelse af ny teknologi.”
En nulstilling af udviklingen
Losavios team arbejdede sammen med de saudiske myndigheder – Saudi-Arabien var vært for den seneste G20-konference – fordi saudierne er stærkt fokuserede på infrastrukturforbedringer. “I Davos i 2020 foreslog vi at lancere Infrastructure 4.0,” sagde Losavio. “Det skulle være lanceret i marts, men som alle andre ting, der skulle være startet i marts, blev det forsinket. Faktisk har det lige haft sin første workshop i oktober.”
Losavio bemærkede, at pandemien havde medført en nulstilling af den måde, som verden tænker på udvikling på.
“Infrastrukturen efter COVID-19 vil blive anderledes end det, vi hidtil har bygget,” sagde Losavio, “og tidspunktet for at forstå, hvordan vi kan bruge infrastruktur til at opnå mere inkluderende og bæredygtige resultater efter COVID-19, er faktisk lige nu.”
