Det vigtigste første trin til at opnå et vellykket projekt er at have nøjagtige dimensioner/”som udført”-tegninger af de faktiske forhold på byggestedet. Ved store komplicerede jobs vil det være dyrt og næppe nøjagtigt at sætte et team arkitekter og håndværkere til at håndopmåle eksisterende forhold. Branchens tillid til nøjagtige bygningstegninger er nødvendig for entreprenører og underleverandører, så de kan planlægge og indkøbe materialer i præcise mængder. Det er en tidskrævende proces, og der kan laves menneskelige fejl hele vejen igennem.
I dag har mange hovedentreprenører skåret ned på disse omkostninger, samtidig med at de stadig reducerer senere omarbejde ved at bruge moderne opmålingsudstyr, som ofte kaldes “reality capture.” Hvis ethvert design – enten i hånden eller med et program – repræsenterer, hvad en bygning skal blive til, så viser reality capture, hvad en bygning virkelig er.
Den nye standardpraksis?
Jared Stoffan, virtuel byggeleder hos HITT Contracting Inc. og ekspert i VDC og BIM, forklarede, at reality capture er enhver form for digital opmåling, enten via laserscanninger eller via fotogrammetri, der resulterer i en digital model i 3D af en bygning eller en byggeplads.
“Jeg tror, at reality capture er ved at blive standardpraksis for de fleste hovedentreprenører,” sagde Stoffan. “De er i stand til at sikre, at det, man viser i BIM, faktisk også vil fungere, så man kan slippe for omarbejde og mindske risici.”
Omkring 30 % af et byggeri består af omarbejde. Det tegner sig for ca. 5 % af budgettet for en typisk bygning. “Hvis vi skærer det ned med bare lidt, så hjælper vi virkelig os selv,” sagde Stoffan.
Laserscanning er en populær og den mest præcise metode til reality capture. Der findes flere producenter af laserscannere på markedet, og de fortsatte teknologiske fremskridt har bragt priserne ned. Det er ved at være så økonomisk overkommeligt, at også små og mellemstore arkitekt- og entreprenørfirmaer kan retfærdiggøre investeringen.
De opmålte dimensioner kan indsamles med helt ned til 1,5 millimeters nøjagtighed. Disse punktskyer kan importeres direkte i designprogrammer til omgående anvendelse. Reduktionen af timer, der bruges på opmåling, og den øgede præcision gør indkøbet af en laserscanner og uddannelse af medarbejdere til et fornuftigt valg. Tilpasning af arbejdsgange og træning i de nye værktøjer kan opnås på så lidt som seks måneder til et år.
Fotogrammetri, der typisk ses i forbindelse med droneflyvninger over store byggepladser eller svært tilgængelige steder, er også populært. Fotogrammetri er ikke så præcist som laserscanning, men det kan tage billeder af langt større områder end laserscannere.
Stoffan beskrev et projekt, som han afsluttede, hvor brug af en laserscanner var afgørende for renovering af et dagcenter. Stoffan og en kollega foretog scanninger over og under loftet i løbet af otte timer på en lørdag. Samme dag forsøgte et team på 10 arkitekter og ingeniører at foretage en manuel opmåling ved hjælp af målebånd og notesblokke.
Stoffan sagde, at han vidste, at teamet måtte bruge “hvem ved hvor lang tid på at overføre deres data til en AutoCAD-fil” og det med tvivlsom nøjagtighed. På den anden side kunne Stoffans data – en punktsky, der var indsamlet ved hjælp af flere scanninger på forskellige steder i dagcenteret – med lethed hentes ind i enhver modelleringssoftware. Da han var færdig, kunne han indlæse sine data direkte i designprogrammer, klar til gennemgang mandag eftermiddag.
Man sparer tid og penge
Stoffan gav et andet godt eksempel på en mulighed for at se, hvor værdifuld laserscanning kan være sammenlignet med traditionel opmåling. Når en laserscanning er færdig, kan den overlejres med arkitekt- og ingeniørmodeller.
Stoffan gav et eksempel fra et andet projekt, han laserscannede. “Vi havde laserscannet tagkonstruktionerne på dette projekt, og med BIM-koordinering kunne vi se, at de præfabrikerede 14-tommers rør ikke ville fungere, som de var designet,” sagde Stoffan.
Modellen fra reality capture var ikke blot mere præcis end en traditionel opmåling, men Stoffan sammenlignede den med arkitektens tegninger og modeller for at se, om tegningerne passede til den eksisterende infrastruktur.
Korrektionen blev estimeret til at spare projektet for fire-fem dages omarbejde og 13.200 kr. ved at justere rørene i forhold til tagkonstruktionen. Et andet problem forhindrede koldtvandsrør i at passere gennem en trappeopgang, hvilket Stoffan vurderer ville have kostet op til 66.000 kr. at lave om på under renoveringen.
Større opgaver og mere komplicerede byggepladser har endnu større muligheder for besparelser, også selvom reality capture først bliver brugt under byggeriet i stedet for inden.
Stoffan beskrev en renovering af et hospital, hvor hans team ikke fik adgang til byggepladsen, før nedrivningen var færdig, og byggeriet var begyndt. “Vi fik ikke mulighed for at foretage nogen verifikation på stedet,” sagde Stoffan, “og tegningerne af den forrige bygning indeholdt ikke nogen (tidligere) renoveringer.”
Til Stoffans overraskelse opdagede hans team, at hospitalet havde indbyggede stålbjælker, som ikke fandtes på nogen af tegningerne. Derudover viste laserscanningerne, at VVS-designet ikke ville fungere, som det var vist i byggedokumenterne. Heldigvis kunne teamet dokumentere dette i tide, så designteamet kunne iværksætte et redesign af de påvirkede områder.
Hvis du nogensinde har fundet en fejl på en tegning eller arbejdet ud fra en forældet plan, kan du forstå, hvordan reality capture medfører fordele for alle i arkitekt- ingeniør- og entreprenørbranchen. At lave laserscanninger af et virkeligt, faktisk sted og forvandle disse data til en korrekt dimensioneret bygningstegning giver mulighed for at lave design, der kan konstrueres med sikkerhed.
Det giver mulighed for samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører og underleverandører, og det afværger ekstraomkostninger med besparelser til følge for alle de involverede parter i projektet.
