Alle kender til mængden af plastikaffald, der forurener verdenshavene, landområder og bymiljøet.
Over 800.000 ton plastik smides hver dag ud rundt omkring i verden, herunder plastikflasker, plastikposer, emballagematerialer og brugt fødevareindpakning. Dette affald ødelægger byer, strande, floder og oceaner, beskadiger dyrelivet og skaber enorme logistiske problemer for dem, der skal rydde det hele op.
Indsatsen for at lære forbrugere og detailhandlere, hvordan de på en ansvarlig måde bortskaffer plastikaffald, er blevet intensiveret i de seneste år, og genbrugsprogrammer er blevet rullet ud over hele verden med forskellige grader af succes.
Takket være arbejde udført af interessegrupper og dygtige mærkevareproducenter er nye og innovative måder at håndtere plastikaffaldet på blevet godt omtalt, og topmoderne tøjkollektioner og førende træningssko bliver fremstillet af sådant genbrugsmateriale.
Veje af genbrugsplastik
Hvor omdannelse af genanvendt plast til tøj og sko er en marketingchefs drømmekampagne, findes der nogle mindre oplagte steder, hvor sådant affaldsmateriale ender: veje.
Denne praksis ser ud at være startet i Indien for omkring 20 år siden, da lokale arbejdere brugte smeltet affaldsplastik til at udføre kortsigtede reparationer af huller på nogle af landets motorveje.
Virksomheder i Storbritannien, USA og Europa har været hurtige til at springe på ideen ved hjælp af deres egne teknologier til at omdanne plastaffald til et fyldstofprodukt til vejbelægningsmaterialer, især bitumen – det sorte smeltede materiale, der bruges i asfalt og holder vejbelægningen sammen, når den er lagt.
En af de mest aktive af disse virksomheder i Storbritannien er MacRebur. Firmaet har hovedsæde i Lockerbie i Skotland, og siden 2016 har de hjulpet lokale myndigheder i hele Storbritannien og i Europa med at lægge asfalt på vejstrækninger, der er langtidsholdbare og robuste, og som anvender betydelige mængder plastaffald, der ellers ville være endt på lossepladsen eller forbrændingen.
Ifølge virksomheden forbruger hver kilometer vej af genanvendt plastik, der anlægges ved hjælp af deres produkter, det, der tilsvarer vægten af 684.000 flasker eller 1,8 millioner engangsposer.
Udbredelse af budskabet
MacRebur har arbejdet med en række lokale kommuner på veje, der havde brug for en ny overfladebehandling, hvor virksomheden brugte sit plastaffaldsmateriale. I 2017, i Dumfries & Galloway i det sydvestlige Skotland, arbejdede virksomheden med asfaltproducenter og belægningsentreprenører for at hjælpe med at lægge nyt slidlag på en 900 m strækning af A709.
I 2018, længere væk i den hollandske by Dwolle, lavede et firma ved navn Plastic Road en cykelsti på 30 meter ved hjælp af modulære sektioner, der indeholder affaldsplast svarende til 218.000 plastikkrus eller en halv million kapsler fra plastflasker.
Og i USA bruger firmaet Technisoil også smeltet plastaffald som en form for fyldstof til bitumen og hævder, at resultatet har mellem to og tre gange længere levetid end standardbitumen, samt at det er mere fleksibelt og tolerant end standardbeton.
Technisoil siger også, at de bruger cirka 2.300 kg genbrugt PET-plastik pr. amerikansk mil på tosporet vej, hvilket svarer til omkring 395.000 plastikflasker.
Ligesom der findes dem, der advarer om, at tøj fremstillet af affaldsplastik ikke er løsningen på forureningsproblemet, findes der også nogle, der er bekymret for, at brug af plastaffald i renoverede stier og kørebaner blot gemmer en bunke problemer til senere på grund af skabelsen af mikroplast, som kan opstå fra belægningsmaterialet, når kørebanen slides ned ved konstant brug.
Et mikroproblem?
Det er et potentielt problem, som mange rundt om i verden er opmærksomme på. En rapport om plast, der bruges til vejbygning, udgivet af Austroads, som er det organ, der repræsenterer transportselskaber i Australien og New Zealand, sagde, at da brugen af veje med genbrugsplast i regionen stadig var noget nyt, var der behov for mere arbejde for at vurdere miljøpåvirkningen.
“I mellemtiden ville det være fornuftigt at anvende forsigtighed, indtil der er foretaget tilstrækkelig forskning til at vise, at vejprojekter, der bruger genanvendt plast i forskellige former, ikke vil resultere i mikroplastforurening af vandmiljøet,” hedder det i rapporten.
Virksomheder som MacRebur afviser tanken om, at de produkter, de har udviklet, kommer til at skabe mikroplast, der med tiden kan sive ud i miljøet.
”Der er ingen mikroplast i MacRebur-veje – vi har foretaget uafhængige test for at sikre det. Det er, fordi vi bruger plast som bindemiddel, så det smelter og skaber et klæbrigt stof uden at efterlade nogen problematiske partikler.”
Sådanne forsikringer beroliger muligvis ikke nerverne hos bekymrede miljøforkæmpere. Når det er sagt, så er det uendeligt bedre at bruge affaldsplast på ting som veje – og tøj og sko og andre varer – end at brænde det eller dumpe det i et stort hul i jorden.
Det er klart, at plast skal spille en mindre rolle i vores daglige liv, end det er tilfældet i øjeblikket. Men genbrug og omdannelse af affaldsmateriale til noget nyttigt – som MacRebur og andre gør – er i høj grad et skridt i den rigtige retning for at reducere dets indvirkning på verden omkring os.
