Illustration af Caroline Attia
Når vi taler om byggeriets verden, fokuserer vi ofte på, hvordan bygninger ser ud. Andre overvejelser, som hvordan en bygning lyder, betragtes ofte som mindre vigtige.
Men den måde, hvorpå et rum faktisk føles af bruge, er baseret på en kompleks matrix af samspillende faktorer – støj, temperatur og endda de dufte, der afgives af byggematerialerne eller driver ind fra verden udenfor.
Duft er faktisk en af de sanser, der er tættest forbundet med hukommelsen og dannelsen af positive følelser. Dufte former menneskers adfærd, og de kan have en drastisk indvirkning på den måde, vi oplever et byggeri på. Ved at bruge dufte i byggeriet kan arkitekter øge brugertilfredsheden og endda tilskynde visse former for adfærd eller følelsesmæssige oplevelser.
Sådan blev moderne byer formet af dårlig lugt
For arkitekt Christian Stayner betyder dét at engagere sig i en verden af multisensorisk bygningsdesign at overveje alle disse aspekter af, hvordan vores sanser former den måde, vi oplever et rum på. Han forklarer, at hans interesse for dufte kom fra “at være interesseret i, hvilke andre teknikker og værktøjer vi havde som arkitekter ud over blot at lave visualiseringer af rum.”
Forbindelsen mellem duft og arkitektur går tilbage til de tidlige dage med byplanlægning. Efterhånden som byerne blev større, lå spørgsmålet om lugtreduktion ofte øverst i byplanlæggernes tanker.
“Hvis man ser på historien for urbanisering og lugte gennem de seneste 100 år, har det handlet om, hvordan byplanlægning kunne bruges til at fjerne de negative lugte fra industrien såsom forbrænding af kul, åbne affaldspladser eller kloaker,” sagde Stayner. ”I begyndelsen af det sidste århundrede var der i Brooklyn en lugtkomité, der gik rundt i bydelen, snusede efter dårlige lugte og rapporterede dem derefter til myndighederne. Der er blevet indført mange tekniske kontroller til at håndtere lugte i et bysamfund.”
Mange af disse samme teknikker til reduktion af lugte bliver brugt i individuelle bygninger, sagde Stayner. Bygninger som restauranter, hvor en kakofoni af dufte fra køkkenet såvel som mindre heldige dufte fra badeværelset konkurrerer om gæsternes opmærksomhed, bruger komplekse lugtudryddelsesteknikker til at skabe en neutral oplevelse. ”Bygningsdesignere kan arbejde med den molekylære størrelse af duftpartiklerne for at tilsidesætte uønskede lugte,” sagde Stayner.
Brug af lugt til at skabe følelsen af et sted
Men for nogle bygninger er det ikke nok at skabe en neutral duftpalet. Stayner sagde, at mange kommercielle bygninger faktisk bliver bygget, så de fremmer cirkulationen af specifikke dufte, der fremmer ønskelig brugeradfærd.
“Der er faktisk mange store virksomheder, der manipulerer temmelig sofistikeret med dig med dufte,” sagde Stayner. “En af de mere berømte er Westin Hotel. Duften i ethvert Westin Hotel er den samme i hele verden.” En duft, kæden beskriver som en blanding af hvid te med cedertræ og vanilje.
“I det øjeblik du går ind i lobbyen, uanset om du bemærker den, eller om den bare blander sig med diverse dufte fra lufthavnen eller forretningsområdet i centrum, hvor du kommer fra, så er der en ensartethed ved brandet, der fungerer på en underbevidst måde ved at skabe en oplevelse, der får folk til at føle sig velkommen tilbage eller godt tilpas på et sted, hvor de har været før, selvom det er i en anden by eller land,” sagde Stayner.
Denne slags duftoplevelser er almindelige hos mange hotel- og restaurantkæder, herunder Las Vegas’ mest berømte kasinoer, der siden begyndelsen af 1990’erne har brugt duftmanipulation til at tilskynde kunderne til at opføre sig på visse måder.
“Der er visse dufte, der frigives i kasinoer for at opnå forskellige reaktioner fra mennesker,” sagde Stayner, “enten for at de skal være mere stillesiddende og fortsætte med at spille, eller for at de skal spise eller gå videre fra bestemte rum til andre.” Kunstfærdigt manipulerede dufte i et forbrugermiljø har en dybtgående indvirkning på brugeradfærden.
Indbygning af duft i en bygning
Mens markedet for kommerciel duftmarkedsføring er veletableret, er det mindre almindeligt at bruge dufte ved opførelsen af boliger. Men videnskaben siger, at skabelsen af et forsætligt duftmiljø i dit hjem kan have positive psykologiske effekter, et koncept, som Stayner eksperimenterede med i et nyligt restaureringsprojekt.
”For omkring et år siden afsluttede vi vores første restaurering af en bygning, der står på det nationale register over historiske steder,” sagde Stayner. ”Historisk bevarelse fokuserer normalt på de visuelle komponenter ved en bygning såvel som korrektheden af de materialer, man bruger. Vi var mere interesserede i den komplette sensoriske oplevelse af bygningen. Bygninger begynder at frigive lugte, når de bliver ældre. Bygninger lugter, uanset om du vil have dem til det eller ej.”
Stayner og hans team brugte duft til at give følelsen af en forbindelse til bygningens historie ved at fremkalde nogle af de dufte, der kunne have været til stede på det tidspunkt, hvor den blev bygget. ”Vi brugte nogle almindeligt tilgængelige dufte, der var forbundet med husets fortid,” sagde Stayner.
For Stayner kan duft i boliger skabe en særlig følelsesmæssig oplevelse. ”Dufte kan forme oplevelsen af at være i et rum – som en designkomponent, der ikke nødvendigvis kan ses, men som kan mærkes, og som kan ændre oplevelsen af at være i et fysisk designet rum meget,” sagde han.
Stayner mener dog, at videnskaben om duftarkitektur kun lige er ved at komme i gang. ”Det er en teknik med begrænsninger, fordi der ikke findes et ordforråd for dufte, som vi er opdraget til at kunne beskrive,” sagde Stayner. ”Vores næser er langt mere sofistikerede i mængden af information og følsomhed, som de kan behandle, men vi har ikke ordforrådet til at tale om det.”
