Vil robotterne overtage jobs i byggebranchen?

Kommer robotterne til at overtage dit job i byggebranchen? Ikke inden for den nærmeste fremtid.

Ifølge eksperter er nutidens moderne systemer med kunstig intelligens – også selvom de er relativt avancerede – ikke tilnærmelsesvis i nærheden af at kunne udføre det arbejde, mennesker udfører på byggepladser.
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Hvis du foretager en Google-søgning på murerrobotter, vil du kunne se videoer om mekaniske murere med smarte navne såsom SAM eller Hadrian X.

Det samme gælder for gipspladerobotter, der omfatter en kaldet “Canvas“.

Der er også utallige pilotprogrammer og demonstrationsprojekter i gang med forskellige hjælperobotter til byggepladser rundt om i hele verden.

Er robotterne i byggebranchen endelig klar til at påtage sig en væsentlig rolle på byggepladserne – i lighed med det, der er sket inden for produktionsindustrien, hvor automatisering har skabt en kæmpe transformation og har elimineret en lang række jobs?

Ikke lige så hurtigt ifølge eksperter i kunstig intelligens (AI) inden for byggeri. For det første er der den naturlige kompleksitet i byggeopgaver, som langt overstiger den relativt enkle proces ved mange produktionsopgaver.

Derudover er der detaljeniveauet – eller mangel på samme – i vore dages bygge-AI, som har et omdømme, der langt overstiger dets formåen.

“Et 2-årigt barn forstår meget mere end en af de humanoide robotter, der findes på markedet i dag,” siger Amir Behzadan, der er lektor ved Texas A&M Universitys byggevidenskabelige fakultet.

Byggeri er noget helt for sig

I de seneste par år har der været et stort fremstød for at bringe byggeindustrien op på niveau inden for teknologianvendelse i forhold til andre brancher som f.eks. produktionsindustrien.

En rapport fra 2017 fra ledelseskonsulentfirmaet McKinsey tiltrak stor opmærksomhed indenfor branchen, da den klarlagde, hvor langt byggesektoren var sakket bagud i forhold til andre brancher, hvad angår anvendelse af teknologi.

Mens arbejdsproduktiviteten steg 3,6 % globalt i fremstillingsindustrien i løbet af de foregående to årtier og 2,8 % for verdensøkonomien som helhed, var det kun 1 % om året indenfor byggeri ifølge rapporten.

Robotteknologi og automatisering har drevet den store stigning i produktiviteten på fabrikker rundt om i verden.

Indenfor byggebranchen har visse opgaver dog vist sig at være betydeligt sværere at automatisere end andre.

Gradering til motorvejsprojekter og andet byggeri har for eksempel været et automatiseringshit takket være muligheden for at udstikke maskinens rute på forhånd, hvilket eliminerer operatørfejl.

En anden succes har været 3D-lasersystemer, som kan scanne bygninger og jord for at skabe computergengivelser, uden at det er nødvendigt med teams af landmålere og arkitekter, der møjsommeligt foretager opmålinger.


OGSÅ I BUILT:


Hernan Guerra, der nu er seniorlektor ved Texas A&M Universitys byggevidenskabelige fakultet, arbejdede i 16 år for storentreprenøren Clark Construction.

Guerra, der dengang var seniorprojektchef, arbejdede på renoveringen af et kongrescenter i Florida. Virksomheden hyrede et firma til at lave 3D-modeller af interiøret, inklusive overbygningen og bjælkerne.

“Laserscannere – de er fantastiske. Det tog ikke ret lang tid,” siger han.

Men mange andre jobs på en byggeplads kræver langt mere end maskiners og robotters evner, og det vil sandsynligvis fortsat være tilfældet mange år endnu, siger eksperter.

Produktionsindustrien er kendetegnet af mange forskellige gentagne rutineopgaver, som kan være relativt nemme at automatisere.

Derimod er anlægsarbejde ofte opdelt efter forskellige fag, der repræsenterer ret brede kategorier, såsom tømrer-, murer-, vvs-, jern- og el-arbejde.

Inden for hver kategori er der utallige opgaver, der bliver yderligere kompliceret af, at to projekter aldrig er helt ens.

Guerra siger, at han opdagede begrænsningerne ved murerrobotter i sit tidligere job hos en storentreprenør.

“Vi afprøvede robotteknologi og automatisering på nogle få ting – ‘afprøvede’ er det rette ord, for vi implementerede aldrig,” siger han.

Guerra fortæller, at han hjalp med at føre tilsyn med arbejdet på en otte-etagers bygning, der omfattede en murerrobot, som angiveligt skulle kunne køre døgnet rundt alle ugens dage.

Det var dog langt fra tilfældet i virkeligheden.

Maskinen kunne ikke arbejde alene. Den havde stadig brug for folk til at betjene den. En person fodrede den med mursten, mens en anden tilførte mørtel på den anden side, beretter Guerra.

Når maskinen endelig var færdig på dens nuværende placering, skulle den flyttes til et nyt sted og opstilles igen, hvilket var en omfattende proces, der tog lang tid at udføre, siger Guerra.

Maskinen endte med at koste mere at betjene end faglært arbejdskraft.

“Vi gik tilbage til den måde, vi gjorde tingene på – jeg tror stadig, vi træder vores barnesko inden for robotteknologi,” siger Guerra med reference til AI i byggeteknologiens barndom.

Maskiner skal uddannes

Menneskelige bygningsarbejdere kan intuitivt løse problemer og inden for 5 eller 10 minutter efter ankomsten til en byggeplads forstå, hvad der skal gøres, og hvor de skal starte.

Den centrale årsag til, at murer- eller gipsrobotter langt fra er klar til at tage over på byggepladserne, er, at AI-systemerne – de algoritmer, som de kører på – slet ikke har nået et så avanceret niveau endnu.

For at forbedre robotternes ydeevne kræves det, at der indsamles en enorm mængde data fra byggepladser over mange år, siger Pingbo Tang, der er lektor i byggevidenskab og miljøteknik ved Carnegie Mellon University.

Byggebranchen er en meget konkurrencepræget og fragmenteret branche, så virksomheder deler – eller indsamler for den sags skyld – generelt ikke frit data, siger Tang.

“Et 2-årigt barn forstår meget mere end en af de menneskelige robotter, der er på markedet i dag.”

Amir Behzadan, der er lektor ved Texas A&M Universitys byggevidenskabelige fakultet.

Behzadan fra Texas A&M har en lignende forklaring.

“Vi har brug for flere år til at indsamle data, før AI er i stand til at gøre mere end blot at lægge en række mursten,” siger Behzadan. “Vi har ikke de uanede mængder data, der er nødvendige for at træne sådanne robotarbejdere.”

Menige bygningsarbejdere frygter heller ikke umiddelbart for at blive erstattet af robotter, ifølge Mark Erlich, der arbejder på Harvard Labor and Worklife Program ved Harvard Law School og er tidligere generalsekretær-kasserer hos New England Regional Council of Carpenters.

Det er ikke fordi, at bygningsarbejdere indenfor faget ikke er nervøse for forandringer. Det er de lige så meget som alle andre, siger Erlich.

Da motorsave blev introduceret, var datidens tømrere kendt for at smide det nye værktøj ned fra taget. Frygten var, at el-værktøj ville fremskynde arbejdet, så de fik færre dage på jobbet.

Men på trods af videoerne af murstensrobotter, er én ting at have en “stillestående robot”, der lægger mursten fra en fast position, siger Erlich. “Noget helt andet er en robot, der går fra rum til rum i en bygning og skal finde ud af, hvor alle materialerne er.”

“Det er ikke så praktisk – det bliver det måske en dag,” siger Erlich.

Den største ændring lige nu er skiftet til off-site byggeri, hvor præfabrikerede materialer og sektioner af bygninger opføres på fabrikslignende faciliteter. “Jeg tror ikke, at al den snak om robotter og droner og alt det andet isenkram er et umiddelbart problem på byggepladsen,” siger Erlich.

Bambusbyggeri

Er bambus et muligt erstatningsbyggemateriale for stål?