Entreprenørgiganten Carillions kollaps var en lektion for byggebranchen. Det mindede branchen om behovet for at udføre arbejdet for det rigtige beløb og opretholde en god likviditet. Det har også ført til, at byggebranchen undersøger nye teknologier som kryptovaluta til at udjævne likviditetsproblemer.
Ingeniører har en afgørende rolle at spille i at gøre det byggede miljø grønnere, især når det kommer til at levere infrastruktur, der påvirker verden omkring os. I et interview med Bluebeam forklarer ekspert Tim Chapman fra Arup og Institution of Civil Ingineers, hvad der skal gøres.
Det er bydende nødvendigt, at byggesektoren repræsenterer det samfund, den tjener
Byggebranchen skal ikke kun gøre noget ved det driftsmæssige kulstof fra en bygning – altså det der bliver udledt under brug af strukturen – men også bygningernes indlejrede kulstof, som er forbundet med de materialer, der bruges til at opføre den, sammen med selve byggeaktiviteten
Mens nogle designere stadig bruger fysiske tegninger til at kortlægge et byggeprojekt, sætter arkitekter og andre i stigende grad deres lid til computerunderstøttet designteknologi og softwarepakker for at fremskynde processen, spare penge og øge kvaliteten
Det er vigtigt at vide, hvor mange materialer der skal bruges på et byggeprojekt. En liste over mængder angiver mængden af mursten, længderne af stål, mængden af glas osv., som en bygning sandsynligvis kræver for at blive færdigbygget.
Det byggede miljø genererer omkring 40 % af Storbritanniens CO2-emissioner. Behovet for at gøre noget ved dette blive stadig mere presserende, men der findes ting, som branchen kan gøre anderledes, som beskrevet af Bluebeam og B1M Network i en ny video.
Det burde være en drøm, der går i opfyldelse, at flytte ind i en nybygget bolig, og for de fleste er det også det. Men ofte er der små problemer med et nyt hjem, der betyder, at oplevelsen ikke er helt, som den kunne være. Hvordan kan køberne håndtere disse ‘mangler’, og hvordan kan byggebranchen gøre mere for at løse problemet?
Byggeaktivitet genererer omkring 10 % af verdens CO2-udledning, hvoraf meget kommer fra det tunge udstyr, der bruges på byggepladserne. Derfor er det ikke overraskende, at kapløbet med at udvikle tungt maskineri, der kan drives af mere miljøvenlige midler end diesel, er i gang.
Som en del af kampen for at dæmme op for eller endda tilbageføre klimaforandring skal det byggede miljø adressere spørgsmålet om bæredygtighed: økonomisk, miljømæssigt og socialt. Efter COP26-konferencen i Glasgow for nylig med opfordringer til grønnere løsninger for at beskytte fremtiden vil branchen være endnu mere opmærksom på behovet for at bygge nu med fremtidige generationer i tankerne.
Presset på byggesektoren øges for at håndtere CO2-udledningen som en del af kampen for at vende påvirkningerne fra klimaforandringerne, så designere og andre finder på innovative måder, hvorpå de kan "gøre deres del" ved at bruge materialer som træ.
Byggeprojekter kan variere i størrelse, men de kræver alle omfattende planlægning, og dette kræver samarbejde fra et tidligt stadie, også kendt som opstartsfasen.
I 2050 vil to tredjedele af verdens befolkning bo i byer. Presset på Jordens ressourcer vil være enormt, men med omhyggelig planlægning kan byområder blive cirkulære byer: centre for bæredygtighed og mere retfærdige økonomier.
Det byggede miljø genererer mere end en tredjedel af Storbritanniens CO2-emissioner. Det er en prioritet for byggebranchen at konfrontere sin rolle i at fremskynde klimaændringer.
Verden er oversvømmet med moderne teknologi, men ingeniører og designere er ikke afvisende over for at hente inspiration fra den naturlige verden ved at bruge biomimetik til at gøre byggebranchen og andre brancher mere effektive og bæredygtige
