Lag i Bluebeam Revu

8 måder, hvorpå lag skaber klarhed i Revu

Dette kraftfulde værktøj i Revu hjælper entreprenører og andre brugere med at kommunikere komplicerede markeringer tydeligere
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

En kraftfuld funktion i Bluebeam Revu, som jeg synes, at alle bør bruge i en eller anden grad, er lag.

Hvis du kommer til Revu med en CAD-baggrund, forstår og bruger du sikkert allerede lag. For de af jer der ikke gør, ved I ikke, hvad I går glip af. Jeg håber, at denne artikel hjælper med at belyse en ny mulighed for at tilføje fleksibilitet, organisering og klarhed til dit arbejde med PDF-filer.

For dem, der er gamle nok, kan lag beskrives sådan: Kan du huske i folkeskolen, når læreren brugte overheadprojektoren til at vise ting på væggen eller et lærred? Glasfladen på overheaden er PDF-filen, når du åbner den. Den gennemsigtige film, de skrev og tegnede på, er et lag. Laget kan tages af eller skjules, tændes igen, eller du kan overlejre flere forskellige lag for at se dem alle på skærmen.

I Revu kan vi isolere kategorier af markeringer eller samkopiere dem. Hvis ikke du kender til samkopieringsfunktionen, kan du læse dette tidligere blogindlæg.

Du spørger måske: “Hvor finder vi lag?” De findes flere steder.

Lad os først se på panelerne i siderne af Revu-grænsefladen. Du bør se en sort lodret bjælke på siden med flere panelfaner foroven. Højreklik under værktøjerne, og hold musen over “Vis”.


OGSÅ I BUILT:


Der vil du se en liste med paneler. Klik på punktet Lag. Når det bliver blåt, betyder det, at det er synligt.

Et andet sted, du vil se lag, er, når du åbner et dokument, der er udskrevet fra skitserings-/designværktøjer, da de ofte overføres fra den originale fil. For hurtigt at se hvordan lag ser ud, og hvordan de kan være kraftfulde, kan du prøve værktøjet Sideoverlejring. Hvis du ikke allerede bruger sideoverlejring, når du skal gennemgå dokumenter, kan du godt glæde dig.

Her er nogle hurtige definitioner af, hvordan lag kan bruges i forskellige faser af projektets livscyklus.

Planlægning: Når man planlægger et nyt byggeprojekt, kan man bruge lag til at opdele forskellige elementer i designkravene. Man kan f.eks. have individuelle lag til bygningsarealet, parkeringspladsen, grønne områder m.m.

Projektgranskning: Under gransknings- og gennemgangsfasen kan man have lag og farver, der indikerer markeringer, der skal føjes til tegningerne, markeringer, der blot er kommentarer til tegneren til reference eller interne notater om designhensigter. Man kan endda have et lag til at registrere markeringer fra første runde og et andet til yderligere kommentarer efter anden gennemgang.

Estimering: Når jeg bygger tilpassede værktøjer til estimering, inkluderer jeg altid lag til at opdele systemer eller materialetyper. Jeg laver altid værktøjerne baglæns og overvejer, hvordan jeg kan manipulere lagene, når arket er fyldt med markeringer. Måske ønsker man at slukke for alle målene på gulvarealerne, så man kan se alle overgangslisterne.

Og skjuler man alle betonpladerne, er det lettere at se og vælge de enkelte punktfundamenter, eller måske vil man kun se de fortløbende stribefundamenter. Med lag kan du isolere materialer, så du kan opbygge estimatet uden at have alle materialelag vist på en gang.

Forberedelse af byggepladsen: Ved design af anlægsarbejder ønsker man måske at finde mængder og differentiere mellem udgravnings- og opfyldningsarealer, der indikerer, hvilke materialer der kan genbruges et andet sted på byggepladsen. Hvis man registrerer fremskridt med billeder af byggepladsen eller målepunkter, kan du også organisere disse efter dato.

Byggeriet: Under byggeriet kan vi bruge lag til at opdele tidsplanen. Når man ser på estimeringsmarkeringerne, kan man afgøre, hvor mange betonbiler der kommer hver dag, og kun få vist kantsten, betonplader og fundament efter behov. Man kan også bruge dem til stedets logistik til at lokalisere materialeleverancer, skurvogne og toiletvogne på stedet med et datolag. Når man ved, hvad der skal flyttes på byggepladsen, efterhånden som projektet skrider frem, kan alle holdes informeret om forventningerne.

“Som udført”-tegninger: Når man er på byggepladsen for at registrere de eksisterende forhold, installationer eller bekræfte nye installationer, kan lag bruges til at indikere nyt vs. eksisterende, forsyning vs. returløb, gas- vs. vandrør eller til at markere ventiler, der trænger til at blive udskiftet.

Facility Management: Når man skal holde øje med så mange systemer i en ejendom, kan det hjælpe at have dem alle sammen på én tegning og bruge lag til at organisere dem. Når alle lagene bliver vist, kan det se ud som organiseret kaos, men hvis man kun viser lavspændingslaget for at undersøge et netværksproblem, bliver det pludselig rent og præcist. Når man har klaret det problem, kan man skifte lag for at tage sig af et VVS-problem eller tjekke dato på brandslukkerne.

Genanvendelse: Anvend lag, så de markeringer, du laver tidligt i et projekt, stadig kan bruges senere hen, da dette eliminerer overflødigt arbejde. Jeg har arbejdet for mange underentreprenører og bygget værktøjer til deres salgsteam, så de kan lave layout, imens de går på pladsen med bygherren. Alle disse enheder bliver bygget med priser, så de omgående får et estimat.

De samme markeringer bliver flyttet og revideret af ingeniørteamet på kontoret, hvor estimatet automatisk opdateres. Når der kommer ændringer igennem, har de et direkte overblik over vækst i omfang og prisstigninger. Disse markeringer kan også bruges af installationsteamet på byggepladsen til at ændre status for hver enhed, efterhånden som de udfører installationen. I Studio-sessioner i Revu ved projektlederen i realtid, hvor meget arbejde der er tilbage på byggepladsen, hvilket hjælper med at planlægge næste projekt.

Som du kan se, findes der mange kraftfulde måder at bruge lag på i alle faser af et byggeprojekt. Jeg håber, at du fandt denne introduktion til lag i Revu nyttig, og at du har fået nogle nye ideer til, hvordan du selv kan implementere dem i dine arbejdsgange.

Vil du vide mere om lag, kan du også læse mit andet blogindlæg, “Understanding Revu Layers Like a Pro” (Engelsk).

Troy DeGroot

Troy DeGroot er Bluebeam Certified Consultant, Bluebeam Certified Instructor og implementeringsspecialist. Troy samarbejder med projektledere, ledere inden for bygningsinformationsmodellering/VDC og CEO’er/CIO’er for at øge produktivitet og forudsigelighed samt maksimere softwareimplementering.

Se, hvor nemt det kan være at blive digital. Begynd din teknologiske rejse med Bluebeam.